Enhedslisten står til at tabe endnu en valgkamp

Det begynder at ligne et mønster – et deprimerende mønster.

Enhedslisten klarer sig godt mellem valgene, men når valgkampen fløjtes i gang, er det ligesom om, at partiet taber pusten. Man smider simpelthen to-tre-fire mandater under selve valgkampen, og lige nu ser det ud til at ske igen ved valget 1. november.

Da Mette Frederiksen affyrede pistolen og formelt skød valgkampen i gang 5. oktober, lå Enhedslisten lunt i svinget. I Altingets vægtede gennemsnit af meningsmålinger udarbejdet af professor Kasper Møller Hansen stod Enhedslisten i september til 8,1 procent af stemmer. En fremgang på 1,2 procent siden valget i 2019.

Det var et imponerende udgangspunkt, når man tager de ekstraordinært svære betingelser i betragtning. Enhedslisten var så sent som i foråret i alvorlig krise og intern strid efter Ruslands angreb på Ukraine, hvor partiet havde meget svært ved at finde sine ben i forhold til Nato-medlemskabet og Danmarks forsvar generelt.

På partiets årsmøde i maj fik partiledelsen imidlertid opbakning til sin linje om, at ”en udmeldelse af Nato ikke er aktuel”, og den yderste venstrefløj var hurtigt tilbage på næsten samme opbakning – lidt over valgresultatet.

Men i løbet af valgkampens første otte dage har der vist sig en sivende tendens, og flere målinger har nu Enhedslisten under valgresultatet fra 2019. 

Alt andet lige burde valgkampen ellers ligge godt til Enhedslisten: Mette Frederiksens (S) flirt med de borgerlige åbner en bane for venstrefløjen, og emner som velfærd, klima og sundhed dominerer, men alligevel er der ved at komme samme kedelige tendens som i de to foregående valgkampe.