Debat

Enhedslisten: Ministeren har for meget magt over udviklingsbistanden

DEBAT: Det er meningsløst at opretholde et proforma armslængdeprincip på udviklingspolitikkens område, hvis det i praksis betyder, at ministeren styrer biksen, mener Christian Juhl (EL) og efterlyser mere direkte indflydelse på politikken.

Det er vigtigt, at Folketinget og Udenrigsudvalget får mere indflydelse på udviklingspolitikken, mener Christian Juhl (EL). 
Det er vigtigt, at Folketinget og Udenrigsudvalget får mere indflydelse på udviklingspolitikken, mener Christian Juhl (EL). Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
Julie Arnfred Bojesen
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Christian Juhl (EL)
Udviklingsordfører

Udenrigsministeriet fungerer efter andre regler end andre ministerier. Udviklingsbistanden planlægges alene af udviklingsministeren. En gang imellem høres Udenrigsudvalget, men kun når vi kalder hende i samråd.

Ministeren fastholder, at Folketinget ikke skal have indflydelse på politikken. På alle andre politikområder har Folketinget direkte indflydelse på, hvilke aktiviteter ministeren skal igangsætte, og hvordan der skal prioriteres.
 
Øget politisk indflydelse er nødvendig
Der er i allerhøjeste grad brug for, at Folketinget og Udenrigsudvalget får mere direkte indflydelse på politikken. Udviklingen er gået fra en rammestyring, hvor civilsamfundsorganisationerne inden for vide rammer kunne udvikle deres særlige områder – til en situation, hvor området styres hårdt af regeringens politiske holdninger.

Det er helt uden mening at opretholde et proforma ”armslængdeprincip” på udviklingspolitikkens område, hvis det i praksis betyder, at ministeren styrer biksen. Hvis ikke, der er vilje til at gå tilbage til det oprindelige armslængdeprincip, er det bedre, at Folketinget tiltager sig mere direkte indflydelse på udviklingspolitikken.
 
Finanslov på lavt niveau
Det kan blandt andet aflæses af årets forslag til finansloven for 2019. Udviklingsministeren er gevaldig stolt af udviklingsbistanden i årets forslag til finanslov. Regeringen vælger at prioritere det ekstra beløb til humanitær bistand fremfor langsigtet udviklingsbistand.

Fakta
Deltag i debatten!
Skriv til [email protected]

Jeg synes, det klinger hult, når regeringen bryster sig af, at FFL19 indeholder øget udviklingsbistand og en historisk høj humanitær bistand. Denne regerings massive nedskæringer på udviklingsbistanden videreføres, idet udviklingsbistanden fastholdes på det historisk lave 0,7 procent af BNI.
 
Humanitær bistand og erhvervsstøtte
Det er positivt, at Danmark bidrager yderligere til den humanitære bistand, men det skal ikke være på bekostning af langsigtet udviklingsbistand.

Den humanitære bistand er et nok så nødvendigt plaster på åbne sår rundt om i verden, men ikke en indsats, der får sårene til at hele på den lange bane. Den langsigtede udviklingsbistand er afgørende for at skabe en fredelig og bæredygtig udvikling globalt.
 
Med øgede midler til Danida Business Finance forsætter regeringens paradigmeskifte fra offentligt til privat. Enhedslisten er imod denne erhvervsstøtte taget fra bistand, der burde gå til hjælp til verdens fattigste.

Det er helt uden mening at opretholde et proforma ”armslængdeprincip” på udviklingspolitikkens område, hvis det i praksis betyder, at ministeren styrer biksen.

Christian Juhl (EL)
Udviklingsordfører

Alt i alt er der god grund til at normalisere udviklingspolitikken. Forhåbentlig kommer der en mulighed, når vi inden for de næste ni måneder skal have et valg.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Christian Juhl

Fhv. MF (EL) 2011-22
lærer (Læreruddannelsen i Silkeborg 1979)









0:000:00