Eks-parlamentariker og lobbyist: Jeg er en oversætter

BRUXELLES: Skal du fange en europaparlamentarikers interesse og skabe lydhørhed for din sag, skal du være præcis i budskabet, kende din besøgstid og kun medbringe et enkelt stykke papir, når du møder dit lobbyoffer.

Sådan lyder opskriften på god interessevaretagelse over for Europa-Parlamentets 751 politikere fra Karin Riis-Jørgensen. Efter 15 år som parlamentariker og flere år som lobbyist kender hun spillet om EU's beslutninger fra begge sider.

"Det er meget banalt, men du skal være hurtig, effektiv og maksimalt bruge en halv time. Budskaberne skal være klare, og du skal levere én A4-side og ikke andet," siger hun.

Udover stadig at være politisk aktiv i Venstres europæiske moderorganisation Det Europæiske Liberale Parti, ALDE, hvor hun er vicepræsident, arbejder Karin Riis-Jørgensen som seniorrådgiver i det tunge lobbyfirma Kreab & Gavin Anderson's Bruxelles-kontor.

Her bruger hun sine egne erfaringer som europaparlamentariker til at skabe gennemslagskraft for sine kunders budskaber inden for områder som sundhed, finans og landbrug.

Det handler blandt andet om at kende sin besøgstid.

Jeg ved af erfaring, at de lobbyister, der kommer med lange powerpoints og tager en masse af ens tid, dem orker man ikke som parlamentariker. De kan slet ikke spille ind i den hverdag, man befinder sig i.

Karin Riis-Jørgensen
Lobbyist

"Jeg ved af erfaring, at de lobbyister, der kommer med lange powerpoints og tager en masse af ens tid, dem orker man ikke som parlamentariker. De kan slet ikke spille ind i den hverdag, man befinder sig i," siger hun.

Den lokale vinkel
Ifølge Karin Riis-Jørgensen handler interessevaretagelse over for politikere i Europa-Parlamentet om at sætte den europæiske sag ind i en lokal sammenhæng, som er relevant for den konkrete person, man ønsker at påvirke.

"Det er klart, at hvis det er en sag, der vedrørte en virksomhed i Sydfrankrig, interesserede det ikke mig, da jeg var parlamentariker. Derfor handler det om at se på den enkelte politiker. Er denne valgt på Fyn, og er der en virksomhed dér, som bliver påvirket af den lov, vi gerne vil have ændret, er det den vej rundt, vi skal gå, siger Karin Riis-Jørgensen, der selv er født og opvokset i Revninge ved Kerteminde.

"Jeg er en oversætter mellem meget tekniske sager, som det ofte er i Europa-Parlamentet for den folkevalgte, og så den, der har skoene på i den enkelte virksomhed eller organisation," tilføjer hun.

Netværk slår ikke fakta
Med femten års parlamentarisk erfaring i bagagen og en stadig aktiv politisk karriere på europæisk plan kunne man tro, at Karin Riis-Jørgensen bruger sig selv som fortrop, når dørene til europaparlamentarikernes kontorer skal sparkes ind.

Men sådan er det ikke, lyder det afvisende.

Karin Riis-Jørgensen tager aldrig til møder i Europa-Parlamentet på vegne af sine kunder, uden at de selv er med. Som politiker blev hun selv mest interesseret i en sag, når det var virksomheden eller foreningen selv, der troppede op på hendes kontor.

"Jeg har altid fundet det forkert, når jeg mødte lobbyister, der den ene dag kunne repræsentere en sag og den næste dag kom i en anden sammenhæng, men uden at have nogen med sig," siger hun og tilføjer:

"Hvorfor skal en parlamentariker eller en embedsmand bruge tid på dig? Det er for at få en information, de ikke kan få andre steder, og for at tale med nogle, hvor de kan føle, at hjertet banker for en sag."

Lettere adgang
På samme vis tager Karin Riis-Jørgensen ikke selv kontakt til konkrete parlamentarikere for at sætte møder op. Det lader hun sin arbejdsgiver i Kreab & Gavin Anderson om.

Men hun medgiver, at det kan gøre adgangen lettere, hvis hun kender den parlamentariker, der skal tales med.

"Men det bliver mindre i takt med, at Europa-Parlamentet udskiftes. Jeg kender færre og færre, og derfor er det viden om arbejdet som parlamentariker, jeg kan bidrage med, mere end den enkelte kontakt," siger hun.

Er der tale om en gammel kending, har det sine fordele, når samtalen til et møde skal på gled, men netværk har sine klare begrænsninger.

"Samtalen starter måske med et "hej", og "hvordan går det med børnene," men hvis fakta ikke er i orden, eller budskabet ikke tænder modparten, er det jo fuldstændig ligegyldigt, om de kender mig eller ej," siger Karin Riis-Jørgensen.

Større fokus på Parlamentet
Den tidligere Venstre-parlamentariker blev valgt til Europa-Parlamentet i 1994 og sad på posten indtil 2009. Her arbejdede hun blandt andet i Økonomiudvalget og udvalget for det indre marked.

Hendes Bruxelles-erfaringer strækker sig dog væsentligt længere tilbage. I firserne var hun således som ansat i Håndværksrådet med til at oprette og lede organisationens EU-kontor.

Set over tid mener Karin Riis-Jørgensen, at den lobbyindsats, der retter sig mod Europa-Parlamentet, er blevet mere organiseret i takt med, at parlamentarikerne har fået større indflydelse på lovgivningen.

"Da jeg var nyvalgt, havde Europa-Parlamentet ikke så meget indflydelse. De lobbyister, der kom, gjorde det på tredje hånd, når de alligevel var i Bruxelles. Dengang var Europa-Parlamentet et sted, man lige kunne hoppe forbi på vejen tilbage til lufthavnen," siger hun.

Savner beslutningsmagt
I dag er det Karin Riis-Jørgensen, der sammen med en hær af andre lobbyister har et stigende fokus på Europa-Parlamentet. Når hun af og til kigger forbi sin gamle arbejdsplads, er der dog ting ved det gamle job, som hun er ked af at have sagt farvel til.

"Som europaparlamentariker har du beslutningskompence og mulighed for at flytte noget, og det savner jeg. Men i det job, jeg har nu, synes jeg, det er enormt spændende at formulere budskaber, som alle kan forstå - og få en dialog med embedsmænd eller parlamentarikere og give dem den viden, som man synes er vigtig," siger hun.

Til gengæld er det ude af hendes hænder, om den viden og de budskaber, hun har med i tasken, og som står skrevet på A4-papiret, rent faktisk bliver brugt af beslutningstagerne.

"Man kan jo godt gå fra et møde, hvor vedkommende siger, at det var interessant, men hvor man efterfølgende kan se, at de vist mest bare var høflige," siger Karin Riis-Jørgensen.