Jakob Sølvhøj
Pernille Skipper Enhedslisten udpeger ny ældreordfører efter Pernille Skipper

Jakob Sølvhøj er ny ældreordfører for Enhedslisten.
Det skriver Jakob Sølvhøj på Twitter.
"Enhedslistens folketingsgruppe har gennemført en mindre omkonstituering i forbindelse med vores sommergruppemøde, der indebærer, at jeg nu ud over at være handicapordfører og børne- og undervisningsordfører nu også er ældreordfører," skriver han.
Efter Mai Villadsen afløste Pernille Skipper på posten som Enhedslistens politiske ordfører overtog Skipper i den forbindelse blandt andet posten som ældreordfører fra Peder Hvelplund.
Den overlader hun nu til kollegaen Jakob Sølvhøj.
Pernille Skipper er i øjeblikket på barsel med sit andet barn og har også overladt sin post som forsknings- og uddannelsesordfører til Victoria Velásquez. Derudover overlader hun også posten som sundheds- og psykiatriordfører, men er fortsat social- og ligestillingsordfører.
Jakob Sølvhøj har været folketingsmedlem for Enhedslisten siden 2015 og var formand for Enhedslistens folketingsgruppe fra 2016 til 2020. Sølvhøj er medlem af Børne- og Undervisningsudvalget og Social- og Ældreudvalget.
Indsigt
- Se listen: Her er de mest populære toppolitikere lige nu
- Aarhus-borgmester: Det giver mig kuldegysninger, at vi er ved at få københavnske tilstande
- Her er, hvad der skete, da Mette Frederiksen skabte vild forargelse med udtalelse om børn, big tech og cigaretter
- Svend Brinkmann: Statsministeren rammer forbi med sit seneste udfald mod skærme og sociale medier
- Dan Jørgensen har holdt 278 møder med lobbyister, siden han blev kommissær















































