EL: Konservatives mål for sundheden kræver en helt anden finanslov

DEBAT: Der er brug for omkring fem milliarder kroner ekstra til sundhedssektoren både i regioner og kommuner, hvis området skal følge med samfundsudviklingen, skriver Marianne Frederik (EL).

Af Marianne Frederik (EL)
Regionsrådsmedlem i Region Hovedstaden

De konservative ministre Pape og Mercado har et debatindlæg i Altinget om nye sigtelinjer for fremtidens sundhedsvæsen. Der er flere af punkterne, jeg er enig i.

Samlet set er det dog noget vidtløftigt, når man tænker på, at der netop er vedtaget en finanslov, der afsætter cirka 130 millioner kroner per år i fire år til en sundhedsreform.

Vi ved dog ikke, hvad de penge skal bruges til; måske kommer regeringen med et udspil om en såkaldt sundhedsreform til januar, så vi kan blive klogere på, hvad de 536 millioner kroner skal bruges til.

Tidligere udspil om en psykiatriplan har ikke været opmuntrende, her har finansieringen mest været ’gamle penge’ fra satspuljer og økonomiaftaler.

Bedre behandling koster
Flere økonomer har påpeget, at den offentlige sektor skal øges med omkring to procent om året for at opretholde velfærdsfærdsniveauet, i de seneste år ligger væksten tæt på nul.

Det kræver 20-40 milliarder kroner ekstra frem mod 2025, hvis velfærden skal følge den generelle samfundsudvikling, ifølge forskellige økonomer.

Især inden for sundhedsområdet er det nødvendigt med flere investeringer og øgede driftsmidler for at følge med udviklingen og den stigende befolkning, især af ældre og borgere med flere sygdomme og kroniske sygdomme, samtidig med at fødselstallet stiger i en årrække.

Hvis man ikke får styr på de stigende medicinpriser, bliver der relativt færre midler til sundhedspersonale, sengepladser, behandling og omsorg i forhold til befolkningsudviklingen.

Nærhed og lokale løsninger
Pape og Mercado ønsker nærhed i sygdomsbehandlingen.

Det er jeg enig i; der skal være en balance mellem de centrale specialiserede hospitaler og de mere almene enheder.

Derfor arbejder Enhedslisten også for decentrale sygehuse med akutklinikker, ambulatorier, medicinske senge med videre og sundhedshuse med akutklinikker, ambulatorier, akutpladser og genoptræning i samarbejde med kommuner.

I Region Hovedstaden er der etableret fællesambulatorier, så borgeren kan komme til flere undersøgelser samme dag og få en samtale med en læge. Der er etableret samarbejde med lægeklynger og akutsygeplejersker i flere kommuner.

I Region Hovedstaden findes der også samarbejde med forskellige kommuner om et psykiatrisk akutberedskab, et hus for psykisk sundhed, opsøgende teams samt kurser inden for recovery, hvor også tidligere brugere inddrages.

Uddannelse og opkvalificering
Kan disse samarbejder gøres bedre, ja, helt klart, og det arbejdes der på.

Al behandling behøver ikke at foregå på et hospital, hedder det i De Konservatives oplæg.

Nej, sådan er det ikke i dag, og det vil det heller ikke være i fremtiden. Men det kræver ressourcer til såvel regioner, kommuner som lægepraksis.

Det kræver flere uddannelsespladser, opkvalificering af sundhedspersonale og ansættelse af flere forskellige typer af sundhedspersonale.

Forebyggelse erstatter ikke behandlingsbehovet
Pape og Mercados forslag om mere forebyggelse støtter Enhedslisten.

Men sund aldring samt forebyggelse af stress og rygning kan ikke erstatte det store behandlingsbehov; det kan være et væsentligt supplement og kan reducere stigningstakten i sundhedsudgifter i den nærmeste fremtid samt forbedre livsvilkårene for mange mennesker.

Der skal være ensartet behandling i hele landet, skriver De Konservative. Okay, i Enhedslisten foretrækker vi ’lighed i sundhed’ uanset uddannelse, tilknytning til arbejdsmarkedet, sprog, alder, køn, geografi med videre.

Og der skal mange tiltag til for at skabe mere lighed i sundhed og sygdomsbehandling.

Differentierede tilbud til den enkelte
Udover mere lighed i samfundet kan der i sundhedsvæsenet være differentierede tilbud, der passer til den enkelte, og hvor den enkelte borger og eventuelt pårørende inddrages i behandlingen.

Tilbuddene skal være af tilstrækkelig god kvalitet, så dem, der har råd, ikke tyr til private betalingsordninger, og vi dermed får mere ulighed.

Men De Konservative henviser til regionale forskelle, og det er der.

Men tror Pape og Mercado virkelig, at 21 sundhedsfællesskaber, 98 kommuner og endnu flere praktiserende læger vil mindske forskellene?

Vil de regionale forskelle blive udlignet med nedlæggelsen af de demokratisk valgte regionsråd, erstattet af hospitalsdirektører, flere teknokrater og måske kommunalbestyrelsesmedlemmer i bestyrelser? Det mener Enhedslisten ikke.

Fjern de nye produktivitetskrav
Der skal ske en afbureaukratisering, og der skal ikke være regnearkstyring, skriver De Konservative. Meget enig.

Få det gennemført med det samme, og fjern samtidig krav som for eksempel otte procent effektivitet på nye sygehuse, ’teknologibidrag’ (besparelseskrav) på 500 millioner kroner for alle regionerne, ’nærhedsfinansiering’, der reelt er nye produktivitetskrav.

Der er jo ingen, der ønsker at genindlægge eller beholde patienter længere end nødvendigt.

Men det kræver tilstrækkeligt med antal senge, sundhedspersonale, plads til uddannelse og opfølgning i kommunerne.

Behov for en helt andet finanslov
Vi skal have tillid til vores sundheds- og plejepersonale og give dem gode vilkår for at udføre deres arbejde, skriver De Konservative.

Meget enig, men det kræver en helt anden finanslov med bedre økonomi til sundhedssektoren og ikke uovervejede strukturændringer.

Enhedslisten mener, at der er brug for cirka fem milliarder kroner ekstra til sundhedssektoren både i regioner og kommuner. Og det kan finansieres ved for eksempel at fjerne fradrag i topskat for pensionsindbetalinger.

Forrige artikel S: Venstres vælgere må føle sig snydt i sag om dagpenge S: Venstres vælgere må føle sig snydt i sag om dagpenge Næste artikel Feministisk Initiativ: Politikerne voksenmobber indvandrere Feministisk Initiativ: Politikerne voksenmobber indvandrere
Jakob Ellemann-Jensen bliver ny formand for Venstre

Jakob Ellemann-Jensen bliver ny formand for Venstre

FORMANDSSKIFTE: Venstres nye formand er Jakob Ellemann-Jensen, der lørdag formiddag blev valgt uden modkandidat på Venstres ekstraordinære landsmøde i Herning. Ellemann bliver Venstres 11. formand siden 1929.