
Præsident Nixons tidligere sikkerhedsrådgiver og udenrigsminister Henry Kissinger er død.
Det oplyser Reuters.
Kissinger spillede en central rolle for USA's udenrigspolitik i 1970'erne. Han huskes i dag for sin indsats for at få USA til at danne diplomatiske relationer med Kina, sin støtte til antikommunistiske styrer i Latinamerika og for at skjule USA's bombardementer i Cambodia fra den amerikanske kongres.
Det er dog særligt hans ageren i Vietnam-krigen, der har haft stor betydning for Kissingers kontroversielle omdømme. Her var han i 1973 med til at aftale en våbenhvile, der udløste ham en af de mest omstridte Nobels fredspriser nogensinde.
Efter Watergate-skandalen fortsatte Kissinger som udenrigsminister under præsident Gerald Ford. Han var en central amerikansk udenrigspolitisk meningsdanner indtil sin død og besøgte blandt andet Kinas præsident Xi Jinping tidligere i år.
Henry Kissinger døde i sit hjem i Connecticut ifølge en erklæring fra hans geopolitiske konsulentfirma, Kissinger Associates Inc.
Indsigt
- Grønlands regeringschef holdt brandtale i København, mens BBC rapporterede om nye krav fra Trump
- Nu skal Mette Frederiksens store plan for at udvise flere kriminelle udlændinge stå sin prøve
- Tidligere var det mest mænd. Men flere og flere unge kvinder takker mig for min vedholdende islamkritik
- Han er kendt som en af euroens fædre. Nu kommer han med særlig advarsel til EU
- Özlem Cekic: Her er de to ting, der afgør, om du er dansker



















































