Efter ny håndsrækning: Fagbevægelsen revser V-forslag

Hvis Lars Løkke Rasmussen (V) genindtager Statsministeriet, vil han indkalde til trepartsforhandlinger om "Danmarks fremtidige udfordringer."

Det var beskeden fra V-formanden, da han søndag gæstede Folkemødet på Bornholm.

Men knap har meldingen forladt Lars Løkke Rasmussens læber, førend hans parti får kras kritik fra fagbevægelsen for at udøve ”noget, der minder om politisk afpresning."

Stridspunktet er et af de konkrete forslag, som Venstre vil have med i de omtalte trepartsforhandlinger.

Partiet ønsker at drøfte, hvordan man kan finde 510 millioner kroner, som Venstre skal bruge til at genindføre BoligJobordningen, som er et af partiets centrale valgløfter.

Hidtil har Venstre peget på en halvering af fagforeningsfradraget fra 6.000 til 3.000 kroner som den konkrete finansiering, men nu åbner partiet for at frede fradraget.

Det er en meget ubehagelig og næsten uacceptabel baggrund af indlede trepartsdrøftelser på.

Harald Børsting
Formand for LO

Til gengæld skal fagbevægelsen i en trepartsaftale levere et tilsvarende beløb gennem ”effektiviseringer” og lavere medlemskontingenter, siger Venstre. Pointen er, at lavere kontingenter vil føre til færre statslige udgifter til fradrag og dermed kan Venstre stadig hente sin besparelse.

Afpresning
Men den melding er en rød klud i ansigtet på LO-formand Harald Børsting, der repræsenterer cirka 1 million lønmodtagere i Danmarks største faglige hovedorganisation.

Han mener, at Venstre med sit forslag stikker næsten i sager, som politikerne burde holde sig fra.

”Jeg kan ikke se for mig, at jeg i en trepartsforhandling kan sidde og diskutere omkostningsniveauet og dermed kontingenter i den enkelte faglige organisation. Det er et spørgsmål mellem den enkelte fagforening og medlemmerne,” siger han.

Samtidig beklager Harald Børsting, at Venstre med den ene hånd vil have en forhandling med fagbevægelsen, men med den anden hånd siger, man vil halvere fagforeningsfradraget, hvis ikke pengene bliver fundet.

”Det er ikke en god optakt, når man siger, at hvis ikke vi finder de her penge, så vil man reducere fradraget. Det er noget, der minder om politisk afpresning. Og det er en meget ubehagelig og næsten uacceptabel baggrund af indlede trepartsdrøftelser på,” siger Harald Børsting.

Det er anden gang under valgkampen, at LO og Harald Børsting fremturer med kritik af Venstre i kølvandet på en tilnærmelse fra partiet. Det skete også efter en partileder-duel, hvor Lars Løkke Rasmussen fremlagde ideen om en aftale med fagbevægelsen om udenlandsk arbejdskraft.

FOA: Pistol for panden
Hos formanden for fagforbundet FOA får Venstres udmelding også en hård medfart.

"Vi får en skarpladt pistol sat lige for panden. Og hvis ikke vi makker ret, så trykker Venstre på aftrækkeren og ændrer på kontingentfradraget. Det er ikke den måde, vi plejer at føre trepartsforhandlinger på," siger Dennis Kristensen til Jyllands-Posten.

Han var ellers en af de fagbosser, der søndag roste Venstre for at foreslå trepartsdrøftelser efter et valg.

Over for Altinget uddyber han:

”Det udspil, som Venstre lagde frem på Bornholm, var en åben invitation. Det, synes jeg, er rigtig godt. Det er også fint, at Venstre vil diskutere fradrag. Men når man siger, at hvis ikke der kommer en aftale, så vil man reducere fradraget, så bliver det den mest besynderlige invitation, jeg har set,” siger Dennis Kristensen.

DF: Lidt mærkelig idé
Hos Dansk Folkeparti vækker meldingen fra Venstre også undren.

Arbejdsmarkedsordfører Bent Bøgsted slår fast, at partiet ikke støtter forslaget om, at en fredning af fagforeningsfradraget skal modsvares af mindre kontingentbetalinger i fagforbundene.

Dansk Folkeparti støttede den fordobling af fradraget, der blev vedtaget med den seneste finanslov, og har sidenhen erklæret, at man ønsker at fradraget bliver på det niveau.

”Vi har stemt for at sætte fradraget op, og så går vi altså ikke ind og siger, at det skal sættes ned igen. Og vi går selvfølgelig heller ikke ikke ind og lægger pres på fagforeningerne, for at de skal finde besparelserne andre steder,” siger Bent Bøgsted.

Til gengæld kan Venstre formentlig finde sympati for sit synspunkt hos Konservative. Partiet har tidligere talt dunder mod en forhøjelse af fagforeningsfradraget, og partiet budgetterer med en fuldstændig afskaffelse af fradraget i sin egen 2020-plan.

Bent Bøgsted vil ikke udstikke en garanti for, at Dansk Folkeparti ikke kan ende med at støtte Venstres forslag i "en forhandlingssituation".  Men han understreger, at Dansk Folkeparti ikke bare sådan skifter holdning.

”Jeg tror, Venstre må finde deres besparelser et andet sted," siger han.

Løkke: Intet rap over fingrene
Venstres formand Lars Løkke Rasmussen fastholder dog, at de 510 millioner skal findes gennem forhandlinger med fagbevægelsen.

Han peger på effektiviseringer og billigere fagforeningskontingenter som to elementer, der skal forhandles om. De besparelser skal så træde i stedet for det loft over fagforeningsfradraget på 3.000 kroner, som Venstre hidtil har foreslået.

”Vi tager det med til de forhandlinger. Og så håber jeg på, at de forhandlinger samlet set kan føre til så gode resultater, at der ikke bliver brug for sådan et loft (på 3.000 kroner, red.), siger Lars Løkke Rasmussen til DR Nyheder. 

Han tilføjer, at et loft over fagforeningsfradraget dermed ikke ligger først for, hvis han vinder regeringsmagten. Før det kommer dertil, skal der være en forhandling:

”Jeg synes, der er nogle vigtige temaer, som vi kun kan løse, hvis vi sætter os ned sammen – en ny regering, lønmodtagere og arbejdsgivere. Så ville det jo være en mærkelig måde at byde op til dans på ved at sige, at man gav en af parterne en over fingrene ved at fjerne eller reducere fradraget," siger Lars Løkke Rasmussen.

Mindelser fra sidste valg
Skulle regeringsmagten skifte på torsdag, er der altså lagt i kakkelovnen til en ny runde armlægning mellem arbejdsmarkedets parter og den siddende regering.

En øvelse, der også blev forsøgt efter 2011-valget, hvor S-formand Helle Thorning-Schmidt dog på forhånd havde slået et væsentligt større brød op end Lars Løkke Rasmussen gør under denne valgkamp.

Sammen med SF gik hun til valg på at lande en stor trepartsaftale, der skulle sikre 15 milliarder kroner. Det skulle skulle tjene som et alternativ til at afskaffe efterlønnen.

Den plan gik som bekendt ikke, og efter de kuldsejlede forhandlinger i 2012 blev Venstres Claus Hjort Frederiksen i Information citeret for følgende bemærkning:

“I min optik var dét sammenbrud dødsstødet til trepartsdrøftelser."

Vinder Venstre valget, vil tiden vise, om V-profilen tog fejl.