Erhvervslivet revser regeringens høringsfrister
RETSSIKKERHED: Sidste år var det kun halvdelen af regeringens høringsfrister, der levede op til den anbefalede minimumsfrist på 20 dage. Dansk Erhverv og Advokatrådet foreslår skrappere virkemidler.
Sine Riis Lund
Journalist og redaktørPer Bang Thomsen
JournalistLise-Lotte Skjoldan
Fagdebatredaktør"De korte høringsfrister er ikke acceptable," sagde Mogens Lykketoft i 2011, da regeringen stadig hed VK.
Men den nuværende regering er heller ikke mestre i lange høringsfrister.
I hver anden høring i 2014 kæmpede regeringen med at overholde den anbefalede frist på mindst fire uger, svarende til 20 arbejdsdage, fra Folketingets Udvalg for Forretningsorden.
Det viser en undersøgelse fra Dansk Erhverv med i alt 801 lovforslag, bekendtgørelser, EU-retsakter og andet, som organisationen fik i høring sidste år.
Det er godt, at der er fremskridt. Så er der altid plads til yderligere forbedring, men ved særligt store forsinkelser eller for korte høringsfrister bemærker vi det jo også i forhold til regeringen i håb om, at det kan blive bedre.
Mogens Lykketoft (S)
Formand for Folketinget
Hver femte høring i undersøgelsen havde en frist på under ti arbejdsdage, mens syv procent havde en frist på under fem arbejdsdage.
Det møder kritik fra Dansk Erhverv.
En ting er at have en hensigtserklæring, men når tingene ikke bevæger sig hurtigt nok, så må man overveje at stille skærpede krav.
Geert Laier Christensen
Underdirektør i Dansk Erhverv
“Det burde være muligt for embedsapparatet i langt højere grad at overholde i hvert fald minimumskravet på 20 arbejdsdage. Når det kun sker i halvdelen af tilfældene, så synes det mere systemisk, end det er forhold, som er umulige for embedsapparatet at tage hånd om,” siger Geert Laier Christensen, underdirektør i Dansk Erhverv.
Dog går udviklingen den rigtige vej. Andelen af høringsfrister på under 20 arbejdsdage er således faldet fra 66 procent i 2010 til 48 procent sidste år. I samme periode er andelen under fem dage faldet fra ni til syv procent.
Formanden for Folketinget, Mogens Lykketoft (S), ser gerne, at tallene bliver endnu bedre.
“Det er godt, at der er fremskridt. Så er der altid plads til yderligere forbedring, men ved særligt store forsinkelser eller for korte høringsfrister bemærker vi det jo også i forhold til regeringen i håb om, at det kan blive bedre,” siger han.
Cathrine Pilborg og Lasse Kvols Dohn har lavet research til denne artikel. Læs hele artiklen på Altinget: embedsværk her (kræver abonnement)
Om høringsfrister
Lovforslag: Folketingets Udvalg for Forretningsordenen har understreget vigtigheden af, at høringsparterne har mulighed for at udarbejde et fyldestgørende svar, og at ministerierne tilstræber frister på – som tommelfingerregel – ikke under 4 uger.
Bekendtgørelser: Folketinget har, modsat lovforslag, ingen retningslinjer om høringsfrister for bekendtgørelser. Justitsministeriet har imidlertid udstedt en vejledning om lovkvalitet, hvori der står om bekendtgørelser: ’En væsentlig del af det, der er anført i vejledningen, kan imidlertid anvendes tilsvarende på arbejdet med sådanne forskrifter.’ Og vejledningen indeholder netop høringsfrister: ’Høringsfristen må afpasses efter de nærmere omstændigheder, men bør være så lang, at de hørte parter har mulighed for at udarbejde et fyldestgørende svar.’
I regeringsgrundlaget står: ’Regeringen vil i tæt samarbejde med Folketinget sikre høj lovkvalitet gennem rimelige høringsfrister, der sikrer, at organisationer og andre høringsparter har ordentlig tid til at gennemgå lovforslag og udarbejde kommentarer. Samt at høringssvar og et høringsnotat med ministeriets bemærkninger foreligger i god tid forud for førstebehandlingen. Der skal være mulighed for dispensation, så man i særlige tilfælde kan have en meget kort høringsfrist, ligesom Folketinget i dag har regler for, at man i særlige tilfælde kan hastebehandle et lovforslag.’