Engel-Schmidt: Brug ikke lønhistorie til at spare på erhvervsskoler

Landets erhvervsskoler har problemer med måden, de aflønner deres ledere på.

Hos en række skoler er der fundet fejl i løn- og ansættelsesvilkår i en stikprøve lavet af Rigsrevisionen. Ledere får mere i løn, end skolerne har lov til, og tillæg og bonusser er højere end andre steder i det offentlige, lyder konklusionen.

Det bekymrer tidligere folketingsmedlem for Venstre Jakob Engel-Schmidt. Han er i dag direktør for erhvervsuddannelser hos Niels Brock.

Historien ærgrer Jakob Engel-Schmidt, særligt med tanke på, at uddannelsessektoren ser ud til at skulle holde for på den kommende finanslov, fortæller han.

Derfor er jeg vred over, at historien måske kan udnyttes politisk til at sige, at sektoren fråser med lønningerne, og at der derfor kan laves besparelser på skolerne.

Jakob Engel-Schmidt
Direktør hos Niels Brock

”Derfor er jeg vred over, at historien måske kan udnyttes politisk til at sige, at sektoren fråser med lønningerne, og at der derfor kan laves besparelser på skolerne,” siger Jakob Engel-Schmidt.

Dårlig timing
Rigsrevisionen har kigget på 25 af landets 90 erhvervsskoler, heriblandt de 15 største. Der er fundet høje lønninger i en række tilfælde og også mere kuriøse sager om høje gavebeløb.

For eksempel har alle de undersøgte skoler haft resultatkontrakter med deres ledere på i gennemsnit 132.000 kroner.

Erhvervsskolerne går igennem en hård periode med lavt optag. De er udfordret på økonomien og står foran en stor reform. Derfor er timingen særligt ærgerlig, mener Jakob Engel-Schmidt.

”Det er vigtigt, at denne historie ikke bliver brugt som løftestang til at gå ekstra hårdt til erhvervsskolerne. Tværtimod håber jeg, at regeringens grønthøster vil køre henover de steder, hvor taxameterne og overskudsgraden er allerhøjest,” siger Niels Brock-direktøren.

Han ser hellere, at besparelserne rammer steder som det almene gymnasie og HF.

Vrede hos elevorganisation
Også formanden for Erhvervsskolernes Elevorganisation, Mie Hovmark, er vred over historien.

”Vi mangler maskiner og udstyr. Så man bliver lidt vred over, at lederne bruger pengene på sig selv i stedet for at bruge dem på det, de egentlig skal bruges på. Nemlig os, vores maskiner og vores uddannelse,” siger hun.

Mie Hovmark mener ikke nødvendigvis, der ikke bør være brug for incitamentsordninger.

”Bare fordi man et år har en lav indsats på praktikpladser, skal man ikke det næste år lave et økonomisk incitament til at lave en bedre indsats. Det er en selvfølge, at man laver en bedre indsats på lærepladser, hvis det går dårligt,” siger Mie Hovmark.

Dermed ikke sagt, at der ikke skal være mulighed for at lave bonusordninger. Men der er brug for bedre kontrol, mener elevorganisationen.

”Vi så gerne, at det blev pålagt skolerne, at de penge, de får til undervisning, også bliver brugt på undervisning. Det er der behov for,” siger Mie Hovmark.

Skolerne har ansvar
Jakob Engel-Schmidt understreger, at skolerne skal følge reglerne, og at det er tilfældet på Niels Brock.

”Enkelte skoler er desværre kommet til at omgå regler for, hvordan man lønner medarbejdere. Sådan noget må ikke ske, og derfor skal vi som sektor sørge for, at det ikke sker i fremtiden,” siger han.

Han har dog ikke indtryk af, at der er sket bevidste regelbrud.

”Mit indtryk er ikke, at de her skoler bevidst har omgået reglerne. Erhvervsskolerne konkurrerer ligesom alle andre uddannelsesinstitutioner om at få de bedste ledere og de bedste lærere. Men man skal selvfølgelig overholde reglerne, og derfor skal vi på erhvervsskolerne sikre, at der ikke er noget at komme efter,” siger Jakob Engel-Schmidt.