Den forhenværende direktør 1983-91 (departementschef) for Udenrigsministeriet Otto Erling Møller, Vedbæk, er død, 98 år.
Efter sin tid som direktør var Otto E. Møller gennem fire år Danmarks ambassadør i Sverige, før han gik på pension.
Han var officerssøn, født i Ringsted, og blev selv cand.polit. i 1951, ligesom han blev løjtnant af Reserven i 1953.
Allerede i 1953 blev Otto E. Møller ansat i Udenrigsministeriet, hvor han især arbejdede med de vigtige politisk-økonomiske forhold. I 1958 blev han for første gang udstationeret som ambassadesekretær i Madrid.
Da et flertal i 1972 stemte ja til EF-medlemskabet, var Otto E. Møller ambassaderåd ved Danmarks EF-repræsentation i Bruxelles. Han fik dermed direkte indflydelse på udformningen af Danmarks første år i Det europæiske Fællesskab.
Den fremtrædende danske embedsmand tjente som censor i statskundskab ved universiteterne i København og Aarhus fra 1982 til 1997. Han var medlem af bestyrelsen for Danmark-Amerika Fondet 1983-1991.
Otto E. Møller blev i 1994 fornemt dekoreret af Dronningen som storkorsridder af Dannebrogordenen.
Familien oplyser, at begravelsen finder sted torsdag 18. januar 2024 kl. 13 fra den stedlige Vedbæk Kirke.
Artiklen var skrevet af
- Disse myndigheder er vokset og skrumpet mest under SVM-regeringen
- Hvis staten ikke dropper kontroversiel virksomhed, bliver vi en teknologisk vasalstat for USA
- S, R og M kan begå det største vælgerbedrag i nyere tid
- Flertallet bag koranloven forsvandt på valgnatten. Men nu vil SF alligevel holde hånden under den
- Mens Løkke forhandler, arbejder Nanna Gotfredsen på at få ny socialreform med i regeringsgrundlaget
































