Om  
Svend Jakobsen

Forhenværende formand for Folketinget og mangeårig minister Svend Jakobsen er død

Svend Jakobsen var formand for Folketinget og bestred adskillige ministerposter, ligesom han var direktør for Finansrådet og formand for kunstmuseet Arken og for Kræftens Bekæmpelse. Lørdag døde han, 86 år gammel.

Foto: Jens Dresling/Ritzau Scanpix
Mathias Bach

Den tidligere formand for Folketinget og mangeårige minister Svend Jakobsen er død. Han blev 86 år gammel.

Det oplyser Folketinget.

Svend Jakobsen var i 18 år medlem af Folketinget for Socialdemokratiet. De sidste otte år, fra 1981 til 1989, sad han på den højeste stol i folketingssalen som formand for tinget.

Inden da var Svend Jakobsen flere gange minister i Anker Jørgensens (S) regeringer. Han nåede således både at være boligminister, minister for skatter og afgifter, miljøminister, fiskeriminister og finansminister i perioden fra 1973-1981.

Efter sin folketingskarriere blev Svend Jakobsen direktør for Danmarks Sparekasseforening og senere i Finansrådet. Han var også i flere år bestyrelsesformand for Kunstmuseet Arken og Fondet for Dansk-Norsk Samarbejde.

Svend Jakobsen kom til verden hos en landarbejderfamilie i Vendsyssel i 1935. Lang tid før han tog sine første skridt ind i den politiske verden, arbejdede han som kommis og senere konsulent i FDB. Han havde en handelsmedhjælpereksamen fra 1955.

I et et mindeord på Folketingets hjemmeside fortæller Folketingets nuværende formand, Henrik Dam Kristensen, hvordan han som ung politiker så op til Svend Jakobsen:

"Han stod som et forbillede, fordi han var saglig og pragmatisk med en imponerende evne til at skabe resultater på tværs af de politiske forskelle. For ham handlede det om sagen. Han selv kom i anden række."

 

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Svend Jakobsen

Fhv. formand for Folketinget, fhv. minister (S) & MF (1971-89), fhv. direktør for Danmarks Sparekasseforening/Finansrådet (1989-94)
handelsmedhjælpereksamen (1955), kommis (Brugsen 1959)

0:000:00