En politisk topembedsmand vender hjem fra Bruxelles

I foråret 2013 ringede Eva Jensens telefon. Klimakommissær Connie Hedegaard var i røret.

“Er din lille dreng ikke blevet stor nok til, at du kan flytte til Bruxelles nu?” spurgte hun.

På det tidspunkt sad Eva Jensen som kontorchef i Klima-, Energi- og Bygningsministeriet, men hun var ikke sen til at sige ja, da Connie Hedegaard ville have hende med på det lille hold af politiske embedsmænd, der hver dag støtter og rådgiver kommissæren i sit arbejde.

Især muligheden for at kunne være med til at forhandle en ambitiøs klimaplan for 2030 var tillokkende for embedsmanden, der netop har beskæftiget sig med klima og internationale forhandlinger gennem hele sin karriere.

Nu er Eva Jensen netop vendt tilbage efter halvandet år i Bruxelles, først som vicekabinetschef og senere som chef for kabinettet og kommissærens højre hånd. Som politisk udnævnt embedsmand måtte hun vinke farvel til posten samtidig med Connie Hedegaards exit som kommissær.

Hverdagen i Bruxelles
Lejligheden i det indre København er stadig præget af flyttekasser og midlertidig indretning. Eva Jensen er stadig ved at finde til rette i sin nye dagligdag herhjemme. Hun ser tilbage på en tid i EU-systemet, som både var spændende og hård.

Danske embedsmænd er ret trænede i at tænke, at verden ikke er delt op i politik og teknik, og at man er nødt til at have begge hensyn med. Det kunne være fornuftigt at have med ned i et system som Kommissionens.

Eva Jensen
Tidl. EU-kabinetchef

“En typisk dag i Bruxelles er længere end en typisk dag i Danmark,” svarer Eva Jensen straks, da Altinget spørger til hverdagen i kabinettet.

Der er en grund til de lange arbejdsdage. Ikke alene arbejder kabinettet med sager på klimaområdet, men de skal også sætte sig ind i alle de andre kommissærers områder og klæde Connie Hedegaard på til de ugentligt kommissionsmøder. Det sætter kabinetschefen under pres fra mange steder - fra de andre generaldirektoratet, fra de andre kabinetschefer og fra kommissionsformandens embedsmænd.

Eva Jensen kunne se, hvordan presset havde sat sine spor på en af hendes forgængere.

“Du skulle prøve at se, hvordan han så ud, da han startede, og da han sluttede som kabinetschef,” siger hun i et tonefald, så man ser en slidt mand for sit indre blik.

De store beslutninger tages på mødet mellem kabinettet og generaldirektoratet, som holdes hver anden uge. På den ene side af bordet sidder kommissæren flankeret af sine politiske rådgivere fra kabinettet, og på den anden side sidder generaldirektøren med sine embedsmænd.

Eva Jensen fortæller, hvordan embedsmænd på de enkelte sagspapirer har placeret små sedler, hvor de har skrevet, hvad Connie Hedegaard skal huske at spørge ind til eller afklare den politiske holdbarhed af.

“Beslutningerne tages i høj grad i en dialog mellem Connie og generaldirektøren, hvor tingene virkelig bliver diskuteret igennem,” siger Eva Jensen.

Erfaringer fra dansk og europæisk embedsværk
Som politiker i Kommissionen skal man omstille sig til at få rådgivning fra flere ledder og kanter, hvorimod man i Danmark er meget bevidst om, hvem der taler med ministeren og videregiver rådgivning fra embedsværket. Alting går gennem departementschefen. I kabinetterne kan de enkelte medlemmer i højere grad rådgive kommissæren uafhængigt af hinanden. Det skulle Eva Jensen også vænne sig til.

“I starten tænkte jeg tit: Hov hov, der var vist lige nogle, der sprang over i køen,” siger hun, men fremhæver, at der kan være fordele såvel som ulemper ved EU-måden at give rådgivning på.

“Kommissæren får flere forskellige typer input, og der sorteres mindre i det. Det kan selvfølgelig også være forvirrende, især hvis man er en politiker, der sætter pris på at få konsistent rådgivning.”

Politisk og teknisk rådgivning
I modsætning til det øverste embedsmandslag i Danmark er embedsmændene i EU’s kabinetter politisk udnævnte. Og det er centralt i jobbeskrivelsen, at man skal give kommissæren politisk rådgivning. Derfor kan man også mere legitimt gøre det, siger Eva Jensen.

“Som dansk embedsmand skal man på ministerens vegne forestille sig, hvordan et forslag bliver modtaget i Folketinget. Som politisk udnævnt kan du tillade dig at være mere vidtgående i din rådgivning, og sige, at vi skal altså tælle til et flertal,” siger Eva Jensen.

Til gengæld kan den hårde skillelinje mellem de politisk udnævnte rådgivere i kabinettet og de neutrale, tekniske embedsmænd i generaldirektoraterne også være uhensigtsmæssig. Det er naivt at tro, at det strategiske og faglige kan skilles fuldstændig ad, påpeger Eva Jensen.

“Hvis generaldirektoratet kommer med et forslag, som er helt optimalt teknisk set, men man har ikke gjort sig nogle tanker om, hvordan det kommer gennem Rådet - er det så brugbar rådgivning?” spørger hun retorisk.

Her har det danske system en klar fordel, understreger hun.

“Danske embedsmænd er ret trænede i at tænke, at verden ikke er delt op i politik og teknik, og at man er nødt til at have begge hensyn med. Det kunne være fornuftigt at have med ned i et system som Kommissionens,” siger hun.

Topforhandlerens cowboytricks
Eva Jensen er selv garvet international forhandler. I sin tid som embedsmænd i de danske ministerier og styrelser, der har haft med miljø og klima at gøre, har hun i mange sammenhænge arbejdet med at få internationale aftaler i hus.

Da Danmark fik værtsrollen for COP15-mødet i 2009, blev Eva Jensen Klimaministeriets chef - “ikke for at ordne logistikken, men for klimaforhandlingerne”, som hun selv siger det.

Som dansk embedsmand var det en utraditionel opgave, fortæller hun. For Danmark havde fået en tillidsopgave fra FN, som gjorde, at man skulle lægge de nationale interesser bag sig og så forsøge at finde en fællesmængde blandt alle verdens lande. Det viste sig også at blive en stor udfordring.

“Vi sad og skrev aftaler og skrev aftaler. Som først blev mere og mere detaljerede og så til sidst mindre og mindre detaljerede,” siger Eva Jensen.

Hun lægger dog ikke skjul på, at opgaven med at få en politisk beslutning gennem et internationalt system er noget af det, som hun virkelig brænder for.

Med et skævt smil fortæller hun gerne om nogle af de ‘cowboytricks’, man en gang imellem skal bruge for at få en stor aftale på plads. Det handler om at vide, hvilke interesser andre aktører har, og så forsøge at give dem, hvad de vil have. Simpel magtanvendelse kommer man ingen vegne med, understreger hun.

“Hvis man tror, man tager beslutninger ved at tvinge folk, så tager man fejl. Det kan godt være, man kan gøre det en enkelt gang, men så har man også tabt den person for evigt,” siger Eva Jensen.

Barroso-kommissionens eftermæle
Den sidste måned af Kommissionens levetid var præget af receptioner og skåltaler, hvor de fem års resultater blev fejret. Eva Jensen husker, at især tre ting blev fremhævet i talerne: håndteringen af den økonomiske krise, den aktuelle krise i Ukraine og så klima.

“Den sang, man sang om, hvad Barroso II-Kommissionen havde præsteret, handlede om den økonomiske krisehåndtering og klima. Jeg synes godt, at Connie kan se tilbage nu og tænke, at hun virkelig har gjort en forskel,” siger Eva Jensen.

Nu er det tid til nye udfordringer for Eva Jensen, men hun bliver inden for klimaområdet, hvor hun har sin styrke. Hun tiltræder 1. februar som sekretariatschef for det nyoprettede Klimaråd og skal være med til at pege på, hvordan Danmark kan opfylde sine klimamålsætninger.