Erhvervslivet: Ulandsbesparelser svækker dansk eksport

EKSPORT: Udenrigsminister Kristian Jensen (V) ville styrke den private sektor gennem ulandsbistanden. Men milliardbesparelser, en kovending og færre diplomater får i stedet erhvervslivet til at frygte et knæk for danske eksportmuligheder.  

Fra 2015 til 2016 vil de såkaldte erhvervsredskaber på udviklingsbistanden være halveret fra ca. 600 til ca. 300 millioner kroner. Det møder kritik fra erhvervslivet.
Fra 2015 til 2016 vil de såkaldte erhvervsredskaber på udviklingsbistanden være halveret fra ca. 600 til ca. 300 millioner kroner. Det møder kritik fra erhvervslivet.Foto: Colourbox
Kasper Frandsen

Udenrigsminister Kristian Jensen (V) kritiserede i august den tidligere SR-regering for at være dårlig til at tænke den private sektor ind i udviklingsbistanden.

Men nu møder regeringens ulandsbesparelser kritik fra netop erhvervslivet.

Danske virksomheders eksportmuligheder risikerer simpelthen at lide skade på grund af de samlede besparelser, der faldt endeligt på plads i sidste uge. Sådan lyder det fra erhvervsorganisationerne Landbrug & Fødevarer og DI samt pumpevirksomheden Grundfos, der er stærkt repræsenteret i ulande.

Især direktøren for Landbrug & Fødevarer, Karen Hækkerup, langer hårdt ud efter regeringens ulandsbesparelser, der i to omgange har høvlet ca. 4,5 milliarder kroner af bistanden på bare ét år.

Når det officielle Danmark er til stede i udviklingslande, gør det det nemmere at komme ind på markedet, fordi det åbner nogle døre. 

Marie Gad
Chefkonsulent i DI

”Vores stærke tilstedeværelse i udviklingslande har givet gode eksportmuligheder. Det har desuden været vores direkte vej til at hjælpe med viden, knowhow, teknologi og løsninger, der skaber vækst og beskæftigelse – også for danske virksomheder,” siger hun.

”Derfor er jeg rigtig, rigtig ærgerlig over regeringens prioriteringer, som trækker ned for dansk eksport,” fortsætter hun.

Også i DI, der repræsenterer omkring 10.000 danske virksomheder, er man skeptisk. Hvilke konsekvenser ulandsbesparelser får for de danske eksportmuligheder er dog for tidligt at spå om, mener chefkonsultent Marie Gad, der dog slår fast, at besparelserne "ikke ligefrem styrker" danske eksportmuligheder på sigt. 

Landestøtte baner vejen
Men det får direkte konsekvenser, når regeringen udfaser støtten og lukker ambassaden i et såkaldt prioritetsland som Mozambique.

”I Mozambique er der virksomheder, der har arbejdet på et strategisk samarbejde om forretningsmuligheder i olie- og gasbranchen, hvor Danmark har stærke kompetencer. Det bliver sværere, når samarbejdet med Mozambique er under udfasning,” siger hun og fortsætter:

”Når det officielle Danmark er til stede i udviklingslande, gør det det nemmere at komme ind på markedet, fordi det åbner nogle døre. Vi kan godt fortsætte et kommercielt samarbejde, men det får en negativ betydning, når Danmark trækker sig ud.”

Danmark har skåret kraftigt ned for antallet af prioritetslande, som Danmark prioriterer bistanden imod. I 2013 var der 21, men i 2016 vil det antal sænkes til 14 lande.

Udenrigsminister Kristian Jensen (V) kalder ulandsbesparelserne en "svær prioritering", der ikke kan undgå at få konsekvenser. 

"Vi skal sørge for at strække pengene længere - også til gavn for erhvervslivet. Det er også derfor, at vi for eksempel lægger vægt på et instrument som klimapuljen, hvor vi faciliterer private investeringer," lyder det i et skriftligt svar.

Læs hele svaret fra ministeren her.

Venstre i kovending
Kritikken fra erhvervslivet er også rettet mod nedbarberingen af erhvervsredskaberne og antallet af diplomater i Udenrigstjenesten, som netop finansieres af især udviklingsbistanden.

Da SR-regeringen skulle finde besparelser på grund af en opjusteret asylprognose for 2015, skar man ned på de såkaldte erhvervsredskaber, som skal hjælpe danske virksomheder at komme i på markedet i ulande.

Men det ville Venstre aldrig have gjort, lød det i august fra udenrigsministeren. Fire måneder senere stod Kristian Jensen i samme situation som SR-regeringen. Og ministeren har ikke set anden udvej end at skære 120 millioner kroner i erhvervsredskaberne, der dermed er halveret i forhold til 2015.

”Der er sket ufatteligt meget siden 2014, som vi på ingen måde er herre over. Flygtningekrisen har for alvor ramt Europa, og vi står i en ganske ekstraordinær situation, der kræver ekstraordinære løsninger," lyder det fra ministeren.

Skaber usikkerhed
Men det får konsekvenser for erhvervslivet, der ifølge Marie Gad hurtigt vil mærke besparelserne, fordi man fra 2016 skærer 100 millioner kroner på Danida Business Finance og halverer Danida Business Delegations-programmet fra 20 til 10 millioner kroner.

”Delegationsrejser skulle ellers øge erhvervslivets interesse i at investere i eksempelvis Afrika,” siger Marie Gad.

Og når man skærer så stor en del af midlerne fra Danida Business Finance, der hjælper danske virksomheder i finansieringen af infrastrukturprojekter i ulande, vil der ifølge hende mangle penge nu og her.

”Men det er også med til at skabe usikkerhed både blandt virksomhederne og i partnerlandene om samarbejdet med Danida i fremtiden. Det er ærgerligt i en tid, hvor vi netop forsøger at skabe mere synergi mellem handel og udvikling” siger Marie Gad.

Også Grundfos kalder det dybt problematisk, at man skærer ned netop i erhvervsredskaberne.

Ringere hjælp til virksomheder?
Der er bred enighed om, at ambassaderne har været med til at åbne døre til nye markeder i blandt andet udviklingslande.

Derfor vækker det stor bekymring, at Udenrigsministeriet har søsat en spareplan for de næste tre år, der betyder, at hver tiende medarbejder af udentigstjenestens ca. 2.000 medarbejdere skal fyres. 39 medarbejdere i Udenrigsministeriet har allerede fået deres fyreseddel.

”Når man skære benhårdt, bliver det svært at undgå forringelser af ambassadernes støtte til danske virksomheder. Udenrigstjenesten har hjulpet med at åbne døre og skabe relationer, der har været gavnlige for vores forretning,” siger kommunikationsdirektør i Grundfos Kim Nøhr Skibsted.

Karen Hækkerup mener, at man gør det sværere for sig selv, når man udtynder bemandingen i Udenrigstjenesten.

”Når færre skal løfte opgaverne, svækker det Udenrigstjenesten. Vi nyder godt af, at der er mennesker, der kan hjælpe med at få eksporthandler lukket. Men det kræver folk på ambassaderne. Men heldigvis er der kommet flere og flere vækstrådgivere og specialkonsulenter de seneste år,” siger hun.

De seneste ti år har Udenrigstjenesten desuden i flere omgange været ramt af en række fyringsrunder. Og Udenrigsministeren slår da også fast, at man allerede er igang med at tilpasse organisationen, så ministeriet "også i fremtiden kan yde professionel hjælp og rådgivning til dansk erhvervsliv".

Behov for mere samarbejde
Kim Nøhr Skibsted mener ikke, at man skal pege fingre af regeringen på grund af besparelserne, som ifølge ham kan være rigtige på nogle områder.

”Men vi skal i tættere dialog med Udenrigsministeriet om de udfordringer, danske virksomheder står over for i udviklingslande. Besparelserne kan sagtens betyde, at danske virksomheder skal være endnu mere aktive i et samarbejde med Udenrigsministeriet,” siger han.

Ambassaden i Dubai har fornylig hjulpet danske virksomheder til at kunne byde på et skolebyggeri, der skal være bæredygtigt. I sådanne tilfælde kunne virksomheder i fremtiden hjælpe mere, hvis Udenrigsministeriet mangler ressourcer, lyder det.

”Vi har en af verdens mest effektive udenrigstjenester i hele verden, så jeg er relativt rolig i forhold til, at man finder alternative veje ved at inddrage erhvervslivet. Det er nødvendigt, at regeringen går i dialog med os, når vi skal se besparelserne i øjnene,” siger kommunikationsdirektøren.

Han mener, at man har spredt sig ud over for mange erhvervsaktiviteter i Udenrigsministeriet. I stedet skal der sættes ind med ”nølestiksoperationer” på særligt udvalgte markeder.

”Hvis vi bare skærer ned med en bred kam i alle lande, så får vi ikke noget ud af det. Men hvis man satser mere på nogle udvalgte områder og lande, så er vi villige til gå i en dialog om det her, hvor vi kan give gode input,” lyder det.

Indien-ambassadør og særligt udvalgt udenrigspolitisk-gransker Peter Taksøe Jensen er i fuld gang med at gennemse hele den danske udenrigspolitik og forventes at præsentere sine anbefalinger i maj 2016.

Dokumentation

Udenrigstjenesten og udviklingsbistand i 2016
Regeringen ville først skære 2,9 mia. kr. af udviklingsbistanden, så den er nede på 14,8 milliarder kroner. Men på grund af en opjusteret prognose for antallet af asylansøgere i 2016, måtte regeringen finde yderligere besparelser for 1,5 milliarder kroner inden for bistanden.

Se alle ændringer på udviklingsbistanden her.

Regeringens besparelser på udviklingsbistanden betyder blandt andet, at man lukker tre ambassader i hhv. Nepal, Mozambique og Bolivia. Desuden lukker man ambassadekontoret i Zimbabwe.

I alt skal Udenrigsministeriet spare 200 mio. kr. over de næste tre år. Heraf mangler 80 mio. kr. til løn, som betyder, at 200 stillinger skal nedlægges på sigt. 39 ansatte er allerede blevet blevet varslet om deres afskedigelse. 


Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Karen Hækkerup

Formand, Den Sociale Investeringsfond og Nordic Safe Cities
cand.scient.pol. (Københavns Uni. 2010)

Kim Nøhr Skibsted

Adm. direktør, Poul Due Jensens Fond (Grundfos Fonden), bestyrelsesformand, Aarhus Teater, næstformand, Egmont Højskolen, bestyrelsesmedlem, Spar Nord Fonden, Aarhus Festuge
ba.phil. (Aalborg Uni. 1995)

Marie Gad

Underdirektør, DI, medlem af Udviklingspolitisk Råd, 2030-Panelet og Vice-Chair for Business at the OECD’s Development Committee, bestyrelsesmedlem, Global Compact Network Denmark og Etisk Handel Danmark
cand.merc. i international business (CBS 2008)

0:000:00