England samkører data om børn uden effekt: Nu vil Danmark gøre det samme

UDSATTE FAMILIER: Regeringen er blevet kritiseret for at ville holde øje med for eksempel udeblivelse fra tandlægebesøg, arbejdsløshed og misbrug i jagten på socialt udsatte. I England har man brugt en tilsvarende metode og fundet ud af, at den ikke virker.

Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Klaus Ulrik Mortensen

Kommunerne skal have mulighed for at samkøre oplysninger om børnefamilier for tidligt at opspore udsatte børn.

Sådan lyder et af forslagene i regeringens ghettopakke. Her bliver der også henvist til et forsøg i Gladsaxe Kommune, hvor man blandt andet har registreret udeblivelser fra tandplejen, antal underretninger på barnet, forældres misbrugsbehandling og tilknytning til jobcenter.

Problemet er bare, at man i England allerede har forsøgt sig med en lignende metode og konstateret, at den ikke har haft nogen effekt. 

En omfattende evaluering af det britiske dataopsporingsprogram, som skulle hjælpe 120.000 familier ud af sociale problemer, viser, at det efter fire års anstrengelser ikke har formået at gøre en nævneværdig forskel.

Det ændrer ikke på min holdning til, at vi skal gøre meget mere for at spotte de udsatte familier så tidligt som muligt.

Lisbeth Zornig Andersen, Leder, Huset Zornig

I den afsluttende evalueringsrapport fra oktober 2016 lyder konklusionen:

“Efter at have undersøgt forsøget på at bruge administrativ data om arbejdsløshed, velfærdsydelser, skolegang, familiepleje og trivsel til at forbedre familiernes forhold må hovedkonklusionen være, at “Troubled Families Programme” ikke har gjort nogen signifikant forskel.”

Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Britisk inspiration til Brønderslev og Tønder
Projektet startede i England i 2011 og fik fire år og godt 10 milliarder kroner til at identificere og hjælpe socialt udsatte familier i den midtengelske region Nottinghamshire.

Der blev udviklet fire kriterier, som de lokale myndigheder i samarbejde med centraladministrationen kunne bruge til at opspore familierne:

  • Involvering i kriminalitet
  • Børn der udebliver fra skole
  • Brug af offentlig forsørgelse
  • En generel belastning af de offentlige kasser

En forklaring på den manglende succes er ifølge rapporten, at regeringen har undervurderet omfanget af de udfordringer, som møder de hårdest socialt belastede familier. Og samtidig har overvurderet programmets evne til at hjælpe familierne på ret køl.

Evalueringen viser yderligere, at de deltagende familier hverken har fået nedbragt arbejdsløshed, pjækkeri eller såkaldt "anti-social behaviour". Alligevel har den britiske regering besluttet at forlænge programmet frem til 2020, hvor det forventes, at i alt 400.000 familier via dataindsamling og -samkørsel er blevet opsporet og tilbudt hjælp.

I Danmark har projektet inspireret blandt andre Huset Zornig og Gladsaxe Kommune og dermed også regeringen.

Zornig: Familierne vil gerne hjælpes tidligt
I 2015 udgav Huset Zornig en rapport om mulighederne for at komme socialt armod til livs ved hjælp af nye teknologiske hjælpemidler.

I rapporten, som også så på de engelske erfaringer, konkluderede Huset Zornig, at bedre brug af data er vejen frem:

“I Danmark bygger en indsats i altovervejende grad på individuelle iagttagelser og bekymringer registreret i form af underretninger. Med andre ord risikerer familier at blive overset, hvis de forstår at unddrage sig opmærksomhed, eller hvis den enkelte fagperson eller borger ikke er opmærksom på eller reagerer på alarmerende signaler,” står der.

Når leder af Huset Zornig, Lisbeth Zornig, i dag bliver forholdt de manglende resultater fra det engelske forsøg, peger hun på, at de danske såkaldte nomadefamilier – som flytter fra kommune til kommune for at undgå indgriben – gerne selv vil have tidlig hjælp.

"Da vi spurgte de danske familier, hvordan de ville have det med at blive kontaktet på baggrund af en række søgekriterier, lød svaret, at de ville foretrække at få hjælp i tide," siger hun til Altinget.

Og Zornig fastholder, at der er gevinster at hente ved at automatisere og udnytte synergierne i de offentlige data.

“Der er ikke nogen, der siger, at man skal kopiere alle elementer af projektet fra Nottinghamshire. Man kan nøjes med at vælge de elementer, som har haft bedst effekt. Og det ændrer ikke på min holdning til, at vi skal gøre meget mere for at spotte de udsatte familier så tidligt som muligt,” siger hun.

Minister vil drøfte den endelige model med Folketinget
Det var ikke muligt med kort varsel at få en kommentar til de engelske erfaringer fra børne- og socialminister Mai Mercado.

Men tirsdag sagde hun til Altinget, at hun ikke vil kommentere den endelige udformning af indholdet og teknikaliteterne i forslaget, før Folketinget har behandlet en ændring af databeskyttelsesloven.

”Det er vigtigt med en politisk debat om mål og midler, og vi skal have fuld åbenhed om, hvordan vi bruger borgernes data. Når Folketingets behandling af databeskyttelsesloven er afsluttet, og vi kender lovens endelige udformning, vil jeg invitere Folketingets partier til en drøftelse af, hvordan modellen til brug for tidlig opsporing af udsatte børn skal udformes,” skrev Mai Mercado i en skriftlig kommentar.

Læs hele artiklen på Altinget: digital

Læs historien om forsøget i Gladsaxe Kommune her.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Lisbeth Zornig Andersen

Stifter, leder, Huset Zornig, formand, SIF, Herberget Overførstergården, forfatter
cand.polit. (Københavns Uni. 1994)