Eksperter: Udsigt til skattehop
To kommunalforskere forudser, at danskerne kan godt regne med et skattehop, efter at 42 kommuner har søgt om at sætte skatten op med i alt 2,1 milliarder kroner.
For selvom regeringen og kommunerne ellers har aftalt, at skatten i kommunerne næste år højst må stige med 500 millioner kroner, så forventer kommunalforsker Roger Buch og professor ved Syddansk Universitet, Poul Erik Mouritzen, at kommunerne i stort omfang trods den snævre aftale får lov til at sætte skatten op, som de ønsker.
"Regeringen har ikke lyst til op til et kommunalvalg at gå og ramme deres egne V-borgmestre ved at tvinge dem til at gennemføre besparelser, som vil gøre det svært at blive genvalgt," siger Roger Buch ifølge politiken.dk og fortsætter:
"Desuden kommer et folketingsvalg formentlig næste år, og der tror jeg heller ikke, at regeringen har lyst til at gennemføre en stor magtdemonstration, der betyder voldsomme besparelser i kommunerne."
Poul Erik Mouritzen forudser:
"Jeg tror under ingen omstændigheder, at de 500 millioner kroner holder. Man vil ligge langt over, og det vil give anledning til rigtig meget ballade mellem kommunerne indbyrdes, fordi der er så mange, der føler sig klemt og snydt af de andre," siger han.
Altinget Privat
Tror du også på politik?
0 kr. første måned
Fortsætter til 129 kr./måned
Abonnementet fortsætter til normalpris, 129 kr./md. efter en måned. Mindstepris: 0 kr. Opsig når du vil til udgangen af indeværende abonnementsperiode. Tilbuddet gælder kun, hvis du ikke har abonneret på Altinget Privat de seneste seks mdr.
Indsigt
- Se listen: Her er de mest populære toppolitikere lige nu
- Løkke fik sit smash tilbage lige i synet
- Svend Brinkmann: Statsministeren rammer forbi med sit seneste udfald mod skærme og sociale medier
- Tidligere Løkke-rådgiver: Her er tre grunde til, at en VLAK-regering ikke har gang på jord
- Dan Jørgensen har holdt 278 møder med lobbyister, siden han blev kommissær
















































