
Foto: Mogens Ladegaard/Ritzau Scanpix
Specialarbejderforbundets (SiD) tidligere formand gennem 17 år, Hardy Hansen, er søndag gået bort i en alder af 91 år.
Det oplyser Hardy Hansens familie til Fagbladet 3F.
Hardy Hansen blev født i 1933 i Store Brøndum i Himmerland og begyndte sin karriere som sømand, inden han i 1950'erne blev arbejdsmand hos De Danske Bomuldsspinderier i Valby.
I 1971 blev han formand for SiD's afdeling i Glostrup. Fra 1979 til 1996 stod han i spidsen for SiD, der i 2004 fusionerede med Kvindeligt Arbejderforbund (KAD) og senere blev til 3F.
Som SiD-formand sad han også i LO's forretningsudvalg, der siden fusionerede med Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd og blev til Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH)
Han var derudover medlem af Folketinget for Socialdemokratiet fra 1994 til 1998.
Bisættelsen finder sted torsdag 18. september klokken 13 fra Skoven Kirke ved Kulhuse.
Omtalte personer
Indsigt
- Løkke fik sit smash tilbage lige i synet
- Svend Brinkmann: Statsministeren rammer forbi med sit seneste udfald mod skærme og sociale medier
- Tidligere Løkke-rådgiver: Her er tre grunde til, at en VLAK-regering ikke har gang på jord
- Dan Jørgensen har holdt 278 møder med lobbyister, siden han blev kommissær
- V-formænd afviser regering med S, hvis den blå drøm brister: "Vi har slået os på det her én gang"



















































