Køb abonnement
Annonce

Egebart: Målet er et sundhedsvæsen uden overgange

Dagens gæst er Sundhedsstyrelsens direktør, Jonas Egebart. Denne podcast er del to af hans besøg i Politisk Stuegang. 
Dagens gæst er Sundhedsstyrelsens direktør, Jonas Egebart. Denne podcast er del to af hans besøg i Politisk Stuegang. Foto: Arthur Cammelbeeck/Altinget
3. februar 2026 kl. 10.15

Direktør i Sundhedsstyrelsen Jonas Egebart trækker gardinet en anelse til side for Sundhedsstyrelsens arbejde med at udarbejde den stort anlagte sundhedsplan, der over de næste årtier skal transformere det danske sundhedsvæsen, fordele lægerne mere retfærdigt, gøre det mere nært og mere sammenhængende.

Det sker i anden del af Egebarts besøg i Politisk Stuegang.

Besværlighederne med at sikre bedre sammenhæng for patienternes vej rundt i sygehuse og resten af sundhedsvæsenet har stået på i årtier, samtidig med at sundhedsvæsenet er blevet stadigt mere komplekst.

Det siger Jonas Egebart om bedre sammenhæng i den kommende sundhedsplan. 

Læs også

"Det er jo i virkeligheden et forsøg på at gøre noget andet end at lave flere koordinatorer til at koordinere komplekse forløb. Kunne vi indrette dem, så forløbene havde større sammenhæng, og der var færre små skift i behandlingsansvaret for patienterne."

Sundhedsplanen kommer ifølge Jonas Egebart til at udstikke retninger og mål, som de andre store styringsværktøjer i sundhedsvæsenet skal rette sig efter, som for eksempel specialeplanen, regionernes sundhedsplaner og planerne for, hvilke og hvor mange speciallæger der skal uddannes.

I denne episode bliver Jonas Egebart også interviewet om mere konkrete problemstillinger.

Blandt andet zoomer vi ind på, at landets 21 fælles akutmodtagelser bliver drevet meget forskelligt, selv om Sundhedsstyrelsen af flere omgange har udgivet anbefalinger til, hvordan de bør indrettes, og hvilket personale der bør være til stede. 

Læs også

Hør, hvorfor Jonas Egebart tænker, at det kan være en god idé at få evalueret de fælles akutmodtagelser sammen med akutfunktionerne uden for sygehusene – den såkaldte præhospitale indsats.

Er Jonas Egebart slet ikke bekymret, når han ser den store vækst i brugen af ADHD-medicin, og at stadig flere danskere får en diagnose? Er det for nemt at få en ADHD-diagnose og medicin? Er det de rigtige, som får diagnoserne og medicinen?

Lyt med og hør, hvor Egebart er bekymret og mindre bekymret i forhold til ADHD.

Det taler vi om:

  • Grundskitsen til kronikkerpakkerne er klar – hvad sker der, hvis patientrettighederne ikke bliver overholdt?

  • Bekymrer den voldsomme vækst i ADHD-recepter Jonas Egebart?

  • Hvorfor har Jonas Egebart og hans direktørkollega i Styrelsen for Patientsikkerhed IKKE talt om den voldsomme vækst i ADHD-diagnoser?

  • Landets akutmodtagelser har markante forskelle: Hvorfor vil Egebart gerne se på området igen? 

  • Hvorfor er de mindst syge patienter i akutmodtagelserne nogle gange de mindst tilfredse?

  • Hvad er det nu lige sundhedsplanen er for en størrelse?

  • Det evige sammenhængsproblem – Jonas og Co. har en vision 
Annonce
Annonce
IconNyeste job
Vis alle

Annonce
Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Vi tror på politik
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40redaktionen@altinget.dkCVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2026