
Jeppe Bøgh Andersen bliver ny direktør for Social- Sundheds- og Arbejdsmarkedsområdet i Frederiksberg Kommune.
Det skriver Frederiksberg Kommune i en pressemeddelelse.
Jeppe Bøgh Andersen kommer fra en stilling som ressourcedirektør i Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen i Københavns Kommune.
"Særligt det tværgående samarbejde ligger mig meget på sinde - både inden for området, i hele kommunen og meget gerne over kommunegrænsen," siger Jeppe Bøgh Andersen i pressemeddelelsen.
I Københavns Kommune har Jeppe Bøgh Andersen arbejdet under beskæftigelses- og integrationsborgmester Cecilia Lonning-Skovgaard, der i flere medier er blevet kritiseret hårdt for sin ledelsesstil.
Jeppe Bøgh Andersen kommer til at indgå i direktionen i Frederiksberg Kommune sammen med kommunaldirektør Stig Henneberg, børne og ungedirektør Nina Eg Hansen og by-, kultur- og miljødirektør Ulrik Winge.
Han er uddannet cand.scient.pol. Tidligere har han været økonomidirektør i Gentofte Kommune.
Indsigt
- Danmarks næstrigeste mand skal flyve topministre rundt i luksusfly
- Stor vælgeranalyse viser enorme forskelle på blå partier. En akilleshæl for blokken, mener politisk redaktør
- Løkke tabte magtkampen med de blå. Nu bliver hans sejre på de rødes nåde
- Spørgsmålene stod i kø på Nato-møde. Men Mark Rutte havde en god nyhed med
- EL-veteran afviser Løkkes advarsler: Hovedbestyrelsen har ikke underkendt os de sidste 25 år


















































