Erhvervslivets dom: Harris slår Trump på tre ud af fire af de vigtigste politikområder

Harris bringer sig foran 1-0 på handelspolitikken

"Det er valget mellem lunkent og decideret koldt styrtebad."

Sådan beskriver Søren Friis Larsen forskellen på Kamala Harris' og Donald Trumps handelspolitik.

Donald Trump er hverken kendt for at være "detaljernes mester" eller "en policy guy," men når det kommer til handelspolitikken, er han konkret, ifølge landechefen. 

Den republikanske præsidentkandidat har varslet, at han vil hæve toldsatserne på alle udenlandske varer med 10 procent og 60 procent på kinesiske varer.

"Det vil betyde flere negative ting. Dels vil det gøre tingene dyrere for amerikanske forbrugere, skabe inflationspres og lægge en dæmper på økonomien. De penge kan så ikke bruges på eksempelvis danske varer, og det vil også forvride konkurrencen mellem amerikanske og udenlandske varer," siger han.

Beregninger fra DI viser, at de tiltag kan føre til væsentlige bnp-tab og beskæftigelsesfald i samtlige EU-lande, og Danmark er et af de lande, som står til at blive hårdest ramt. 

"Det kan trigge en eskalerende handelskrig, fordi det er svært at forestille sig, at EU bare vender den anden kind til. Det vil være særdeles skadeligt for international handel," siger Søren Friis Larsen.

Han understreger dog, at "Harris heller ikke ligefrem fremstår som frelseren for international frihandel."

"Det er svært at forestille sig, at hun vil springe ud og søge mere frihandel med EU. Selvom Harris har kritiseret Trumps foreslåede toldsatser, skal man ikke forvente, at hun er meget ivrig efter at bringe USA i den anden grøft," siger han og tilføjer:

"Hun vil i stedet lave nogle nålestik over for Kina på de strategisk vigtige områder som eksempelvis forsyningskæderne, hvorimod det er ligegyldigt, om amerikanerne køber billigt tøj og legetøj fra Kina. Det vil være mere præcisionsbombning fremfor tæppebombning."

På trods af Kamala Harris mangler er der dog ingen tvivl om, at hun tager sejren på dette område, ifølge landechefen. 

"Samlet set er kontrasten ret stor på handelspolitikken, og Trump står for en meget uheldig og aggressiv handelspolitik," siger han.

Trump udligner på erhvervspolitikken

Donald Trump kommer tilbage i kampen, når det handler om at sikre de mest gunstige generelle vilkår for erhvervslivet, ifølge Søren Friis Larsen. 

Det er valget mellem lunkent og decideret koldt styrtebad.

Søren Friis Larsen
Dansk Erhvervs landechef i USA

Det skyldes, at Donald Trump har lagt op til at sænke den føderale selskabsskat fra 21 til 15 procent, men Kamala Harris har luftet tanker om, at den skal stige til 28 procent.

"Hvis man skal se isoleret set på det, så jo mere man beskatter erhvervslivet, jo dyrere bliver det at producere i USA og sælge varerne i USA. Her vil Trumps politik være en fordel for danske virksomheder med produktion i USA," siger landechefen.

Begge kandidater går ind for at droppe skat på drikkepenge, men Søren Friis Larsen understreger, at Kamala Harris derudover ikke har slået sig særligt op på erhvervspolitikken.

De fleste af hendes forslag har enten "har været relativt ukonkrete eller i mikrokassen," lyder det blandt andet med henvisning til hendes iværksætterplan.

"Ellers må man forvente, at hun vil fortsætte Bidens industripolitik," siger han.

Harris scorer til 2-1 på udenrigspolitikken

Med europæiske briller er det mest interessant, at Donald Trump har lovet at lande en fredsaftale i Ukraine straks efter, at han bliver valgt, ifølge Søren Friis Larsen. 

"Han vil lægge pres på parterne for at lande en aftale, så Rusland får lov til at beholde de områder, landet har stjålet, hvis russerne lover ikke at stjæle noget mere. Det vil være en enorm moralsk falliterklæring, men isoleret set lukker man ned for en krig, der har kostet mange liv og tager mange ressourcer i Europa," siger han og tilføjer:

"Harris kan i bedste fald love et eller andet status quo, som vi kender det fra nu, hvor der er en konflikt i gang, mens USA fortsat støtter Ukraine i et eller andet tempo, indtil Ukraine rykker længere frem eller tilbage. Det er svært at forestille sig, at man kan støtte så meget, at Ukraine kan vinde."

På sigt kan Donald Trumps løsning være konstruktiv, påpeger landechefen.

"Virksomhederne har vænnet sig til status quo, men det afskærer Rusland fra Vesten som forbudt land. Det har haft store omkostninger for de virksomheder, der har trukket sig ud," siger han og fortsætter:

"Det er svært at forestille sig, at danske virksomheder vil vende tilbage til Rusland foreløbigt, men en fredsaftale kan måske føre derhen på lang sigt, når vi kommer på den anden side af Putin."

Set med amerikanske briller er Ukraine dog kun én brik på den internationale spilleplade. Stormagtsrivaliseringen med Kina er en anden, og konflikten i Mellemøsten er en tredje, mener landechefen. 

Ved at flytte den amerikanske ambassade til Jerusalem under sin første præsidentperiode, vurderer Søren Friis Larsen, at Donald Trump "har sit på det tørre" i forhold til at understrege sin opbakning til Israel. 

Anderledes forholder det sig for Kamala Harris.

"Der er rumlen i det jødiske miljø, hvor man er træt af demokraterne og er provokeret af, at man hele tiden har en både og-tilgang. Der er en fornemmelse af, at demokraterne ridder på to heste, fordi mange af deres vælgere ikke nødvendigvis står lige så meget på Israels side," siger han. 

Alligevel bør Kamala Harris være den foretrukne kandidat for erhvervslivet på udenrigspolitikken, lyder det.

"Harris’ udenrigspolitik er bedst for dansk erhvervsliv, fordi hun respekterer de internationale institutioner og aftaler. Hun er mere forudsigelig, og der er ikke så store udsving," siger Søren Friis Larsen.

Harris vinder 3-1 på klimapolitikken

Søren Friis Larsen forventer, at Donald Trump vil trække USA ud af Paris-aftalen. 

Et valg af Trump vil betyde noget for tempoet i den grønne omstilling, for Harris vil træde mere på gaspedalen, mens Trump nok ikke vil starte nye grønne projekter.

Søren Friis Larsen
Dansk Erhvervs landechef i USA

"Det har han både sagt og gjort før," lyder det. 

Og det er især på den grønne omstilling, at virksomhederne vil kunne mærke forskellen på, om vinderen af valget bliver Donald Trump eller Kamala Harris, vurderer landechefen. 

"Et valg af Trump vil betyde noget for tempoet i den grønne omstilling, for Harris vil træde mere på gaspedalen, mens Trump nok ikke vil starte nye grønne projekter," siger han.

Joe Bidens prestigeprojekt, Inflation Reduction Act (IRA), der yder statsstøtte til grønne projekter, har skabt incitamenterne, men det skal gå hurtigere med at få tilladelserne, mener Søren Friis Larsen.

"På den grønne omstilling udestår en reform af, hvordan man får hurtigere tilladelser," siger han.

Her kan Donald Trumps bebudede besparelser i centraladministrationen få betydning, vurderer han.

"Hele processen med at få nye godkendelser vil få en opbremsning på grund af manglende administrativ kapacitet. Det vil især ramme den grønne omstilling. Der vil ikke være de samme udfordringer, hvis en Harris-administration skal overtage fra en Biden-administration, for der vil ikke ske de samme markante skift," siger han.

I hvilken udstrækning vil Trump skære i IRA'en?

"Man skal passe på med at overdramatisere, selvom republikanerne i stort set alle budgetforslag siden IRA blev vedtaget har foreslået, at man kan skære i IRA'en. Retorisk har Trump også været ude med riven, men det er lovgivning, der er smurt ud på mange områder, så der er meget, som skal pilles fra hinanden," siger han og tilføjer:

Mange af de her initiativer skaber også arbejdspladser i republikanske stater, så han skal reelt bede sit eget bagland om at skyde sig selv i foden. Den pragmatiske tilgang vil være at lade de store ting køre videre, men så hente nogle mindre symbolske sejre."

Sejrherren er der ingen tvivl om, ifølge landechefen 

"Man må give sejren til Harris på det grønne område, men uden at sige, at det bliver kulsort, panik og desperation med Trump, for der er grænser for, hvad han kan spolere," siger han.

Vil ikke gå med sørgebind, hvis Trump vinder

Konklusion er klar: 

Dansk erhvervsliv skal håbe på Harris.

"Men det er ikke sådan, at vi vil begynde at gå med sørgebind og gå i bro, hvis Trump vinder. Det er business as usual, og så forholder man sig til det," siger landechefen, der mener, at forudsigelserne om demokratiets endeligt ved en Trump-sejr er overdrevne.

"Det tror jeg ikke på. Jeg har mere tiltro til de økonomiske og politiske institutioner i verdens ældste demokrati, men det ville ikke gøre noget, hvis han ikke har flertallet i begge kamre, for skal man kritisere republikanerne for noget, er det, at de er for meget ’yes men,’ så Trump har meget let spil."

Søren Friis Larsen bor i New York og opnåede amerikansk statsborgerskab i januar, så præsidentvalget er første gang, han kan gøre sine stemme gældende i USA.

Da han befinder sig i Washington D.C. på valgdagen, har han allerede brevstemt.

"Jeg har stemt på demokraterne, men det har ikke noget med Dansk Erhverv at gøre. Det er mig personligt. Jeg er borger i USA og stemmer derfor heller ikke kun udfra, hvad der er godt for erhvervslivet. Dansk Erhverv forholder sig ikke til nogen kandidater, men vi uddeler gerne karakterer til den politik, som de fører," siger han.