Dødsfald: Professor emeritus Ole Hasselbalch (74)
Ole Hasselbalch, der var juraprofessor på Aarhus Universitet og en kendt stemme i den offentlige debat, er gået bort i en alder af 74.
I offentligheden var han kendt som en til tider kontroversiel debattør, som ikke altid udtrykte sig lige diplomatisk. Han trak især overskrifter med sin bekymring over udlændingeloven af 1983.
Han pegede blandt andet på, at en ukontrolleret indvandring ville true sammenhængskraften i det danske samfund og sætte velfærdsmodellen under pres, hvilket udløste voldsom kritik i offentligheden.
Men først og fremmest var han juraprofessor på først Handelshøjskolen og senere Aarhus Universitet og indehaver af en doktorgrad i jura fra Stockholms Universitet (1980).
I tiden på Aarhus Universitet udviklede han gennem sin undervisning og sit forfatterskab flere juridiske discipliner som ansættelsesretten og foreningsretten.
Forfatterskabet holdt sig imidlertid ikke kun til juridiske tekster og afhandlinger i universitetsverdenen.
I tråd med pointerne, Ole Hasselbalch fremførte i udlændingedebatten i 1980'erne, udgav han så sent som i 2014 bogen 'Der var et yndigt land' sammen med Mogens Camre og Lars Hedegaard.
Indsigt
- Mens Løkke bejlede til de blå, lagde Pia Olsen Dyhr en plan
- Dragsted fik baglandet med sig, men vejen er fyldt med landminer
- Socialdemokratiet "mistede" kontakten med danskernes hverdag. I Horsens fandt partiet opskriften på at vinde den tilbage
- Dokumenter bekræfter kundeforhold mellem Forsvaret og omstridt tech-gigant
- Dragsted har baglandets støtte, men ikke alle ønsker en regering med Løkke














































