Erhvervsskoler til politikere: Del ikke udskoling op i en boglig og praktisk del

DEBAT: Gør skolens almindelige fag mere anvendelsesorienterede, så alle elever oplever, at man kan bruge teoretiske begreber og beregninger til praktiske gøremål, foreslår direktør for Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier, Lars Kunov.

Af Lars Kunov
Direktør for Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier

Næsten halvdelen af eleverne i 8. klasse oplever det som et stort pres at skulle vælge ungdomsuddannelse. Og en stor del af de unge synes ikke, at de får den hjælp, de har brug for, viser en ny EVA-undersøgelse. Det kan vi da ikke være bekendt. Så har vi som voksne da ikke gjort det godt nok.

At vælge ungdomsuddannelse skulle gerne være forbundet med et positivt valg af fremtid og muligheder. Men mange af de unge er tilsyneladende bange for at vælge forkert og dermed afskære sig fra senere valgmuligheder.

Afdramatiser uddannelsesvalget
Samtidig er knap en tredjedel af eleverne i 8. klasse i tvivl om, hvilken ungdomsuddannelse de skal vælge. Det danske samfund har brug for flere faglærte, og derfor er der et politisk ønske om, at flere skal vælge en erhvervsuddannelse. Det bakker vi naturligvis som erhvervsskoler op om, men vi hverken kan eller skal tvinge de unge til at vælge den vej ved at fortælle dem om arbejdsmarkedets behov.

Mange unge føler faktisk allerede, at de bliver tudet ørerne fulde med, at de af den grund bør vælge en erhvervsuddannelse, men det er altså ikke det, der overbeviser dem.

Så lad os arbejde på at afdramatisere uddannelsesvalget og forstå de unges behov. Vi skal gå i dialog med dem og deres forældre for at blive klogere på, hvad de ved og hvad de gerne vil vide mere om, så de kan træffe valget på et oplyst grundlag.

Styrk samarbejde mellem grundskoler og ungdomsuddannelser
I den kommunikation skal vi naturligvis byde ind med de gode historier om alt det spændende, man kan lære på en erhvervsuddannelse og at det bestemt ikke er vejen ind i en blindgyde, hvor man skal være resten af sit arbejdsliv. Tværtimod får de også her masser af videreuddannelses- og karriereskiftemuligheder.

At de unge efterspørger mere viden, bekræftes af EVA’s undersøgelse, hvor 39 procent af de unge mener, at flere besøg på ungdomsuddannelser kan hjælpe dem til et bedre uddannelsesvalg. Derfor skal det samarbejde mellem grundskoler og ungdomsuddannelser, som allerede er godt i gang, styrkes yderligere.

Forhåbentlig vil resultatet af de igangværende politiske forhandlinger i forligskredsen understøtte dette, og jeg vil gerne kvittere for den styrkelse af det erhvervsrettede fokus i udskolingen, politikerne lægger op til. Det er en god idé, fordi vi tror, at mere viden om muligheden for at kombinere teori og praksis allerede i grundskolen vil få flere unge til at interessere sig for en erhvervsrettet ungdomsuddannelse.

Problematisk inddeling
Her skal der dog lyde en lille appel til politikerne: Det er rigtig godt at styrke samarbejdet med virksomhederne og indføre nye praksisnære valgfag, som kan fange de særligt interesserede. Men vi kan godt være lidt bekymrede for, at man med nogle af de nye planer kommer til at dele udskolingseleverne i de praktiske og de boglige. Så politikerne bedes bruge en hel del kræfter på det, der skal være obligatorisk og omfatte og inspirere alle udskolingens elever.

Det vil ikke mindst sige at gøre flere af skolens almindelige fag mere anvendelsesorienterede, så alle elever oplever, at man kan bruge teoretiske begreber og beregninger til praktiske gøremål. Det kan alle have glæde af, uanset hvilken ungdomsuddannelse man efterfølgende beslutter sig for.

Forrige artikel Morten Messerschmidt: EU’s asylpolitik ligger i ruiner Morten Messerschmidt: EU’s asylpolitik ligger i ruiner Næste artikel Debat: Friheden til at vælge egne værdier skal ikke kun være for de rige Debat: Friheden til at vælge egne værdier skal ikke kun være for de rige
Et år efter valget skal EU-Parlamentet stadig finde sig selv

Et år efter valget skal EU-Parlamentet stadig finde sig selv

FOLKEMAGT: Det er nu et år siden, at europæerne rystede den politiske pose og sendte et nyt hold repræsentanter til Europa-Parlamentet. Men Brexit, corona og institutionelt fnidder har afholdt Parlamentet fra rigtig at finde sine ben.