Enhedslisten: Sæt skovene fri

Af Maria Reumert Gjerding (EL)
Miljøordfører

Det er i sandhed paradoksalt. På trods af en sjælden enighed blandt Folketingets partier, om at tilbagegangen for Danmarks natur skal standses senest i 2020, går det den forkerte vej. Vi er altså ikke alene slet ikke i nærheden af at nå målet, vi bevæger os endda i den forkerte retning. Så mens det ikke skorter på flotte ord, når natur diskuteres på Christiansborg, så er den politiske vilje til at lade handling følge ordene pinligt fraværende. 

Den danske natur er i tilbagegang
Selvom det har taget en rum tid at erkende, så ved vi det godt alle sammen. Vi ved, at vi ikke når målet. Ganske vist er 2020-målet stadig Danmarks officielle, men ikke engang Miljøministeren forsøger at bilde nogen ind, at regeringens naturinitiativer i form af naturpakken og de obligatoriske Natura 2000 planer er nok til, at Danmark får standset tilbagegangen for naturen. Men, som ministeren påpeger: det er der heller ingen andre lande, der gør. Hvornår det er blevet et godt argument, fortaber sig i det uvisse – i hvert fald for mig.

Det er et faktum, at hvis den næste Novana-rapport skal se anderledes positiv ud og vise fremgang for Danmarks natur, har vi brug for en ny naturpakke. En der er ambitiøs, og som tager opgavens omfang alvorligt. 

Enhedslisten fremlagde sidste år et forslag til en naturpakke, der efter vores mening vil leve op til dette krav: nemlig at være så ambitiøs, at den reelt vil bringe os tæt på 2020-målet og vende den gradvise ødelæggelse af Danmarks natur til fremgang.

Naturzoner skal udfolde sig frit
Vores pakke tog udgangspunkt i rapporten "Danmarks natur frem mod 2020 - om at stoppe tabet af biologisk mangfoldighed", hvor 42 forskere havde samlet deres anbefalinger til, hvilke initiativer der var nødvendige for at standse tilbagegangen for naturen. Vores pakke indeholdt genopretningsplaner for de naturtyper, der aktuelt er i tilbagegang, samt et forslag om at indføre naturzoner i planloven.

Naturzoner skal være sammenhængende områder, udlagt i det danske landskab, der kun tjener det formål, at naturen kan udfolde sig frit.

Maria Reumert Gjerding
MF for Enhedslisten

Naturzoner skal være sammenhængende områder, udlagt i det danske landskab, der kun tjener det formål, at naturen kan udfolde sig frit.

Formålet med at fremlægge naturpakken var dobbelt. For det første at få en diskussion af, hvad det rent faktisk kræver af politiske initiativer at leve op til de målsætninger, vi alle er enige om. Men også at få lejlighed til at spørge de andre partier ind til, hvilke initiativer de ville pege på for at nå 2020-målet.

Folketingsdebatten om Enhedslistens naturpakke mundede ud i en beretning, hvor et flertal af Folketingets partier (EL, S, ALT, R, SF og K) peger på de statslige arealer som et sted, hvor der kan sikres bedre natur og dermed bedre levevilkår for Danmarks mange truede og sårbare arter. Med den alarmerende Novana-rapport som bagtæppe mener jeg, at tiden er inde til at handle på den beretning. 

En målrettet indsats på statslige arealer kan give Danmark over 1.000 kvadratkilometer vildere natur med gode betingelser for at biodiversiteten kan trives og komme i fremgang. Indsatsen kan endda sikres uden ekstra midler. Tværtimod kan der være penge at spare.

Naturforvaltning skal ikke styres af mennesker
I dag forvaltes statens naturarealer af mennesker. Gode folk fra Naturstyrelsen der, bevæbnet med motorsav og andre remedier, plejer arealerne og for eksempel har til opgave at sikre, at de ikke gror til.

Den type af naturforvaltning skaber ikke optimale betingelser for naturen. Det bedste vi kan gøre for at fremme biodiversiteten er at genoprette betingelserne for, at naturens egne dynamiske processer kan fungere – helt uden menneskelig indblanding. Det vil for de fleste arealers vedkommende for eksempel betyde, at store græssende dyr skal sættes ud i naturen og dræning skal ophøre, så vandet kan vende tilbage.

Vil en indsats på de statslige arealer være nok til at standse tilbagegangen i 2020? Afgjort ikke.

Men det er heller ikke en løsning at sidde med hænderne i skødet, fordi den nuværende regering er modvillig og vil ikke sætte penge af til naturformål frem mod 2020. At sætte ind på de statslige arealer ved at skrue ned for ”naturforvaltningen” og i stedet gøre naturen vildere og selvforvaltende vil være et vigtigt skridt i den rigtige retning. Og forhåbentlig vil det betyde, at tallene i den næste Novana-rapport, vil være en anelse mindre alarmerende.