Den 71-årige SF'er Lars Lyngsdal er afgået ved døden. Det skriver Århus Stiftstidende.
Lars Lyngsdal meldte sig ind i SF tilbage i 1966 og nåede at bestride en lang række tillidsposter inden for partiet, blandt andet som amtsrådsmedlem i Århus Amt, formand for SF Aarhus, formand for SF's amtsorganisation og formand for SF Aarhus Syd.
Ifølge Århus Stiftstidende blev Lars Lyngsdal ansat i den kommunale amtsforvaltning i København efter endt studie. Han nåede også at arbejde som embedsmand i Aarhus Kommunes Fritids- og Kulturforvaltning. Han var desuden med til at skabe Den Vestdanske Filmpulje og Filmby Aarhus.
Lars Lyngsdal var medlem af Århus Amtsråd for SF fra 1982 til 1993. Han repræsenterede desuden SF i bestyrelsen i Marselisborg Lystbådehavn, Aarhus Skatteankenævn og Vurderingsankenævnet. Lars Lyngsdal stoppede i Vurderingsankenævnet ved udgangen af 2018 og valgte de senere år at skrue helt ned for deltagelsen i det politiske liv i SF.
Den tidligere lokalformand var uddannet cand.scient.pol. fra Aarhus Universitet i 1975.
- Vermund væmmes ved det yderste højre: "En syg tanke, at vi defineres af gener"
- DF's nye folk i København er klar til at gøre livet surt for Sisse Marie Welling
- Fra dag ét var målet, at hun skulle tilbage. Men pludselig nagede et spørgsmål Mai Mercado
- Altingets stifter: Efter 26 år har jeg solgt Altinget. Her er min næste plan
- Venstrefløjen vil stoppe hoteller i København. Men de overser noget vigtigt



































