Køb abonnement
Annonce
Om  
Yahya Hassan

Dødsfald: Digter Yahya Hassan (24)

30. april 2020 kl. 16.26

I en pressemeddelelse fra forlaget hedder det:

"Yahya Hassan blev 24 år. Fire og tyve år. Det er jo ingenting, det er en katastrofe. Jeg har kendt ham, siden han var 16 år, den her lysende dreng med det enorme talent, nerverne uden på tøjet, men med det store talents søvngængeragtige sikkerhed," skriver forlagschef Simon Pasternak og fortsætter:

"Den her insisteren på at have sin egen stemme, forsvare sit territorium, finde sit eget sted – på trods af, hvad folk mente. Yahya insisterede på ikke at bøje sig for nogen, han ville ikke være repræsentant for nogen eller spændes for nogens vogn. Han ville være sig selv og skrive de digte, han ville – med de enorme omkostninger, det havde. Nu er han død. Det er ikke til at bære," tilføjer Simon Pasternak.

Yahya Hassan, der også nåede at være folketingskandidat for Nationalpartiet, debuterede som forfatter i 2013 med digtsamlingen 'Yahya Hassan'. Den fik fine anmeldelser og blev den bedst sælgende debutdigtsamling i danmarkshistorien med over 120.000 eksemplarer.

I 2019 fulgte digtsamlingen 'Yahya Hassan 2', hvor Yahya Hassan i 59 digte fortalte sin historie. I digtsamlingen rettede han en hård kritik mod det muslimske miljø, hvilket også for ham betød, at han måtte have livvagter. Digtsamlingen blev indstillet til Nordisk Råds Litteraturpris.

I flere offentliggjorte videoer de seneste år oplyste Yahya Hassan, at han var involveret i en bandekonflikt.

Annonce
Annonce
IconNyeste job

Annonce
Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Vi tror på politik
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40redaktionen@altinget.dkCVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael Thomsen
Copyright © Altinget, 2026