Efter 25 år: Børn kender stadig ikke deres rettigheder

Af Tine Toft Jørgensen

”Alle børn har ret til at sige sin mening, og den skal respekteres,” står der med barneskrift på grøngult pap i et klasseværelse på Langelinieskolen i København.

I samarbejde med FN's børneorganisation, UNICEF, blev skolen Danmarks første rettighedsskole i 2014, og her underviser lærerne både i børnekonventionens indhold og med rettighederne som værktøj.

Og det giver markante resultater, siger Anne-Mette Friis, der er børne- og ungechef for UNICEF.

En intern undersøgelse af børnenes trivsel i oktober viser nemlig, at børnene efter et år kender deres rettigheder langt bedre og i øvrigt er gladere for at gå i skole end året før.

”Det har rigtig mange positive sideeffekter for børnenes trivsel. Vi vil gerne udvide, så vi rent faktisk kan leve op til konventionens krav om oplysning. Det gør vi bare ikke godt nok i Danmark i forhold til andre lande i dag. Og det her er én af metoderne,” siger hun.

Der er behov for at tænde den store projektør. Vi kan jo også se, at kendskabet går nedad.

Per Larsen
Formand for Børnerådet

Efter de gode erfaringer er 10 nye skoler i Vejle, København og Ringsted nu på vej til at blive rettighedsskoler.

Men selvom det går fremad på Langelinieskolen, ser billedet radikalt anderledes ud i resten af landet.

Her kender kun hver anden af landets børn og unge deres rettigheder. En tredjedel er bekendt med retten til at gå i skole, men kun fire procent ved, at de har ret til at blive inddraget i skilsmissesager.

Det viser en ny undersøgelse fra Børnerådet blandt 1.500 elever fra landets 8. klasser.

”Det fortsat dårlige kendskab er dybt bekymrede. Derfor bør undervisningsministeren sørge for at få børnekonventionen på skoleskemaet,” siger Børnerådets formand, Per Larsen.

Danmark ratificerede Børnekonventionen i 1991, men har som et af de eneste lande i Norden valgt ikke at indføre den som direkte lov. 

Alvorlige konsekvenser
Ifølge børnerådsformanden kan børns manglende kendskab til deres rettigheder have direkte konsekvenser for især udsatte børns muligheder for at blive hørt og sige fra over for overgreb.

”Hvis de ikke kender deres rettigheder, kan de heller ikke handle, hvis de for eksempel er vokset op med vold eller alkohol. For dem kan det være svært at vide, at virkeligheden kan se anderledes ud, hvis de gør brug af deres rettigheder,” lyder det fra formanden.

Det bliver bakket op af Niels Christian Barkholt, der er næstformand i Dansk Socialrådgiverforening.

”Alt for mange børn i dag udsættes for seksuelle overgreb, og alt for få anmelder det. Det i sig selv taler for en national handleplan med mere fokus på formidling af rettigheder og særligt retten til at bestemme over egen krop. Derfor skal det på skoleskemaet,” siger Niels Christian Barkholt og tilføjer:

”Vi er blevet gode til at handle, når uheldet er ude og overgrebet er opdaget. Men vi mangler at få kontakt med rigtig mange børn, som lever med overgreb og er bange for at sige fra.”

V: Allerede et krav
I artikel 42 i børnekonventionen står der, at det er statens ansvar at sørge for, at konventionen bliver ”almindeligt kendt blandt både børn og voksne”.

I dag er de danske skoler forpligtede til at lære eleverne i de ældste klasser om FN’s menneskerettigheder i samfunds- og historieundervisningen. Der er samtidig lagt op til at inddrage det under den såkaldte sundheds-, seksual og familiekundskabsundervisning, SSF.

Ifølge Venstre er de nuværende krav tilstrækkelige:

”Det er utroligt vigtigt og skal selvfølgelig indgå i fagene, men det skal ikke være lovpligtigt. Det er allerede et krav, at det skal indgå i undervisningen,” siger partiets børne- og undervisningsordfører, Anni Matthiesen. Hun mener godt, børn kan sætte grænser, selvom de ikke kan formulere deres rettigheder.

”Jeg tror godt, skilsmissebørn ved, at de har ret til selv at bestemme, om de vil være ved mor eller far, selvom de ikke sætter direkte ord på det eller kan diktere børnekonventionen,” siger hun.

Ingen fremgang efter 25 år
Men de nuværende rammer er alt for utilstrækkelige, når så få stadig kender til deres rettigheder, lyder det fra Anne-Mette Friis.

”Det er jo ikke nok med SSF. Det er et timeløst fag, som klasselæreren skal tage sig af. Hvis man skal lære at bruge sine rettigheder, skal de operationaliseres,” påpeger hun.

Også Per Larsen mener, at den nye undersøgelse er et tydeligt tegn på, at området har brug for en saltvandsindsprøjtning.

”Der er behov for at tænde den store projektør. Vi kan jo også se, at kendskabet går nedad,” siger han med henvisning til en undersøgelse fra Institut for Menneskerettigheder, der i 2014 viste en direkte tilbagegang i børns kendskab til rettighederne siden 2009.

Ifølge Dorte Lange, næstformand i Danmarks Lærerforening, er der i dag tilstrækkelige krav om rettighedsundervisning. Men rammerne for undervisningen gør det svært rent faktisk at opfylde dem:

”Succeskriteriet er blevet, at eleverne klarer sig godt i læsning og regning til de nationale tests, og det mindsker tiden til de mere undersøgende ting, som lærerne egentlig rigtig gerne vil. Lærerne skal samtidig bruge flere timer på undervisning, og det tager tid fra fælles forberedelse,” siger hun.

Tilbagevendende debat
Debatten om børnerettigheder på skoleskemaet var også oppe i 2012. Dengang afviste den daværende undervisningsminister, Christine Antorini (S), at sætte børnekonventionen på skoleskemaet med samme argument om, at det i forvejen er en pligt for skolerne at undervise i det. 

Ordførere fra Liberal Alliance, Venstre og Socialdemokratiet afviste det dengang med argumenter om, at listen over ønsker til undervisningen i forvejen er lang, og det derfor hurtigt bliver skruen uden ende.

I dag er Alternativets undervisningsordfører, Carolina Magdalene Maier, klar til mere fokus på børnekonventionen i undervisningen:

”Vi går ind for at få medborgerskab på skoleskemaet. Og her passer børnekonventionen ind. Børnene går jo ikke kun i skole for at læse og skrive. De skal sættes i stand til at forvalte et liv. Og det kræver, at de kender deres egne og andres rettigheder,” siger hun. 

Tilbage på Langelinieskolen håber Anne-Mette Friis på flere rettighedsskoler fremover.

”Humlen er, at vi mangler penge til at udvikle det. Vi håber, at endnu flere gode resultater fra de 10 skoler vil skubbe gang i finansiering,” siger hun.