Ekspert: Menneskerettigheder står ikke i vejen for S-udspil

ASYLUDSPIL: Et stop for spontant asyl og nordafrikanske modtagecentre er ikke i strid med menneskerettighederne, siger ekspert. Hun advarer dog mod en gentagelse af Australiens erfaringer, der lægger sig tæt op ad Socialdemokratiets nye udspil.

Urealistisk, men ikke ulovligt. I hvert fald ikke i menneskeretlig forstand.

Sådan lyder konklusionen fra Institut for Menneskerettigheder, efter at Socialdemokratiet tidligere i dag præsenterede sit nye udlændingeudspil.

”Hvis S-forslaget strander, er det på grund af praktiske og politiske realiteter, ikke på grund af menneskerettighederne,” siger Louise Holck, vicedirektør i Institut for Menneskerettigheder og ekspert i flygtningeret.

I udspillet lægger partiformand Mette Frederiksen og Socialdemokratiet op til et totalt stop for spontan asylansøgning i Danmark, samtidig med at asylbehandlingen fremover skal foregå i danskdrevne modtagecentre i tredjelande, eksempelvis i Nordafrika.

”Danmark er først og fremmest forpligtet til ikke at sende asylansøgere tilbage til forfølgelse. Dernæst skal vi sikre, at basale menneskerettigheder bliver opfyldt, når man har søgt asyl i Danmark. Hvis de to ting er opfyldt, er der i teorien ikke noget til hinder for, at S-forslaget kan lade sig gøre,” konstaterer Louise Holck.

Praktisk tæt på umuligt
Både regeringen, organisationer og røster fra rød blok har kritiseret det nye S-udspil for at være symbolpolitik, der ikke har praktisk gang på jorden.

Den kritik gentager Louise Holck fra Institut for Menneskerettigheder, der har svært ved at se den juridiske kabale gå op.

”En række spørgsmål hober sig op: Hvordan overvåger vi, at et nordafrikansk land behandler vores asylansøgere anstændigt? Hvordan får vi udvidet dansk jurisdiktion til at gælde i et tredjeland? Jeg har meget svært ved at se, hvordan det i praksis skal fungere,” vurderer Louise Holck.

”90 procent af alle flygtninge er i nærområderne, og mange af de her lande er meget hårdt belastet i forvejen. Det bliver svært at overtale dem til at bære en endnu større byrde,” siger hun.

Den vurdering går igen hos Rasmus Boserup, mellemøstekspert og seniorforsker ved DIIS:

“Jeg kan ikke umiddelbart se det ske. Regionen er præget af uro, og mange af landene har ikke en interesse i at være Vestens 'forlængede kontrolarm' i forhold at håndtere flygtningestrømme." 

Advarer mod australsk model
Intet europæisk land har endnu gjort sig erfaringer med at sende flygtninge og asylansøgere til modtagecentre i tredjelande som eksempelvis i Mellemøsten og Nordafrika.

Det har til gengæld Australien, der i en årrække har betalt østaterne Nauru og Papua Ny Guinea for at drive asylcentre.

Spørger man Institut for Menneskerettigheder, ligner Socialdemokratiets udspil netop den australske model, og det vækker bekymringer hos Louise Holck.

”Socialdemokratiets model ligner det, man har gjort i Australien. Men lad mig gøre det klart, at den australske praksis på ingen måde skal være til inspiration,” fastslår Louise Holck.

”De australske erfaringer viser, at det er ekstremt vanskeligt at drive modtagecentre i tredjelande. Der har været kæmpe problemer med psykiske og fysiske overgreb og forhold, der minder om tortur.”

”Danmark har ansvaret for, at vores asylansøgere behandles ordentligt, også selvom de ikke er på dansk jord. Det kan være svært at overvåge, at et center i eksempelvis Algeriet ikke begår overgreb,” siger Louise Holck.

Et paradigmeskifte
Dansen om konventionernes røde linjer gik senest en omgang, da Dansk Folkeparti i december insisterede på at gøre udlændingestramninger til en del af finanslovsforhandlingerne.

”Et paradigmeskifte på udlændingeområdet,” lød kravet dengang fra DF-formand Kristian Thulesen Dahl.

Mens paradigmeskiftet i første omgang udeblev, vurderer Louise Holck fra Institut for Menneskerettigheder, at det nye S-udspil i dén grad imødekommer DF’s krav om en grundlæggende ændring i dansk asyl- og flygtningepolitik.

”Det vil klart være et paradigmeskifte, hvis det lader sig gøre. Ikke bare i dansk, men også europæisk sammenhæng. Et totalt stop for asylbehandling og etablering af lejre i udlandet er noget, vi ikke har set før i Europa.”

Socialdemokratiets nye udspil kan findes i sin fulde form her.

,

Forrige artikel Altinget overtager to nichemedier Altinget overtager to nichemedier Næste artikel Topforhandler en uge før OK18-deadline: Alt ligger stadig åbent Topforhandler en uge før OK18-deadline: Alt ligger stadig åbent
Kåre Mølbak er Mette Frederiksens corona-spåmand

Kåre Mølbak er Mette Frederiksens corona-spåmand

PORTRÆT: Imens Søren Brostrøm er blevet en folkehelt, har Statens Serum Instituts faglige direktør Kåre Mølbak stort set undgået rampelyset. Det på trods af, at han er en af regeringens centrale rådgivere, og ham, der i sidste ende er ansvarlig for de data, Mette Frederiksen handler på.