Radikales højborg: Det tjekkede Nørrebro

REPORTAGE: Det østlige Nørrebro er det sted i Danmark, hvor Radikale klarede sig bedst ved seneste kommunalvalg. Men hvad er det for et område, der huser den radikale kernevælger? Tag med Altinget på opdagelse.

Arkivfoto fra Sankt Hans Torv.
Arkivfoto fra Sankt Hans Torv.Foto: Ritzau/ Finn Heidelberg
Emma Qvirin Holst

Efterårssolen kaster sit lys på Sankt Hans Torv, mens der bliver serveret og drukket kaffe på torvets mondæne caféer.

Vi befinder os på den pæne del af Nørrebro.

Den del, der grænser op til Østerbro og har lejligheder i første række til søerne. Den del, hvor boligpriserne kun er gået en vej, og det er stejlt opad. Og det er den del, hvor bydelens mest fashionable caféer og modeforretninger har hjemme.

Og så er det også her, hvor Radikale fik sit bedste valg ved kommunalvalget i 2013. Partiet fik 15,8 procent af stemmerne i valgområdet, der går under navnet Nørrebro Øst.

Det mangfoldige Nørrebro
Kulturelitære, frelste humanister og caffe latte-drikkende.

Kært barn har mange navne, og det gælder også for de radikale vælgere. Men spørgsmålet er, om fordommene har noget på sig? Altinget er draget på opdagelse i Radikales kommunale højborg på det østlige Nørrebro.

Her mødes vi med Radikales lokale kandidat til Borgerrepræsentationen, Andreas Pourkamali. Han har boet i dette hjørne af Nørrebro i 12 år.

Ifølge ham er der to forklaringer på, at Radikale nyder størst opbakning i denne del af hovedstaden. Den første går på den diversitet i indbyggerne, som Nørrebro kan bryste sig af.

”Vi er et parti, der i høj grad hylder mangfoldighed, og det er generelt meget kendetegnende for Nørrebro. Folk, der ønsker at leve en mangfoldig tilværelse, de søger til Nørrebro. Derfor tror jeg, at den del af vores politik, der taler i mangfoldighedens navn, tiltaler borgere, der har lyst til at bo på Nørrebro,” forklarer Andreas Pourkamali.

Han viser sammen med Radikales bydelsforening på Nørrebros formand, Nana Debel, Altinget rundt på det, der kan betegnes som hans hjemmebane. Han fik ved det sidste kommunalvalg næstflest stemmer i netop dette område, kun overgået af den daværende spidskandidat og tidligere borgmester Anna Mee Allerslev (R).

Dem, der kerer sig mere om andre end dem selv
Mangfoldighed er ikke den eneste forklaring på Radikales opbakning i den del af Nørrebro, der også betegnes som den pæne. Ifølge Andreas Pourkamali skal den anden forklaring findes i, hvilken type mennesker der har slået sig ned i netop denne del af Nørrebro.

Området har hjemme for mange studerende og børnefamilier, hvor baggrunden er akademisk, fortæller Andreas Pourkamali. Vi møder heller ikke særlig mange forskellige etniciteter i løbet af vores gåtur. Til gengæld kan antallet af barnevogne ikke tælles på en hånd, mens de unge, danske studerende på bydelens caféer er fordybet i hinandens samtaler eller dagens avis.

”I det her område bor der mange ressourcestærke mennesker. Det må vi være ærlige og sige, at på den måde er det også anderledes end længere ude på Nørrebro,” siger Andreas Pourkamali og tilføjer:

”Jeg tror, at vores vælgere her stemmer på os, fordi de kigger ud over deres egen næsetip. Det er er vigtigt for dem, der bor her, at vi laver indsatser for dem, der for alvor har brug for det og har mindre, end man selv har.”

En opfattelse, der deles af bydelsforeningsformanden Nana Debel. Hun er formand for en af de største radikale lokalforeninger med omkring 320 medlemmer, hvoraf 30 skal stemme i dette område til kommunalvalget.

”Vi har nogle medlemmer, der gerne vil gøre noget for nogle andre, som har overskud, og det kræver også, at man har de der ressourcer, og måske mange er berejst og har læst, og de ved også det om verdenen og har det udsyn, som vi også appellerer til i vores parti,” siger Nana Debel.

Op på hesten igen efter Allerslev-exit
Opbakning fra de københavnske vælgere er særligt vigtig for Radikale. Partiet kan godt tåle at tabe stemmer på landsplan, men et tab af borgmesterposten i København vil gøre ondt på partiet. Tidligere har partiet stået stærkt i højborgene Skive og Holbæk, men nu er det især i de største danske byer, at partiet har flest vælgere.

Den tidligere radikale borgmester og spidskandidat Anna Mee Allerslev trak sig fra sin post i slutningen af oktober som følge af række dårlige sager. Balladen har sået tvivl om, hvorvidt partiet kan genvinde sin borgmesterpost eller må afgive den til et andet parti. Ifølge en Voxmeter-måling fra november ligger Radikale nu side om side med Alternativet i vælgeropbakning, der kan ende med at fraviste Radikale deres borgmesterpost.

Spørger man Nana Debel, hvilken betydning Anna Mee Allerslevs exit får for partiets valgkamp, lyder svaret næsten som en nøjagtig gengivelse af ordene fra folkene omkring Anna Mee Allerslev de seneste uger. Nu skal der tales politik igen:

"Nu skal vi videre, og ud over rampen med vores nye spidskandidat Mia for at tale et stærkere, grønnere og mere rummeligt København op. Jeg er lettet over, at vi nu er kommet videre og ser frem til valgdagen med spænding," siger Nana Debel.

Fjernt fra bandekonflikt
Det østlige Nørrebro, der nyder godt af at være tæt på det indre København, er et område, der stort set aldrig sover. Der er liv og glade dage i løbet af dagen, hvor butikkerne og caféerne har åbent, Københavns mange cyklister passerer torvet, og indbyggerne indtager gader og stræder.

Når dagen går på hæld, skiftes kaffen ud med øl, og så er Nørrebro Øst også hjem for et velbesøgt natteliv. Her kan der drikkes lokal øl fra Nørrebro Bryghus, der også har hjemme i området, og der kan høres musik og danses på spillestedet Rust, der startede i slutfirserne som hjemsted for venstrefløjens unge, men i dag er en af Københavns populære musiksteder.

Men tidligere har hjertet af området Sankt Hans Torv også været centrum for nogle af de ophedede kampe, der har udspillet sig på Nørrebro mellem autonome og politiet, hvor torvet har været et yndet sted at samle brosten fra. Sankt Hans Torv var også et af de steder, hvor politiet for første gang siden 2. Verdenskrig skød ind i en menneskemængde i forbindelse med de voldsomme optøjer på Nørrebro efter EU-afstemningen 18. maj 1993.

I dag er det nogle år siden, at der sidst blev hevet brosten op på Sankt Hans Torv, og selvom Andreas Pourkamali og de andre indbyggere, vi møder, alle gerne vil slå på, at de bor i det mangfoldige Nørrebro, er der ingen tvivl om, at dette hjørne med sine ressourcestærke indbyggere også er skærmet mod nogle af Nørrebros aktuelle udfordringer.

Thomas Helmig-plads
Vores gåtur ender på Sankt Hans Torv. Ellers Thomas Helmig-plads, som nogle københavnere kalder torvet. Det skyldes de mange jyske tilflyttere. Og nogle af indbyggerne vil også hævde, at der er en provinsiel stemning i området.

Det billede bekræfter Andreas Pourkamali.

”Der er en lokal ånd, og folk har et tydeligt tilhørsforhold til området. Folk har en meget venskabelig tone, man kan høre, at det er her, de hører til,” forklarer han og uddyber:

”Jeg bor her selv, fordi det er her, man får det bedste fra alle verdener. Der er mange, der bor her, fordi de gerne vil have det lokalmiljø, mens de gerne vil være tæt på indre by. For mig er det smørhullet i forhold til at bo sikkert med mine børn, og der samtidig sker noget interessant, når jeg går ud ad døren. At der er et liv omkring os.”

Enhedslistens vælgere skal indfanges
Efter gåturen er det tid til en caffe latte og en uddybende snak om fordommene om Radikales vælgere. De ærgrer nemlig Andreas Pourkamali, selvom han kan genkende sig selv i flere af dem. Det er bare ikke den fulde sandhed om partiet.

”Hvis det var sådan, at vi udelukkende var optaget af folk, der tjente godt og boede godt, så var jeg heller ikke for fin til at sige, at det er sådan. Og jeg kan også godt lide en god kop kaffe, og jeg kan også godt betale for det. Men vores politik er bare så meget mere, og derfor kunne jeg godt tænke mig, at det afspejlede sig i højere grad i stemmeboksen,” siger Andreas Pourkamali.

Nogle af dem, der gerne måtte sætte deres kryds anderledes ifølge Andreas Pourkamali, er de mange vælgere, der i stedet sætter deres kryds ved Enhedslisten. Partiet hersker i særlig grad på Nørrebro, og de er i nogle meningsmålinger ovenikøbet på nippet til at få størst opbakning i København. Her har Radikale ifølge Andreas Pourkamali fejlet med kommunikationen om, at de også er parti, der vil hjælpe de svageste i samfundet.

”Vi har en opgave i at tale endnu mere og kommunikere, at vi ikke kun er et parti for eliten. De prædikater kan være svære at komme af med, uanset hvad man gør. Det er rigtig ærgerligt, for vores politik, som vi arbejder med, og de forslag, vi stiller, hænger ikke helt sammen med det prædikat. Det skal vi tydeligvis gøre noget mere for – også på den anden side af Nørrebrogade,” siger han.

Her er lidt mere tjekket
Efter den radikale rundvisning drager Altinget på egen hånd ud i området for at se, om indbyggerne deler Radikales eget syn på Nørrebro Øst.

Uden for en af de mondæne caféer ved Sankt Hans Torv møder vi to unge indbyggere, Emil Nielsen og Henrik Ramsgaard. De griner højlydt, da de får at vide, at Radikale har sin højborg på Nørrebro Øst og ikke et andet sted på Nørrebro.

”Er det ikke lidt mere borgerligt herover, fordi vi er tættere på Østerbro?” siger Henrik.

Emil Nielsen har selv boet i området indtil for nyligt, hvor han flyttede over på den anden side af Nørrebrogade. Og uanset hvor meget Nørrebro-indbyggere gerne vil slå på mangfoldigheden, så er der en kontrast.

”Der er virkelig stor forskel. Herovre ser man en politibil en gang om ugen – i går så jeg på under 12 timer otte politibiler på den anden side,” siger Emil.

”Herovre er der måske lidt flere rige, hvide mennesker,” tilføjer han.

Det overrasker derimod de to veninder Amalie Bendixen og Kimmy Bisgaard, at de bor i en radikal højborg. Amalie, der selv stemmer Enhedslisten, fremhæver området for at være et sted med plads til alle typer og socialklasser.

”Det er et mangfoldigt sted med forskellige økonomiklasser og etniciteter. Det er det, der er charmen. Der gamle damer, unge mennesker og forskellige etniciteter. Det er lidt mere mixed crowd, end du møder andre steder eller på de andre stenbroer, hvor for eksempel Vesterbro er lidt mere renset ud,” siger Amalie Bendixen, der arbejder som designassistent.

”Der er plads til folk. Og så er der alt fra kebaben over til Michelin-restauranten,” tilføjer hun.

Men selvom de stærkt argumenter for områdets mangfoldighed, kan både hun og veninden Kimmy godt genkende, at der sket en forandring. Der er kommet flere personer med penge og højere status til i kvarteret.

”Her er lidt mere tjekket, end hvis du kommer længere ud,” siger Kimmy.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Andreas Pourkamali

Formand, Kultur- og Fritidsudvalget (R), Næstved Kommune









0:000:00