
Morten Marinus smækker ikke med døren, men han kan heller ikke se sig i Dansk Folkeparti længere.
Det skriver han i en opdatering på Facebook.
Dermed melder han sig ind i den efterhånden store gruppe af DF'ere, der har forladt partiet på det sidste.
Morten Marinus var medlem af Folketinget fra 2011 til 2019, hvor han som medieordfører særligt markerede sig i sagen om udflytningen af Radio24Syv.
Og selvom det var planen, at han skulle genopstille for DF ved det kommende folketingsvalg, kan han ikke længere danse med på DF’s dans.
"Intet står stille, heller ikke et dansegulv. Og selvom det påstås, at musikken er den samme, så kan jeg ikke længere genkende dansen, der danses," skriver han på Facebook.
Dansk Folkeparti står nu tilbage med 66 kandidater til Folketinget, hvilket er 25 procent færre kandidater end ved de seneste tre folketingsvalg.
Indsigt
- Mens Løkke bejlede til de blå, lagde Pia Olsen Dyhr en plan
- Dragsted fik baglandet med sig, men vejen er fyldt med landminer
- Socialdemokratiet "mistede" kontakten med danskernes hverdag. I Horsens fandt partiet opskriften på at vinde den tilbage
- Dragsted brugte Messerschmidt som fugleskræmsel
- Dokumenter bekræfter kundeforhold mellem Forsvaret og omstridt tech-gigant





















































