Anders Bodelsen skrev bl.a. romanerne "Guldregn", "Tænk på et tal" og "Hændeligt Uheld".
Han har modtaget flere priser, og i 1986 blev han tildelt Statens Kunstfonds livsvarige ydelse.
Anders Bodelsen blev født i et inspirerende, intellektuelt hjem: Faren, professor C.A. Bodelsen var litteraturforsker med speciale i engelsk litteratur. Moren Merete Bodelsen var kunsthistoriker. Begge forældre var aktive i modstandsbevægelsen - faren som medlem af Frihedsrådet.
Anders Bodelsen begyndte sit lange og betydelige forfatterskab - der kulminerede i 60'erne og 70'erne - allerede som 22-årig med debutromanen "De lyse nætters tid". Derefter skrev han en stribe bøger, indtil han i 1997 blev ramt af en tolv år lang skriveblokade. Først i 2009 kom han så småt i gang igen.
Han efterlader et forfatterskab, der fintfølende indkredsede fremvæksten af det danske velfærdssamfund. Han kom også til at få succes som krimiforfatter.
Anders Bodelsens talent rakte desuden til en række tv- og radiospil.
En bredere kreds kendte skribenten fra dagblade: Bodelsen var medarbejder ved Information 1964-67 og helt fra 1967 ved Politiken, bl.a. som klummeskribent og tv-anmelder.
I 1978 skrev menneskekenderen så en kronik til avisen om sin egen afhængighed af alkohol:
"Indtil jeg var tredive, arbejdede jeg hårdt for at præstere noget i mit job som skribent. Jeg drak omtrent som andre i mit miljø, kun selskabeligt, men af og til med et ubehageligt blackout som resultat. Så fik jeg min "succes" og med den et behov for at fastholde den, leve op til de forventninger, jeg følte man stillede til mig, og som jeg i hvert fald stillede til mig selv. Gerne overgå dem."
I 2019 døde hans hustru Eva, som Bodelsen blev gift med i 1975.
"Vi har holdt sammen - jeg vil ikke sige i tykt og tyndt, for det har været tykt alt sammen," sagde Bodelsen med et grin i 2017.
Anders Bodelsen tilbragte de sidste år på et plejehjem og efterlader sig to døtre og flere børnebørn.
Omtalte personer
Indsigt
- Mens Løkke bejlede til de blå, lagde Pia Olsen Dyhr en plan
- Dragsted fik baglandet med sig, men vejen er fyldt med landminer
- Socialdemokratiet "mistede" kontakten med danskernes hverdag. I Horsens fandt partiet opskriften på at vinde den tilbage
- Dokumenter bekræfter kundeforhold mellem Forsvaret og omstridt tech-gigant
- Dragsted har baglandets støtte, men ikke alle ønsker en regering med Løkke
















































