Enhedslisten: Transportministeren ødelægger den danske model

DEBAT: Transportministeren skaber mistillid og ødelægger forhandlingerne i transportsektoren, mens DSB praktiserer en håbløst forældet ledelsesstil til skade for personalet, skriver transportordfører Henning Hyllested (EL).

Af Henning Hyllested (EL)
Transportordfører

Når transportministeren til Altinget udtaler, at ”Dansk Jernbaneforbund saver i den gren, som forbundet sidder på”, og at ”det er en god idé at få nogle mere simple og mere effektive overenskomster. De nuværende er medvirkende til, at togdriften i Danmark er ekstremt dyr”, så levner han ikke meget råderum til DSB’s ledelse i forhandlingerne.

Så er der kun forringelser af løn- og arbejdsvilkårene for DSB’s personale tilbage.

Transportministeren er med sine udtalelser gået til direkte angreb på den danske forhandlingsmodel på arbejdsmarkedet. For selvom han er (ene)ejer af DSB, så er virksomheden som bekendt organiseret som et SOV – en selvstændig offentlig virksomhed – netop med henblik på i højere grad at kunne agere som en privat virksomhed.

Liberalistiske mareridt
Jeg ved ikke, om det er udtryk for mistillid fra ministerens side over for DSB, at han nu nærmest dikterer, hvad der skal komme ud af de standende forhandlinger med Dansk Jernbaneforbund og de ansatte, nemlig ringere overenskomster, ringere løn- og arbejdsforhold.

Måske DSB’s ledelse kan se frem til en fyreseddel, hvis de ikke deltager i ministerens liberalistiske (mare)ridt, der lader virksomhedens ansatte betale prisen for ministerens hede drømme om udbud og privatisering.

DSB’s ledelse har da også hurtigt rettet ind og gået til frontalangreb på de ansattes ret til at foretage planlægningen af vagter og ferier.

Og til at blande sig i antallet af tillidsfolk i virksomheden. Det er torskedumt og udtryk for gammeldags magtbrynde (vi gør det, fordi vi kan) på den måde at udfordre de ansatte, hvis loyalitet man er afhængig af, og for manges vedkommende er ansigtet udadtil.

DSB forstår ikke sit ansvar
Så vidt jeg har forstået, er planlægningen af vagter og ferier foregået stort set uden problemer i mange år.

Men tilsyneladende forstår ledelsen i DSB ikke, at det kæmpeansvar, som DSB-personalet påtager sig ved at deltage i planlægningen af deres egen arbejdstid, betyder, at de tager ansvar for virksomheden, og hvordan den udfører kerneproduktet, togkørslen.

Så tværtimod at save i grenen, så holder medlemmerne af Dansk Jernbaneforbund foretagendet kørende.

På mange måder stik imod alle (især politiske) odds: nedskæring af kontraktbetalingen i den allerede eksisterende kontrakt, udbud af Vejle-Struer og Svendborgbanen uden mulighed til DSB for at byde på strækningerne, aftale om udbud af S-tog, Øresundstrafikken overlades til Skånetrafikken.

Ideologi trumfer ansatte
Dertil kommer så, at regeringen og DF har sænket prisen på biler og sænket kravene til fjernbusserne og dermed medvirker til at undergrave passagergrundlaget for jernbanetrafikken. Og det i disse klimatider.

Transportministeren ved jo godt, at det ikke er overenskomsterne og de ansattes medindflydelse i virksomheden, der er skyld i de øjeblikkelige problemer for jernbanedriften, og at passagererne til en vis grad stiger om til bilen.

Det skyldes politiske beslutninger som ovenstående. Og det skyldes årtiers politisk underprioritering af jernbanen til fordel for bilismen.

Men for transportministeren kommer ideologien tilsyneladende før passagererne og de ansatte. Og konfrontationen er åbenbart vigtigere end juletrafikken.

Forrige artikel Den nordiske fagbevægelse: Vi skal have bæredygtig omstilling fra København til Katowice Den nordiske fagbevægelse: Vi skal have bæredygtig omstilling fra København til Katowice Næste artikel Rina Ronja Kari: Fælden klapper snart – stem Danmark ud af EU's finanspagt Rina Ronja Kari: Fælden klapper snart – stem Danmark ud af EU's finanspagt
  • Anmeld

    Palle Bendsen

    Hovedet på sømmet

    Henning Hyllested rammer plet. Som bruger af den kollektive trafik er det ikke svært at se, at det er årtiers politisk misrøgt, det er galt med. At skyde skylden på de ansatte er at undvige ansvaret - som den nuværende transportminister gerne kan dele med flere af forgængerne i embedet.

  • Anmeld

    Marcus · sælger

    Elendig klumme

    Nu er det jo hverdag for folk i det private at må gå ned i løn når virksomheden ikke laver overskud - de ansatte skal have mindre i løn og værre arbejdsvilkår. og hvis de en da bliver for meget må de sige op. Sådan fungere verden og det burde DSB også.
    Alternativt kan Hr Hyllested jo bare stemme for at privatisere hele DSB så hans vælgere og danskerne kan få et indbydende tog der kører pålideligt og til tiden. De eneste der har medlidenhed med DSBs personale er vel I der bruger det politisk motiveret og personalet selv.

  • Anmeld

    Henrik · Elektriker

    Marcus

    DSBs tog skal lige så vel som en privat udbyders tog have skinner at køre på, signaler der virker og strøm i køreledningen.
    De forhold har DSB inden indflydelse på - det har alene det 100% statsejede BaneDanmark.
    Et andet problem er, at man ansætter flere administrative medarbejdere, f.eks. "innovationsrebeller", og nedprioriterer personalet i produktionen - altså dem der skal tjene penge til virksomheden.
    Det koster f.eks. det offentlige 8-900.000 kr. hver gang der skal uddannes en ny lokomotivfører - men det er selvfølgelig en anden kasse, nemlig statskassen der betaler hovedparten af uddannelsen.

    Og husk lige - at som arbejdsmarkedet ser ud i dag, så får virksomheder der lønner dårligt og tilbyder usle vilkår til de ansatte også medarbejdere der er fuldstændig ligeglade med slutproduktet.

  • Anmeld

    Bjarne · Chauffør

    Marcus

    Kan så udlede fra din kommentar at du mener at der ikke skal være en offentlig sektor.
    Men som jeg ser det er da bare nogle offentlige ydelser som ikke nødvendigvis i sig selv skal give overskud men er en service samfundet tilbyder for og give overskud andre steder

  • Anmeld

    Martin Jørgensen

    En verden udenfor de liberales vinduer.

    En sandfærdig historie som jeg læste i et DSB fagblad for et stykke tid siden.
    Nuværende kulturminister Mette Borch befandt sig for en del år siden i et IC tog der holdt stille mens det afventede signal for indkørsel til en station på Fyn.
    Uden for sit vindue i toget får hun øje på et par jernbanearbejdere der er igang med at slå græsset på arealet der omgiver sporene.
    De to betjener græsslåmakinerne -mens den tredje efter Borch's opfattelse ikke laver andet end at bære på en dunk der indeholder brændstof til græsslåmakinerne .
    Denne oplevelse deler hun efterfølgende på sin profilside med en kommentar om at så kan de ikke forstå at vi foreslår besparelser.
    Men det den gode liberalist ikke vidste var, at tredjemanden var en sikkerhedsvagt der skulle advisere sine kollegaer i tilfælde af at der kom tog i de tilstødende spor.
    Og brændstofdunken han bar på , var et kompressor signalhorn.
    Dette iøvrigt helt efter reglerne når der arbejdes i og ved spor.

  • Anmeld

    Peer Pedersen

    DSB arbejdsmiljø, til gavn for os alle

    DSB er en privat virksomhed ejet af den danske stat, os alle sammen, drevet af ansatte embedsmænd og de folkevalgte politikere.
    En så stor statsejet virksomhed med en meget stor indflydelse på hele det danske samfund, ejernes liv, førlighed og det samlede miljø, bør den drives uden hensyn til det omkring liggende samfund og ejernes, brugernes, de ansattes moral.
    Hele det danske samfund er afhængig af at befolkningen og erhvervslivet bruger jernbanen mest muligt.
    Jo flere der tager toget og jo mere gods der sendes med jernbanen, des bedre plads vil der blive på vore veje og miljøet omkring os vil blive renere.
    Det er ikke menneskeligt naturligt at møde på arbejde på en ny tid både nat og dag, det er betingelserne for de mennesker der skal sikre os en sikker og miljørigtig transport, igennem hele Danmark. Vi har brug for at de møder ædru, friske og motiverede på arbejde på alle tider af døgnet, derfor skal der tages et meget stort hensyn til deres ferie og arbejdsfordeling, således at også deres familier kan leve med dette meget uregelmæssige liv.
    Hvis det skaber et bedre arbejdsmiljø, at medarbejderne der har denne belastning, inde på livet og mærker ulemperne deltager i ferie og arbejdsfordelingen, er der vel ikke nogen grund til at tage dette stærk motivations givende arbejdsområde fra dem.
    Hvis ledelsen i DSB og ejernes repræsentanter, de folkevalgte i Folketinget ønsker at denne stærkt motivations fremmende planlægnings opgave skal tages fra medarbejder repræsentanterne var det måske en god ide at konsultere psykologer og læger for at finde det bedst mulige arbejdsmiljø, de kan presse ned over medarbejderne, uden at det går ud over medarbejderen, deres familier, kunderne, miljøet og hele den øvrige del af ejerkredsen, alle Danmarks borgere.