Den tidligere Mærsk-chef og Danske Bank-chef stopper som direktør i Novo A/S. Det sker efter knap to år på posten i datterselskabet til Novo Nordisk Fonden.
Eivind Kolding er blevet fyret fra sin post som direktør i Novo A/S, da bestyrelsen ønsker en anden profil på posten. Det skriver Finans.dk.
Novo A/S er holdingselskab for virksomhederne i Novo Gruppen, Novo Nordisk, Novozymes og NNIT og er ejet af Novo Nordisk Fonden.
Eivind Kolding tiltrådte i maj 2014 stillingen som administrerende direktør for selskabet, og med afskedigelsen må han også sige farvel til bestyrelsesposterne i Novo Nordisk A/S og Novozymes A/S. Han genopstiller dog til it-selskabet NNIT A/S' bestyrelse.
Han modtager omkring to års løn, 20 millioner kroner, ved afskedigelsen.
Indsigt
- Se listen: Her er de mest populære toppolitikere lige nu
- Løkke fik sit smash tilbage lige i synet
- Svend Brinkmann: Statsministeren rammer forbi med sit seneste udfald mod skærme og sociale medier
- Tidligere Løkke-rådgiver: Her er tre grunde til, at en VLAK-regering ikke har gang på jord
- Dan Jørgensen har holdt 278 møder med lobbyister, siden han blev kommissær


















































