Kommentar af 
Lisbeth Knudsen

En moderne magtudredning skal engagere undervejs

Vi skal tænke nyt om den kommende magtudredning. Den bør have både en forskningsdel og en formidlings- og forankringsdel indbygget fra starten. Borgerne skal have en stemme i tilblivelsen af udredningen.

Resultaterne i den seneste magtudredning fra 2003 druknede, blev ikke gjort operationelle og forblev kun interessant for de særligt indviede. Det må ikke ske med den nye magtudredning, skriver Lisbeth Knudsen. 
Resultaterne i den seneste magtudredning fra 2003 druknede, blev ikke gjort operationelle og forblev kun interessant for de særligt indviede. Det må ikke ske med den nye magtudredning, skriver Lisbeth Knudsen. Foto: Linda Kastrup/Ritzau Scanpix
Lisbeth Knudsen
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Tilløbet til iværksættelsen af en ny magtudredning efter ønske fra alle Folketingets partier er i gang.

Kommissorium og finansiering skal være på plads inden årets udgang. Det sker til akkompagnement af erkendelser fra både nuværende og tidligere folketingsmedlemmer og embedsmænd af forskellig grad af dysfunktionalitet ved vores nuværende politiske system.

Det sker med en erkendelse af, at kompleksiteten og gennemskueligheden i vores lovgivning er kraftigt stigende. At vi i stigende omfang har svært ved at implementere store reformer og omstillingsprocesser i en velforankret form og med succes. Og i erkendelse af at nogle af samfundets største problemer forbliver uløste trods mange års forsøg på at finde brugbare løsninger, fordi vi aldrig rigtigt tager spadestikket helt i dybden og fjerner ondets rod.

Debatserie om ny magtudredning

På opfordring fra samtlige af Folketingets partier skal uddannelses- og forskningsministeren til efteråret tage initiativ til en opdatering af den gamle magtudredning fra 2003.

Altinget giver i debatserien 'Hvordan skal en ny magtudredning se ud?' ordet til forskere, politikere, journalister og relevante aktører, som i debatindlæg vil diskutere spørgsmål som:

  • Hvorfor er der brug for en ny magtudredning?
  • Hvad er det vigtigste, den skal se på?
  • Hvad har ændret sig siden 2003, når det kommer til vores demokrati og folkestyre?
  • Hvordan skal man gribe det an i forhold til udredningen fra 2003? Hvem skal inddrages?
  • Og hvad lærte vi af processen ved den seneste magtudredning?

Hvis du er interesseret i at deltage i debatten, kan du skrive til [email protected].

Læg dertil at vælgernes tillid til politikernes evne til at løse de store problemstillinger er faretruende lav og tendenser til øget polarisering dukker frem også i vores homogene samfund.

Det er vigtigt, at der nu skabes en helt ny form for moderne magtudredning med en helt anderledes tilgang til at involvere langt bredere end forskerne og politologerne i projektet.

Lisbeth Knudsen

Danmarks seneste store magtudredning med tusindvis af sider blev afsluttet i 2003. Der er stadig mange kloge ord at finde i de mange bind, den bestod af, men dens resultater druknede, blev ikke gjort operationelle og forblev kun interessant for de særligt indviede politiske nørder og de akademiske kredse. Derfor er det vigtigt, at der nu skabes en helt ny form for moderne magtudredning med en helt anderledes tilgang til at involvere langt bredere end forskerne og politologerne i projektet.

Der er brug for, at det bliver et folkeligt forankret og involverende projekt, der kan øge tilliden til, at vi kan løfte de store opgaver foran os som samfund. Der er brug for, at det bliver Folketingets projekt og ikke kun regeringens, at det også kommer til at omhandle det lokale demokrati, og at den nye magtudredning får en bredt sammensat følgegruppe til inspiration og sparring.

Hvorfor en ny magtudredning?

Jeg har fornøjelsen af at være formand for Demokratikommissionen nedsat af Dansk Ungdoms Fællesråd. I kommissionens rapport fra 2020 kortlagde vi en del af de problemer og svagheder, som det politiske system har fået med årene. Faktisk i et konstruktivt samarbejde i en kolossalt bredt sammensat gruppe af kommissionsmedlemmer fra alle sider af det danske samfund og alle partier.

En del af analysen handlede om, hvordan magten er sivet ud af Folketinget, hvordan partierne har tabt medlemmer i stort tal, hvordan kampen om personlig opmærksomhed i det offentlige rum er blevet helt ekstrem blandt politikerne, fordi der skal råbes højere og højere for at få den individuelle kendis-faktor til at slå igennem hos vælgerne, når det nu ikke længere er nok et være en god partisoldat.

Medieudviklingen er ud over lovkompleksiteten måske det, der har ændret sig allermest siden seneste magtudredning fra 2003, men også magtforholdet blandt interesseorganisationerne er forandret. Forandret er også hele politikudviklingen fra langsomme, grundige forarbejder med grundig lytning til embedsmænd og eksperter til hurtige action-indgreb uden den nødvendige omhu med at belyse konsekvenserne, de økonomiske omkostninger og forankringen hos dem, der skal få ændringerne til at virke. Og forandret er også i markant grad de politiske arbejdsvilkår for kommunal- og regionsrådspolitikere.

Hvad er det vigtigste at se på?

Der er al mulig grund til at foretage en ny magtudredning for at finde ud af, hvad der er blevet de nye magtcentre, hvordan politikudviklingen reelt finder sted, hvem der påvirker den og på hvilket grundlag, der reelt styres og besluttes i det danske samfund i dag.

Det gælder selvfølgelig udviklingen i vores formelle demokratiske institutioner, politikskabelsen, medieudviklingen og den demokratiske samtales vilkår under techgiganternes magtudfoldelse samt styrkeforholdene blandt nye og gamle samfundsaktører, der påvirker politikudviklingen. Det gælder borgernes opfattelse af politik og magt, tilliden til politikerne og muligheden for at påvirke den demokratiske proces, nu hvor under fire procent af befolkningen engagerer sig i et politisk parti.

Der er sådan set nok at tage fat på, men det er vigtigt at analyserne ikke ender i isolerede øer af udgivelser, for det er netop sammenhængen, der bør være interessant for den nye magtudredning.

Hvordan skal en ny magtudredning gribes an?

Jeg tillader mig her igen en disclamer for at videregive nogle erfaringer, som forhåbentlig kan bruges til planlægningen af en moderne magtudredning. Velux- og Villum-fondene har bevilget 100 millioner kroner til et tiårigt forsknings- og udviklingsprojekt, der skal gøre Danmark til foregangsland i forhold til befolkningens digitale indsigter og sikringen af demokratiske værdier og legitimitet, når det gælder udvikling af brugen af algoritmer og data i det danske samfund (ADD-projektet). Tænketanken Mandag Morgen og jeg har en vigtig opgave med forankrings- og formidlingsdelen af det projekt i et tæt samarbejde med forskningsdelen.

Vi har mere tillid til hinanden og til myndighederne, end vi har til politikerne, fordi alt for meget i politik er blevet til politisk taktik, spin og råberi.

Lisbeth Knudsen

Det afgørende her er, at modellen for ADD-projektets organisering kunne være et eksempel til efterfølgelse for tilrettelægningen af magtudredningen. ADD-projektet er netop ikke alene tænkt som et vigtigt forskningsprojekt. Det har en forskningsdelen med 80 millioner kroner afsat som ramme og en formidlings- og forankringsdel med 20 millioner kroner afsat som ramme.

Hvor vil jeg nu hen med det? Jo, en moderne magtudredning bør ikke alene være et akademisk og forskningsmæssigt projekt, men et projekt med en forskningsdel og en formidlings- og forankringsdel, som fra starten tænker borgerinvolvering, borgerhøringer og demokratisk engagement rundt omkring i landet med ind i udredningsarbejdet. Med andre ord har vi brug for en magtudredning, hvor både borgere, civilsamfund og organisations-Danmark involverer sig i at finde løsninger på, hvordan vores fremtidige demokrati bør fungere.

Statsministeren har flere gange under coronaen talt om det danske tillidsbaserede samfund. Det tror jeg er en kolossal styrke, som alle politiske partier hylder. Men vi har mere tillid til hinanden og til myndighederne, end vi har til politikerne, fordi alt for meget i politik er blevet til politisk taktik, spin og råberi.

Derfor er der brug for, at en moderne magtudredning ikke foregår i snævre forskerkredse, men at den får et vigtigt element af bredt folkeligt engagement og medinddragelse.

Hvad lærte vi processen ved en den seneste magtudredning?

  • At resultatet ikke må svulme op i volumen, så det bliver helt uoverskueligt.
  • At resultatet bør indeholde konkrete og operationelle forslag.
  • At resultatet selvfølgelig skal formidles i forskerkredse, men at det samtidig skal leve op til moderne formidlingsformer og formidlingskanaler, så det kommer ud til hele befolkningen og engagerer bredt.
  • At det ikke skal tage seks år som projekt. Det kan forhåbentlig gøres på tre-fire år med etapevis udmeldinger og borgerhøringer, workshops eller anden involvering undervejs hvert år. 
  • At projektet bør have en af Folketinget og regeringen uafhængig styregruppe og en folkeligt bredt sammensat følgegruppe i lighed med Demokratikommissionen til at give inspiration til forskerne.
  • At projektet bør involvere kapaciteter fra flere af landets universiteter for at sikre diversitet og bredde i metoder og tilgang til arbejdet.
  • At der bevillingsmæssigt skal afsættes tilstrækkeligt med penge fra starten til at sikre både forskningsdelen og formidlings- og forankringsdelen af projektet. Det er sikringen af vores demokrati nok værd.

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Lisbeth Knudsen

Strategidirektør, Altinget og Mandag Morgen, formand, Dansk Selskab for Virksomhedsledelse, Odense Symfoniorkester og Rønnow, Leth og Gori Arkitekter, Foreningen TjekDet og Demokratikommissionen, bestyrelsesleder, Niras
journalist (DJH 1975)

0:000:00