Direktørsønnen fra Odense blev student fra Sct. Knuds Gymnasium og siden cand.jur. fra Københavns Universitet i 1965.
Bent Nyløkke gjorde sig allerede tidligt bemærket ved at vinde en række danmarksmesterskaber i ungdomstennis. Hele 13 titler fik han – bl.a. fire i double sammen med legenden Jan Leschly.
Siden var han fremme igen, nu som formand for Danske Studerendes Fællesråd 1961-62.
Bent Nyløkkes voksne karriere blev skrevet i to kapitler: Organisationsvejen og pensionsvejen.
Han var formand for de overenskomstansatte jurister fra 1966-71 og i 1972 direktør for forhandlingsafdelingen i Danmarks Jurist- og Økonomforbund (Djøf). Fra 1975-80 var han formand for Akademikernes Centralorganisation og fra 1980-82 administrerende direktør i Djøf.
I 1982 skiftede Bent Nyløkke så over til sin karrieres andet spor: Frem til pensioneringen i 2001 var han administrerende direktør for pensionskoncernen PKA og tilknyttede pensionskasser - altså gennem tyve år.
Også som formand for Pensionskasserådet, Arbejdsmarkedspensionsrådet og næstformand for brancheorganisationen Forsikring & Pension blev han en central kraft i udbredelsen af obligatoriske arbejdsmarkedspensioner, som arbejdsmarkedets parter og Schlüter-regeringen aftalte med Fælleserklæringen af 1987.
Juristen Bent Nyløkke, der var Ridder af Dannebrog, var dommer i Arbejdsretten, dommer i Sø- og Handelsretten, medlem af Advokatnævnet og næstformand i Domstolsstyrelsens bestyrelse. Han var desuden bl.a. medlem af bestyrelsen for JP/Politikens Hus i årene 2003-08.
Bent Nyløkke var et privat menneske og brød sig ikke om for megen synlighed. Han havde dog gode kontakter til Christiansborg og Slotsholmen generelt
Sine mange egne, gode pensionsår blev brugt på fortsat at spille tennis samt de andre fritidsinteresser golf, familie, venner, bøger, teater, koncerter, sommerhus på Langeland samt mange rejser med hustruen gennem godt 60 år, studiefællen Lotte, som overlever ham.
Bisættelse fra Trinitatis Kirke, onsdag 20. juli 2022 kl. 11.
Omtalte personer
Emner i denne artikel
Indsigt
- B 12 Folketingsbeslutning i henhold til grundlovens § 47 med hensyn til statsregnskabet for finansåret 2024 (Folketinget)Fremsat
- L 2 Lov om tillægsbevilling for finansåret 2025 (Finansministeriet)Fremsat
- B 93 Etablering af kursusordning for private til nedtagning af asbestholdige tage (Beskæftigelsesministeriet)Fremsat
- Tre dage med Samira Nawa: Et godt råd fra chefen, en bredside fra Pia K. og de første sager på ministerbordet
- Komikeren, der blev præsident: Zelenskyj vandt verdens respekt – men er ved at tabe ukrainernes tillid
- Detalje i regeringsgrundlaget kan blive en "rigtig god nyhed" for kontanthjælpsmodtagere og pensionister
- Mette Frederiksen har valgt sin foretrukne arvtager, lyder analysen. Danskerne er langt fra overbeviste
- Regeringsgrundlaget afslører, at det kristne Danmark er blevet et blåt projekt







































