
13 år som medlem af Nationalbankens direktion har nået sin ende for Per Callesen.
Han fratræder sin position som nationalbankdirektør for at give plads til nye kræfter, skriver Nationalbanken i en pressemeddelelse.
"Det har været et stort privilegium for mig at være en del af Nationalbankens direktion og stå i spidsen for en så vigtig samfundsinstitution som Nationalbanken. Men efter 13 år på posten synes jeg, at tiden er inde til at overlade pladsen til nye kræfter," fortæller han.
Datoen for fratrædelsen er uvis på stående fod, da den først vil træde i kraft, når der er fundet et nyt medlem af direktionen. Dog sker det senest ved udgangen af august, lyder det.
Selvom Per Callesen stopper som direktør, betyder det ikke et endegyldigt farvel til Nationalbanken. Han vil fremadrettet blive en del af et projektsamarbejde mellem Nationalbanken og Københavns Universitet om makroøkonomi og økonomisk politik i historisk perspektiv. Et projektarbejde, som igangsættes fra 1. september 2024.
Per Callesen har siddet i direktørstolen siden februar 2011 og kom i sin tid til banken fra en stilling som eksekutivdirektør i Den Internationale Valutafond, IMF.
Inden da har han haft en længere karriere i Finansministeriet som blandt andet afdelingschef for makropolitik samt EU-forhold og internationale forhold.
Processen med at finde en ny nationalbankdirektør er igangsat.
Indsigt
Karl Kjær Bang40 årI dag
Chef for samfundsansvar, public affairs og presse, PFA Pension
Lars Brix75 årI dag
Medierådgiver, fhv. chef, DR Nordjylland, fhv. adm. chefredaktør, Nordjyske
Hans Jørgen Kaptain80 årI dag
Advokat (H), partner, HjulmandKaptain, formand for Dokøen, Sæby Fiske-Industri og Dafolo, fhv. viceborgmester (V), Frederikshavn
- Løkke fik sit smash tilbage lige i synet
- Tidligere Løkke-rådgiver: Her er tre grunde til, at en VLAK-regering ikke har gang på jord
- Overblik: Her er den foreslåede VLAK-regerings politiske grundlag
- Center fik millioner til voldsofre. Men ansøgningerne bag tegner et falsk billede
- 5 A'er: Det her er en bog, man slår sig på. Det gjorde Jakob Ellemann-Jensen også

















































