
Jens Henrik Thulesen Dahl meddelte fredag, at han har meldt sig ud af Dansk Folkeparti.
Det siger han til TV2 Fyn.
Udmeldelsen kommer blot to dage efter, at Jens Henrik Thulesen Dahl blev vraget som DF's spidskandidat fra Assenskredsen.
Selv begrunder han udmeldingen med den fortsatte interne uro i partiet, som han mener overskygger det politiske arbejde og partiets fælles politiske vision.
I stedet overvejer Jens Henrik Thulesen Dahl at melde sig ind i Inger Støjbergs nystiftede parti Danmarksdemokraterne.
"Jeg ser frem til at kunne få nærmere drøftelser med Inger Støjberg om projektet, så jeg igen kan fokusere på det politiske arbejde og samarbejdet med de øvrige partier om at skabe resultater til gavn for den almindelig dansker," siger han til TV2 Fyn.
DF's formand, Morten Messerschmidt, skriver på Twitter, at han ikke gider mere uro.
"Som folkevalgt DF’er må man gøre op med sig selv, om man vil projektet," skriver han.
Jens Henrik Thulesen Dahl har været medlem af Dansk Folkeparti i 16 år. Han blev valgt til Folketinget i 2011, hvor han blandt andet har været forsknings-, uddannelses- og sundhedsordfører.
Omtalte personer
Indsigt
- Dragsted fik baglandet med sig, men vejen er fyldt med landminer
- Rød tænketank advarer partier om at give efter for Løkkes skattelettelser: Vil øge uligheden "voldsomt"
- Dokumenter bekræfter kundeforhold mellem Forsvaret og omstridt tech-gigant
- Dragsted har baglandets støtte, men ikke alle ønsker en regering med Løkke
- Bag Nato-chefens smil lurer frygten for topmøde-bombe fra Trump












































