En stille optakt til kampen om kommunerne

ANALYSE: Efterårets kommunalvalg fik kun få ord med på vejen, da det lokalpolitiske Danmark tog hul på KL’s årlige topmøde. Trods det tegner konturerne sig af en forestående velfærdskrig.

Efterårets kommunal valg bliver en krig om velfærden. Regeringen satser på bedre ledelse, mens oppositionen kræver flere penge.
Efterårets kommunal valg bliver en krig om velfærden. Regeringen satser på bedre ledelse, mens oppositionen kræver flere penge.Foto: Henning Bagger/Scanpix
Kim Rosenkilde

Det var de forhåndenværende dagsordener, der løb med opmærksomheden, da KL vanen tro havde samlet lokale politikere og embedsmænd fra hele landet til kommunalpolitisk topmøde i Aalborg.

Skats manglende inddrivelse af restancer. Kommunernes indbyrdes kamp om udligningsmilliarderne. Økonomiforhandlinger og jagten på statslig finansiering.

På trods af at 2017 er et valgår, fyldte efterårets kommunalvalg bemærkelsesværdigt lidt. Både i det officielle program og på i hvert fald de større partiers interne gruppemøder.

Der er fortsat otte måneder til, og lige nu er man mange steder i landet stadig i gang med at få holdopstillingen på plads.

Den lokale tilrettelæggelse af valgkampagnerne er derfor også kun i støbeskeen.

Kommunalvalget blev kun nævnt med enkelte bemærkninger af KL’s formand, Martin Damm (V), og hans partifælle statsminister Lars Løkke Rasmussen, da de holdte deres taler.

Det til trods gav topmødet en indikation af, hvilke fronter i hvert fald regeringen forbereder sig på.

Folkeskolen i skudlinjen
Mest markant var statsministerens kritik af folkeskolen, som ifølge Løkke har svigtet de fagligt svageste elever.

Dermed placerer han et ganske entydigt ansvar for, at en ikke ubetydelig del af de unge forlader folkeskolen uden tilstrækkelige regne- og læsefærdigheder hos kommunerne, skolelederne og lærerne.

Det handler både om regeringens meget aktuelle overvejelser om, hvordan man bedre sikrer de udsatte unge i overgangen fra folkeskolen til erhvervs- og ungdomsuddannelser.

Samtidig er folkeskolen en uomgængelige lokalpolitisk kampplads. Det er en helt central samfundsbærende institution. Den koster mange penge. Og den er i direkte kontakt med rigtig mange borgere gennem mange år.

Selv om Lars Løkke Rasmussen ifølge egne ord ikke tror på, at folkeskolens udfordringer er et spørgsmål om penge, er regeringen alligevel villig til at punge ud med en halv milliard de kommende tre år for at løfte niveauet i form af en såkaldt ’mer-kvalitetspulje’.

Et spørgsmål om ledelse
Der er ingen tvivl om, at den kommende kommunale valgkamp på landspolitisk plan vil udvikle sig til en krig om rammerne for og ressourcerne til den lokale velfærd.

I det lys kan regeringen have givet sig selv et ekstra kort på hånden med den ledelseskommission, der blev præsenteret dagen før det kommunalpolitiske topmøde.

Timingen er formentlig ikke tilfældig.

For selv om der er bred politisk enighed om, at bedre ledelse også kan være med til at løfte velfærden, så åbner det også for en ny framing af velfærdsdebatten.

Lars Løkke sammenfattede det kort og godt på kommunalpolitisk topmøde med ordene ”god ledelse er lig med bedre velfærd”.

Ved at gøre kvaliteten af velfærden til et spørgsmål om god eller dårlig ledelse er regeringen med til at fjerne fokus fra oppositionen og de faglige organisationers forventelige kritik af kommunernes snævre økonomiske rammer.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00