Effektivt eller ren symbolpolitik: Her er argumenterne for og imod dobbelt straf i ghettoer

FOR OG IMOD: Regeringens forslag om skærpede strafzoner vil afskrække folk fra at begå kriminalitet, siger Preben Bang Henriksen (V). Det er ineffektivt og underminerer retsstaten, siger Pernille Skipper (EL).

Emma Qvirin HolstKristine Korsgaard

Det skal kunne give dobbelt straf, hvis man for eksempel begår hærværk eller sælger hash i et ghettoområde. Sådan lyder et af regeringens forslag til at bekæmpe parallelsamfund.

Retsordførerne fra Venstre og Enhedslisten giver dig argumenterne for og imod det kontroversielle forslag.

For: Preben Bang Henriksen, retsordfører for Venstre og jurist

Preben Bang Henriksen Hvad taler for forslaget?

Det her vil jo betyde, at den samme kriminalitet vil blive straffet dobbelt så hårdt for Ali, hvis far er taxachauffør og hvis mor er på kontanthjælp, som for Peter med en far, der er direktør, og en mor, der designer tøj i Holte. 

Pernille Skipper (EL)

”Det gør den aktuelle tilstand. Utrygheden i de her særligt belastende områder stiger, og det gør, at det bliver vanskeligere at få ressourcestærke personer til at flytte ind, og det bliver desværre nemmere at få ressourcestærke personer til at flytte ud.”

Hvad kan forslaget om skærpede strafzoner bidrage med?

Det er dybest set et spørgsmål om, hvorvidt man mener, at straf virker. Vi mener, at straf virker.

Preben Bang Henriksen (V)

”Der er to ting i forslaget fra regeringen. Der er dels en væsentlig styrkelse af politiindsatsen i områderne, og den anden ting er, at den lokale politidirektør kan iværksætte disse skærpede strafzoner ved behørig annoncering. Det er tiltænkt som et middel, som politidirektører kan bringe i anvendelse i det omfang, at kriminaliteten er for voldsom på stedet.”

Hvorfor er det en god idé at give mulighed for dobbelt straf i bestemte områder?

”Vi så allerhelst, at det ikke var nødvendigt, og den nemmeste løsning for regeringen havde da også været slet ikke foretage sig noget. Så havde vi også undgået al mulig kritik af forslaget. Problemet er bare, at hvis vi ikke gør noget, udvikler disse ghetto-områder sig langt værre, og det er ikke regeringens ønske.”

”Vi ønsker med den samlede plan – herunder også disse forslag, som er en lille del af planen – at bekæmpe den udvikling, hvor vi har områder, hvor kriminaliteten er ekstra hård og utrygheden er ekstra stor.”

Hvordan forestiller du dig helt konkret, at det vil mindske kriminaliteten i de udsatte boligområder?

”Det er dybest set et spørgsmål om, hvorvidt man mener, at straf virker. Vi mener, at straf virker. I hvert fald i et kriminalpræventiv henseende. Det virker ikke så meget over for den enkelte kriminelle. Men generelpræventivt kan det afskrække mange fra at begå kriminalitet. Og der har det en vis betydning, om man står til en straf på på tre eller seks måneders fængsel.”

Hvis det her er måden at mindske kriminaliteten på, hvorfor gør man det så ikke i hele landet?

”Vi skal ikke sætte straffene op i større omfang, end det er nødvendigt. Men hvis der er tale om helt specielle områder, som det er tilfældet her, så er det helt fint.”

Læs også

Regeringen siger, at alle stadig vil være lige for loven. Men det bliver jo alt andet lige mere sandsynligt for en beboer i et ghettoområde at få dobbelt straf, end det er for en beboer på Strandvejen. Går I ikke direkte imod et grundprincip i dansk lovgivning?

”Nej, overhovedet ikke, for det har ikke noget med at gøre med, hvor man bor henne. De her regler gælder fra Skagen til Gedser, og de gælder fra Strandvejen til Tingbjerg. Folk bliver straffet på nøjagtigt samme måde, uanset hvor de bor. Men de bliver derimod ikke straffet på samme måde uanset, hvor de begår deres kriminalitet, og det er altså nødvendigt for at dæmpe kriminaliteten i de her specielle ghetto-områder. Så det er altså ikke folkeregisteradressen, der afhænger af, om de får en dobbelt straf, det er, hvor de begår kriminalitet.”

”Hvis man er kriminel og med speciale inden for trusler, afpresninger og vold og lignende, som forslaget her dækker over, så er det forbundet med en særlig risiko at udøve sin virksomhed i de her ghetto-områder. Det må man være klar over.”

Forslaget får også kritik for at stigmatisere særlige områder og give børn og unge i områderne et indtryk af, at man forventer, at de kan ende som kriminelle. Hvad tænker du om den kritik?

”Jeg kan forstå på kritikken, at man skal undlade at omtale de her områder. Man skal åbenbart helt undlade at omtale den store utryghed og kriminaliteten. Men vi er nødt til at ’face’ realiteterne. Og når realiteterne er en markant større utryghed i områderne, er vi nødt til at gøre noget. Hvis vi var nødt til at tage det hensyn, som du nævner her, så skulle man heller ikke sætte ekstra betjente ind, for det er også med til at stigmatisere området. Det er at lukke øjnene for realiteterne.”

 

Imod: Pernille Skipper, politisk ordfører for Enhedslisten og jurist

Pernille Skipper Hvorfor er det en dårlig idé at give mulighed for dobbelt straf i bestemte områder?

"Det strider imod principperne for et retssamfund, hvis den, der bor i et udsat boligområde, får dobbelt straf i forhold til én fra Hellerup eller Holte. Det er et retssamfundsprincip om at være lige for loven, som man leger meget voldsomt med her."

"Og så tror jeg ikke, det virker. Der er ingen dokumentation for, at det at sætte straffen op betyder mindre kriminalitet. Det er en følelse, man appellerer til."

"Hvis du får dobbelt straf i en ghetto, så vil de organiserede kriminelle sende de små aspirantdrenge på 14 år til at klare ærterne for sig, eller også vil de flytte kriminaliteten til naboområdet lige på grænsen af zonen. De er jo ikke decideret dumme.”

Kan det være tryghedsskabende i sig selv for folk i udsatte områder, at der nu bliver gjort noget?

"Der er en ret voldsomt nedadgående tendens for kriminalitet i udsatte boligområder, men når man smider så store og voldsomme forslag ind, som nærmest udstiller bestemte boligområder som undtagelseszoner, (…) sender man også et signal om, at der er meget farligere, end der egentlig er. Jeg tror, det kommer til at virke modsat, så folk bliver mere utrygge, end de burde være."

Hvad skal man så gøre?

"Vi skal tale om, hvad der virker forebyggende. Meget af det er faktisk i gang, det er også derfor, kriminaliteten allerede falder," siger Pernille Skipper.

Hun nævner blandt andet indsats i folkeskolen, mentorer for unge på kanten, bedre mulighed for fritidsjob, og social indsats for hele familien, fordi den unges problemer med kriminalitet sjældent står alene.

Har regeringen ikke en pointe i, at der er brug for at tage nye – mere radikale – metoder i brug?

"At bruge højere straf er jo det mindst nye overhovedet. Det er jo ikke en ny tanke at straffe mere.”

”Højere straf er det ældste forslag i bogen og samtidig det mest ineffektive."

Hvis du eller direktøren fra Risskov begår kriminalitet i den særlige strafzone, kan I jo også blive straffet dobbelt, så hvad er problemet?

"Direktøren i Risskov begår jo ikke kriminalitet i et udsat ghettoområde. Det her vil jo betyde, at den samme kriminalitet vil blive straffet dobbelt så hårdt for Ali, hvis far er taxachauffør og hvis mor er på kontanthjælp, som for Peter med en far, der er direktør, og en mor, der designer tøj i Holte. De to kan lave præcis samme kriminalitet, og den ene vil få dobbelt så høj straf som den anden, fordi han tilfældigvis bor et bestemt sted, som han ikke selv har valgt."

Regeringen vil give politiet mulighed for at udpege de særlige strafzoner. Er det positivt?

"Det betyder jo, at det er politiet, som de facto er med til at give straffen. Det plejer at være noget, vi overlader til domstolene at afgøre. Politiet vil pludselig få en markant indflydelse på, hvor høj straf folk får.”

”Hvis det kommer til at foregå ligesom med visitationszonerne, bliver det meget svært at gennemskue, hvilke kriterier der ligger til grund for det."

”Ugennemskuelighed i lovgivning hører ikke hjemme i et retssamfund. Der skal vi kunne vide og forudse, hvad vi bliver straffet for og hvornår."

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Pernille Skipper

Politisk kommentator, formand, Coop, fhv. MF og politisk ordfører (EL)
cand.jur. (Københavns Uni. 2011)

Preben Bang Henriksen

MF (V), advokat (H)
cand.jur. (Aarhus Uni. 1979)

0:000:00