Søndag aften meddelte Gitte Rabøl og DR i en pressemeddelelse, at Gitte Rabøl har sagt sit job op som mangfoldighedskonsulent. Opsigelsen kommer i kølvandet på en massiv kritik, som DR har fået for at have ansat den tidligere mediedirektør som ekstern konsulent for mangfoldighed til en direktørlønning.
I pressemeddelelsen skriver DR, at DRs bestyrelsesformand og generaldirektør er enige med Gitte Rabøl i, at den seneste tids debat fjerner fokus fra DR's arbejde med en mangfoldighedsstrategi.
Gitte Rabøl stopper officielt først i november, da hun har tre måneders opsigelse, men DR har aftalt med Gitte Rabøl, at hun på DR's bestyrelsesmøde 14. september giver en statusredegørelse for det hidtidige arbejde og efterfølgende stilles frit i den resterende opsigelsesperiode.
Gitte Rabøl er uddannet journalist fra Danmarks Journalisthøjskole i 1981, og hun har tidligere arbejdet ved Demokraten Weekend, Det Fri Aktuelt, DR og TV 2 Lorry. Størstedelen af karrieren har Gitte Rabøl tilbragt i DR, hvor hun blandt andet har været kanalchef for DR2, direktør for DR Oplysning samt mediedirektør.
Indsigt
- Se listen: Her er de mest populære toppolitikere lige nu
- Svend Brinkmann: Statsministeren rammer forbi med sit seneste udfald mod skærme og sociale medier
- Dan Jørgensen har holdt 278 møder med lobbyister, siden han blev kommissær
- Tusindvis af udlændinge har fået job på ny og lavere beløbsordning
- S-profil endte i strid om dobbeltmandater. Nu kæmper hun for, at partiet genvinder tilliden i København

















































