Dronning Elizabeth er død: Her er alle hendes premierministre fra Winston Churchill til Liz Truss

Dronning Elizabeth havde gennem 70 år som britisk statsoverhoved 15 premierministre. Den første blev født i 1874, den sidste mere end et århundrede senere. Få overblik over alle dronning Elizabeths premierministre her.

15 premierministre har dronning Elizabeth II givet hånden i løbet af de 70 år på den britiske trone.
15 premierministre har dronning Elizabeth II givet hånden i løbet af de 70 år på den britiske trone.Foto: Tolga Akmen/AFP/Ritzau Scanpix
Mathias BachCindy Shummontien Green

Winston Churchill (1951-1955)

Foto: AFP/Ritzau Scanpix

Dronning Elizabeth blev kronet i 1953 under Winston Churchills anden regeringsperiode. Churchill kom til verden i 1874 og er særligt kendt for at have været Storbritanniens premierminister under Anden Verdenskrig. Flere år efter hans død fortalte dronning Elizabeth, at Churchill var den premierminister, hun havde haft størst fornøjelse af at møde.

Anthony Eden (1955-1957)

Foto: Hakon Nielsen/Ritzau Scanpix

Anthony Eden var soldat under Første Verdenskrig og vicepremierminister for Churchill, før han selv overtog premierministerposten. Den største politiske begivenhed i Edens regeringstid var Suez-krigen, som han modtag kritik for sin håndtering af.

Harold Macmillan (1957-1963)

Foto: Polfoto/TOPFOTO/Ritzau Scanpix

Ligesom sin forgænger var Harold Macmillan soldat under Første Verdenskrig, hvor han blev alvorligt såret. Som premierminister blev "supermac", som han blev kaldt, kendt som en urokkelig pragmatiker.

Alec Douglas-Home (1963-1964)

Foto: Topfoto/Ritzau Scanpix

Alec Douglas-Home var barndomsvenner med dronning Elizabeth II's mor, dronningemoderen. Han er den seneste premierminister, der har været medlem af Overhuset i det britiske tokammerparlament. 

Harold Wilson (1964-1970, 1974-1976)

Foto: Steen Jacobsen/Ritzau Scanpix

Med Harold Wilson fik Storbritannien for første gang i dronning Elizabeths tid som statsoverhoved en regeringsleder fra Labour. Wilson kom fra en middelklasses familie og stod som premierminister i spidsen for at afskaffe dødstraf, afkriminalisere homoseksualitet og liberalisere Storbritanniens abortregler. 

Edward Heath (1970-1974)

Foto: Handout/Reuters/Ritzau Scanpix

Under Edward Heaths regeringsperiode blev Storbritannien en del af det europæiske fællesskab, som senere udviklede sig til EU. Noget, han selv anså som sin største politiske bedrift. Uden for politik var Heath desuden soldat, musiker og forfatter.

James Callaghan (1976-1979)

Foto: Pa/PA Images/Ritzau Scanpix

James Callaghan er den eneste person, der har bestredet alle Storbritanniens fire store statsembeder. Han har således både været premierminister, finansminister, udenrigsminister og indenrigsminister. Callaghan har fortalt, at han engang spurgte dronning Elizabeth til råds om et emne, hvor han ikke kunne beslutte sig. Hertil svarede hun angiveligt med et glimt i øjet: "Det er det, du bliver betalt for".

Margarat Thatcher (1979-1990)

Foto: Kieran Doherty/Reuters/Ritzau Scanpix

Med Thatcher fik Storbritannien sin første kvindelige premierminister, men for dronning Elizabeth II var det også den statsminister, hun var mest jævnaldrende med. ”Jernladyen”, som Thatcher også blev kaldt, var den længstsiddende premierminister i dronningens regeringstid.

John Major (1990-1997)

Foto: Pool/Reuters/Ritzau Scanpix

Ved dronningens side (til venstre på billedet) finder man den konservative leder John Major, som var den første premierminister, der var yngre end dronningen. I Majors regeringstid besluttede dronningen sig også for at betale skat af sin private indkomst, hvilket monarken tidligere havde været undtaget fra.

Tony Blair (1997-2007)

Foto: Dan Chung/Reuters/Ritzau Scanpix

Regeringsmagten skiftede i 1997, hvor Labour-partiets Tony Blair overtog posten. Han er den første premierminister under dronning Elizabeths regeringstid, der ikke er født i England. Han er i stedet født i Edinburgh i Skotland.

Gordon Brown (2007-2010)

Foto: Ho/Reuters/Ritzau Scanpix

Som loyal finansminister under Tony Blairs regering var det ikke unaturligt, at Brown senere overtog posten som premierminister. I udlandet fik han ros for at håndtere den økonomiske krise i 2008.

David Cameron (2010-2016)

Foto: Pool/Reuters/Ritzau Scanpix

Han er kendt som manden, der sendte Storbritannien ud i et større morads, efter han udskrev Brexit-folkeafstemning, der resulterede i Storbritanniens udtrædelse af EU. David Cameron er også en fjern slægtning af dronning Elizabeth, da han er beslægtet til kong William IV af Storbritannien.

Theresa May (2016-2019)

Foto: Pool/Reuters/Ritzau Scanpix

Efter Camerons fratrædelse blev Theresa May sat i spidsen for at lede Brexit-forhandlingerne på vegne af nationen, men det var selv samme Brexit-aftale, der endte med at gøre en ende på tiden som premierminister.

Boris Johnson (2019-2022)

Foto: David Dee Delgado/Reuters/Ritzau Scanpix

Efter Brexit-aftalen brød sammen, overtog Johnson magten, men hans regeringsperiode blev ikke meget længere end Mays. I begyndelsen af juli 2022 trak Johnson sig fra posten efter to dramatiske døgn, hvor flere ministre og rådgivere havde forladt regeringen på grund af Johnsons forbudte fester på Downing Street 10, da landet var underlagt coronarestriktioner.

Liz Truss (2022-nu)

Foto: Pool/Reuters/Ritzau Scanpix

Den nyeste premierminister i rækken og den sidste i dronning Elizabeths regeringstid er den konservative Liz Truss, der mødtes med dronningen blot to dage før hendes død. Torsdag 8. september stod premierministeren ude foran sin embedsbolig på Downing Street 10 i London og fortalte verden og den britiske nation, at dronning Elizabeth var gået bort i en alder af 96 år.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Dronning Elizabeth II

Dronning af Storbritannien

Liz Truss

Fhv. premierminister, Storbritannien (Conservative Party)
Politik, filosofi og økonomi (Oxford Uni. 1996)

David Cameron

Udenrigsminister, Storbritannien, president, AlzheimerResearch UK
master i filosofi, politik og økonomi (PPE) (Oxford 1988)

0:000:00