Der stod formandsvalg på dagsordenen, da Socialdemokratiets ungdomsparti, Danmarks Socialdemokratiske Ungdom, holdt kongres i Vejen i weekenden.
Lasse Quvang Rasmussen blev valgt som ny DSU-formand, skriver ungdomspartiet i en pressemeddelelse.
Han er 26 år gammel og opvokset i Østjylland. Gennem næsten ti år har har han været en del af DSU med plads i forretningsudvalget og som medarbejder i Landsforbundet. Han er i øjeblikket i gang med at afslutte kandidatuddannelsen i statskundskab ved Aarhus Universitet, og i 2014 stillede han op til Europa-Parlamentet for Socialdemokratiet. Selvom det ikke blev til plads i Bruxelles, høstede han 12.421 stemmer ved den lejlighed.
På formandsposten afløser han Alexander Grandt Petersen.
Den nye formand takkede ved kongressen for valget med en tale, hvor han langede kraftigt ud efter Dansk Folkeparti.
"Dansk Folkeparti forråder det danske velfærdssamfund. De solgte efterlønnen for en grænsevagt med en schæferhund. De var bagmænd bag dagpengeforringelserne. Og nu sidder de igen på afgørende mandater. På under et år ved magten har de tvunget velfærdssystemet i knæ med minusvækst, slagtet milliarder fra uddannelsessystemet, taget penge fra de arbejdsløse - og hvis vandrørene taler sandt, fjerner de SU på kandidatuddannelserne, og lad os nu se om der ikke også ender med skattesænkninger til efteråret," lød det fra Lasse Quvang Rasmussen på talestolen foran kongressens delegerede.
Indsigt
Karl Kjær Bang40 årI dag
Chef for samfundsansvar, public affairs og presse, PFA Pension
Lars Brix75 årI dag
Medierådgiver, fhv. chef, DR Nordjylland, fhv. adm. chefredaktør, Nordjyske
Hans Jørgen Kaptain80 årI dag
Advokat (H), partner, HjulmandKaptain, formand for Dokøen, Sæby Fiske-Industri og Dafolo, fhv. viceborgmester (V), Frederikshavn
- Løkke fik sit smash tilbage lige i synet
- Tidligere Løkke-rådgiver: Her er tre grunde til, at en VLAK-regering ikke har gang på jord
- Overblik: Her er den foreslåede VLAK-regerings politiske grundlag
- Center fik millioner til voldsofre. Men ansøgningerne bag tegner et falsk billede
- 5 A'er: Det her er en bog, man slår sig på. Det gjorde Jakob Ellemann-Jensen også

















































