
Efter at have hjulpet danskere med dårlig økonomi i tv-programmet 'Luksusfælden' vil Jan Swyrtz nu være folketingspolitiker.
"Jeg fik en henvendelse fra partiet, og jeg har sagt ja til at blive spidskandidat for Moderaterne i Østjylland," siger Jan Swyrtz til Se og Hør.
Som politiker vil Jan Swyrtz hjælpe de samme mennesker, som han har rådgivet som i rollen som tv-ekspert, fortæller han til Se og Hør.
Lars Løkke Rasmussen bad 3. marts Indenrigsministeriet om at godkende Moderaterne under partibogstavet M til næste folketingsvalg. Partiet har indsamlet flere end de 20.182 vælgererklæringer, der skal til for at komme på stemmesedlen.
Jan Swyrtz fortæller, at han ikke kender Lars Løkke Rasmussen personligt, men glæder sig til at skulle føre valgkamp inden længe.
*Artiklen er 8. marts klokken 17.00 opdateret med følgende: Moderaternes kommunikationschef, Jeppe Søe, oplyser til Altinget, at partiet endnu ikke har valgt sine folketingskandidater og derfor ikke kan bekræfte Jan Swyrtz' kandidatur.
Omtalte personer
Indsigt
- Mens Løkke bejlede til de blå, lagde Pia Olsen Dyhr en plan
- Dragsted fik baglandet med sig, men vejen er fyldt med landminer
- Socialdemokratiet "mistede" kontakten med danskernes hverdag. I Horsens fandt partiet opskriften på at vinde den tilbage
- Dragsted brugte Messerschmidt som fugleskræmsel
- Dokumenter bekræfter kundeforhold mellem Forsvaret og omstridt tech-gigant




















































