Ekspert: Brexit-dom gør livet sværere for den britiske regering

INTERVIEW: Storbritanniens regering skal have grønt lys fra det britiske parlament, inden landet kan begynde exit-forhandlinger med EU. Det konkluderer britisk domstol. Endnu en sten i skoen på premierminister Theresa May, siger ekspert.

Storbritanniens Theresa May står i spidsen for at sikre landets udtrædelse af EU. Den opgave er blevet sværere efter en ny dom ved den britiske High Court, vurderer forsker.
Storbritanniens Theresa May står i spidsen for at sikre landets udtrædelse af EU. Den opgave er blevet sværere efter en ny dom ved den britiske High Court, vurderer forsker.Foto: Emmanuel Dunand/Scanpix
Michael Hjøllund

BRUXELLES: Torsdag føjede en britisk domstol endnu et problem til premierminister Theresa Mays lange liste over forhindringer, hun skal overkomme i sine bestræbelser på at trække Storbritannien ud af EU.

Det skete, da den britiske High Court konkluderede, at May's konservative regering ikke kan begynde exit-forhandlinger med EU, inden det britiske parlament har godkendt beslutningen.

Dommen er en sten i skoen for en britisk regering, der i forvejen kæmper med at finde ud af, hvordan den skal gribe de kommende skilsmisseforhandlinger med EU an.

Det vurderer den britiske EU-forsker Simon Usherwood fra Universitetet i Surrey.

Denne afgørelse kan være begyndelsen på et bevidst forsøg fra den politiske klasse på at forråde 17,4 million vælgere.

Nigel Farage
Midlertidig formand for UK Independence Party

”Theresa May har nok at se til allerede, uden også at skulle lande en afstemning i Parlamentet. Jo færre ting, der er på hendes Brexit-liste, jo større er chancen for, at hun kan komme ud af exit-forhandlingerne med et resultat, som hun føler, at hun kan forsvare,” siger Simon Usherwood i et interview med Altinget og konkluderer:

”Derfor komplicerer dommen tingene for den britiske regering,”

Den britiske regerings vej til EU-udgangen er i forvejen uklar: Det er usikkert, præcist hvad den britiske regering ønsker sig at exit-forhandlingen, men et ønske om at begrænse adgangen til landet for EU-borgere, har fået flere EU-ledere til at gøre klart, at det vil koste briternes frie adgang til det indre marked. 

Samtidig truer Skotland med en ny uafhængighedsafstemning, hvis ikke Storbritannien får en aftale, der tilfredsstiller førsteminister Nicola Sturgeon.

Og endelig er der splittelse på tværs af det konservative regeringsparti, om hvor "hårdt" et Brexit, man vil have.

Det er bagtæppet for torsdagens dom, der gik stik imod, hvad Theresa May og hendes regering havde håbet.

"Sagen handler primært om regeringens generelle formåen. Theresa May har været meget klar i mælet: Hun har kontrollen over processen, og Storbritannien er i gode hænder hos hende. Men for at hun kan opretholde det billede, kræver det, at hun rent faktisk har kontrollen," siger Simon Usherwood.

Blokade er "utænkelig"
Torsdagens dom afviser i klare vendinger den konservative regerings påstand om, at de kan aktivere exit-klausulen i EU’s regel-bog – den såkaldte artikel 50 – uden først at få godkendelse fra et flertal i det britiske parlament.

Læs også: Tænketank udfordrer EU-lederes Brexit-krav

Det betyder, at et flertal af folkevalgte i Parlamentet nu i princippet kan blokere for, at Storbritannien forlader EU.

I en pressemeddelelse kort efter dommen lød det fra Downings Street, at regeringen er "skuffet" over afgørelsen.

"Landet stemte for at forlade EU i en afstemning godkendt af Parlamentet. Og regeringen er fast besluttet på at respektere resultatet af afstemningen,” siger en talsmand.

Simon Usherwood afviser dog tanken om, at et flertal i det britiske parlamentet vil blokere for et britisk EU-exit.

Også selvom et flertal af de folkevalgte rent faktisk støttede fortsat britisk medlemskab af EU, da spørgsmålet var til folkeafstemning i juni.

“Det tror jeg er politisk utænkeligt. De fleste politikere ser folkeafstemningen som legitim, og de ville være nervøse for, hvordan det ville se ud, hvis de gik mod et flertal i befolkningen,” siger Simon Usherwood.

I juni stemte et flertal på 52 procent af de britiske vælgere for, at landet forlader EU.

Krav om mere indflydelse
Den britiske regering meddelte torsdag, at man agter at appellere dagens dom til den britiske højestret. Her er der afsat tid i kalenderen til at behandle sagen allerede i begyndelsen af december.

Dermed synes jura-slagsmålet umiddelbart ikke at true Theresa Mays tidsplan for Brexit. Hun har tidligere gjort klart, at hun ønsker at aktivere artikel 50 senest ved udgangen af marts 2017. 

Læs også: Regeringschefer skal sætte ny kurs for EU efter Brexit

Hvis højesteret fastholder, at Parlamentet skal stemme om briternes EU-exit, vurderer Simon Usherwood, at de folkevalgte politikere kommer til at kræve indflydelse på forhandlingerne med EU.

Fra oppositionsleder Jeremy Corbyn lød det torsdag, at ”afgørelsen understreger behovet for, at regeringen forelægger sit forhandlingsoplæg for Parlamentet.”

”Labour respekterer det britiske folks beslutning om at forlade EU. Men der må være gennemsigtighed og ansvarlighed over for Parlamentet omkring betingelserne for Brexit ” sagde Labour-lederen i en udtalelse.

Simon Usherwood tvivler dog på, at Parlamentet kan enes om politiske krav på substansen i Brexit-forhandllingerne.

“Parlamentet vil fokusere på processen. De vil involveres i beslutningerne, men jeg tror ikke, at et stabilt flertal vil kunne enes om, hvilken form for Brexit der skal være,” siger Simon Usherwood.

 

UKIP-paranoia
Hos det EU-kritiske parti UKIP affødte afgørelsen fra High Court hård kritik.

"Jeg bliver mere og mere bekymret," sagde UKIP's spydspids under folkeafstemningen Nigel Farage til BBC torsdag.

"Jeg tror, at vi med denne afgørelsen kan være ved begyndelsen på et bevidst forsøg fra den politiske klasse på at forråde 17,4 million vælgere.”

Simon Usherwood er ikke overrasket over den reaktion.

”Der er en udbredt mistænkeliggørelse af det etablerede og af eliten. Det er en nærmest paranoid mentalitet, som er opbygget over 20 år, hvor man har sagt, at de regerende politikere ikke er til at stole på,” siger EU-forskeren, der har speciale i netop EU-skeptiske bevægelser og forholdet mellem EU og Storbritannien.

Han tilføjer, at der er et gran af sandhed i UKIP-politikerens udlægning af dommen.

"Domstols-sagen kom umiddelbart efter afstemningen i juni. Den var et udtryk for, at der var nogen, der håbede, at man kunne skrue tiden tilbage, til før vælgerne stemte for at forlade EU," siger Simon Usherwood og forsætter:

"Den dagsorden er der bare ikke særlig mange, der støtter i dag."

Dokumentation

Brexit-dommen kort:

Storbritanniens High Court blev spurgt, om den britiske regering under landets forfatning har ret til at aktivere exit-klausulen i EU's traktater (artikel 50) uden at spørge det britiske parlament.

Det mener den britiske regering den har, men den påstand blev testet af en Gina Miller - en brite, der arbejder i finansverdenen. 

Retten accepterer ikke regeringens argumenter. Ifølge domstolens vurdering er regeringens holdning i modstrid med både juraen i Storbritanniens tiltrædelse af EU i 1972 og de grundlæggende principper for et suverænt biritsk parlament.

Læs domstolens eget resumé af sagen her.


Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00