Eksperter skyder på gratis fertilitetsbehandling

FINANSLOV: Afskaffelsen af brugerbetalingen på fertilitetsbehandling er lige så ulogisk, som indførelsen var, fastslår Jes Søgaard og Kjeld Møller Pedersen.
Foto: colourbox.com
Ole Nikolaj Møbjerg Toft

Regeringspartierne opfylder et af de markante valgløfter, når de lægger op til at afskaffe brugerbetalingen på fertilitetsbehandling og sterilisation.

Men spørger man to af landets mest fremtrædende sundhedsøkonomer, er de langt fra overbeviste om, at politikerne har brugt pengene mest hensigtsmæssigt.

Professor i sundhedsøkonomi fra Syddansk Universitet, Kjeld Møller Pedersen, mener, den nye regering er gået efter at ophæve den brugerbetaling, som VK-regeringen indførte i stedet for at overveje, hvor behovet er størst for at mindske brugerbetalingen.

"Hvis man har 200 millioner kroner til at reducere brugerbetalingen med, så ville jeg måske prioritere at mindske brugerbetalingen på nogle af de områder, hvor brugerbetalingen er mere urimelig. Her kan man nævne tandområdet, hvor nogle patienter kan have store udgifter," siger Kjeld Møller Pedersen.

På få måneder kunne man sagtens have skrevet et fornuftigt notat om, hvad der taler for og imod at lave ændringer.

Kjeld Møller Pedersen
Sundhedsøkonom, professor

Han peger eksempelvis også på, at borgere kan have meget store regninger til briller uden at samfundet bidrager med penge til briller, der gør det muligt for den enkelte at passe sit arbejde. Desuden peger han på, at adoption typisk koster forældrene 100.000 kroner.

Historiske forklaringer
Direktør i DSI og professor i sundhedsøkonomi Jes Søgaard peger på, at brugerbetalingen i dag er fordelt på grund af tilfældigheder og historiske traditioner, der går helt tilbage til slutningen af 1800-tallet og 1940erne.

"I det danske og det britiske sundhedsvæsen er det generelt sådan, at man ikke har brugerbetaling på de behandlinger, hvor der er læger involveret i behandlingen. At eksempelvis tandlægebehandlingen stort set er blevet holdt udenfor er underligt," siger Jes Søgaard.

Og det er ikke småpenge, der er tale om. Regeringens bebudede afskaffelse af brugerbetalingen på fertilitetsbehandlinger og sterilisationer er med den årlige udgift på 213 millioner kroner den næststørste enkeltpost i regeringens forslag til en finanslov, hvor regeringen har stillet forslag for i alt 770 mio. kroner.

Konservative og Radikale mener, at der skal laves en brugerbetalingsreform, hvor man undersøger, hvordan man kan lave en mere fair udjævning af brugerbetalingen, hvilket også vismændene har foreslået.

Bred politisk modstand
Kjeld Møller Pedersen vurderer, at regeringen kunne have undersøgt området uden at nedsætte en tidskrævende brugerbetalingskommission, som blandt andet Konservative har foreslået.

"På få måneder kunne man sagtens have skrevet et fornuftigt notat om, hvad der taler for og imod at lave ændringer," siger Kjeld Møller Pedersen.

Socialdemokraterne, SF og Enhedslisten er ikke ene om at være modstandere af en brugerbetalingsreform, også Venstre og Dansk Folkeparti er modstandere af ændringer på området.

Kjeld Møller Pedersen mener derfor, at det klinger hult, når politikerne igen og igen slår fast, at der skal være fri og lige adgang til sundhedsvæsnet, men ikke vil udjævne de værste uligheder på brugerbetalingsområdet.

Han peger på, at politikerne tidligere har lavet reformer, der sikrer en bedre adgang til sundhedsydelser.

Som eksempel peger han på reformen af medicintilskudsreglerne. Ændringen betød, at man gik fra, at alle danskere fik samme medicintilskud, til man i dag får forholdsmæssigt mere i medicintilskud, jo større udgifter man har til medicin.

"På den måde har man hjulpet dem, der har det største behov, ved at de mange, der kun kommer på apoteket et par gange i året, betaler mere for den medicin, de køber. Så det er jo muligt at lave forandringer, der hjælper de svageste," siger Kjeld Møller Pedersen og fortsætter:

"Men jeg tror politikerne er bange for den proces, hvor man indfører brugerbetalingen på nye områder får at sænke den på andre. Det er altid upopulært at indføre brugerbetaling på nye områder. Og så er man sikkert også bange for, at man med en brugerbetalingsreform ender med en ordning, der bliver dyrere for det offentlige, selvom det ikke var meningen," siger Kjeld Møller Pedersen.

Politikernes gode ret
Jes Søgaard mener, at VK-regeringens beslutning om at indføre brugerbetaling på dette området er lige så ulogisk som at afskaffe den.

"Men jeg har også forstået på forhenværende sundhedsminister Bertel Haarder (V), at han blev pålagt at finde besparelser for 200 mio. Og forslaget skulle så være kommet fra embedsværket, som jo må have vurderet, at indførelsen af brugerbetalingen på dette område var den mest skånsomme måde at spare på," siger Jes Søgaard.

Han understreger dog, at det er politikerne ret og pligt at beslutte, hvor der skal være brugerbetaling. Og han kan sagtens se politikernes logik i at fjerne brugerbetalingen på fertilitetsområdet frem for så mange andre.

"Regeringspartierne lovede jo en fjernelse af brugerbetalingen på dette område. Dermed giver det jo mening for de politikere, der har lovet det. Men logisk er det ikke, men det skyldes som sagt traditioner og tilfældigheder," siger Jes Søgaard.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Kjeld Møller Pedersen

Professor emeritus, Økonomisk Institut, Syddansk Universitet
cand.oecon. (Aarhus Uni. 1974)

0:000:00