
Det bliver et særdeles velkendt ansigt, der bliver ny vicedirektør i Trafikstyrelsen.
Tina Henriksen har i næsten 30 år været en del af styrelsen og skifter nu titel fra økonomichef til vicedirektør.
"Det giver et godt rygstød, og nu glæder jeg mig bare til at fortsætte arbejdet – min titel er ny, men mine arbejdsopgaver er de samme. Især er jeg optaget af minkområdet og den generelle økonomistyring, som er så vigtig, fordi vi har en stor organisation med mange forskellige opgaver," lyder det fra Tina Henriksen i et opslag fra Trafikstyrelsen på Linkedin.
Styrelsens direktør Nanna Møller ser også frem til at fortsætte samarbejdet:
"Det er en fornøjelse at arbejde med Tina, der altid er god til at få opgaverne løst. Derfor er det også dejligt, at hun har takket ja til posten, for på den måde får hendes ansvarsområder en endnu stærkere forankring i ledelsen," lyder det.
Som vicedirektør får Tina Henriksen ansvar for styrelsens økonomi, Minksekretariatets 1. instans, Bornholms Lufthavn og Taksationssekretariatet i Viborg.
Udover direktør Nanna Møller består direktionen af vicedirektør Kåre Clemmesen og vicedirektør Christian Vesterager.
Omtalte personer
Indsigt
- Mens Løkke bejlede til de blå, lagde Pia Olsen Dyhr en plan
- Dragsted fik baglandet med sig, men vejen er fyldt med landminer
- Socialdemokratiet "mistede" kontakten med danskernes hverdag. I Horsens fandt partiet opskriften på at vinde den tilbage
- Dragsted brugte Messerschmidt som fugleskræmsel
- Dokumenter bekræfter kundeforhold mellem Forsvaret og omstridt tech-gigant





















































