
Fra dags dato tiltræder Runa Friis Hansen som Enhedslistens nye ordfører for henholdsvis sundhed, psykiatri og ældre.
Det sker, efter partiets gruppeformand, Peder Hvelplund, har valgt at tage orlov for at passe sin kræftsyge kone.
"På en ufattelig trist baggrund bliver jeg i dag medlem af Folketinget. Selvom situationen er trist, ser jeg frem til at tage hul på arbejdet," skriver Runa Friis Hansen på Facebook.
Hun tager derfor orlov fra sit byrådsmandat i Brønderslev Kommune, hvor hun har siddet i kommunens beskæftigelses- og uddannelsesudvalg samt fritids-, kultur- og turismeudvalg. I stedet overtager Christina Eilers det kommunale mandat.
"Det er en kæmpe ære at få lov til at repræsentere Enhedslisten i Folketinget, og lige nu føles det ærligt talt lidt surrealistisk," skriver Runa Friis Hansen.
Omtalte personer
Indsigt
- Se listen: Her er de mest populære toppolitikere lige nu
- Aarhus-borgmester: Det giver mig kuldegysninger, at vi er ved at få københavnske tilstande
- Her er, hvad der skete, da Mette Frederiksen skabte vild forargelse med udtalelse om børn, big tech og cigaretter
- Svend Brinkmann: Statsministeren rammer forbi med sit seneste udfald mod skærme og sociale medier
- Dan Jørgensen har holdt 278 møder med lobbyister, siden han blev kommissær

















































