Et år efter stormen på Kongressen: Trumps kupforsøg er stadig i fuld gang

Kort før præsidentvalget i USA i 2020 talte jeg med en erfaren amerikansk diplomat, og jeg spurgte ham, hvad der ville ske, hvis Donald Trump tabte men nægtede at erkende sit nederlag.

Diplomaten slog det hen: I USA er det delstaterne, der styrer valget, så det er umuligt at snyde sig til sejren.

Da jeg spurgte, om systemet var forberedt på en krise, lod han meget klart forstå, at min bekymring var helt ubegrundet: Det er USA.

Lige før nytår traf jeg den samme diplomat igen. Nu var tonen en anden.

”Jeg havde aldrig troet, jeg skulle opleve, at det ene af de to store partier i USA åbent ville undsige grundlæggende demokratiske principper," sagde han.

Trump: "Vi elsker jer"

Det er præcis et år siden, at tusinder af vrede Trump-tilhængere stormede Kongressen i Washington D.C., netop som politikerne var i færd med at stadfæste resultatet af præsidentvalget.

Mindst fem mennesker mistede livet under urolighederne, og kun få sekunder reddede vicepræsident Mike Pence fra at blive konfronteret med de indtrængende oprørere. Uden for Kongressen havde de opstillet en galge med hans navn på.

Da Donald Trump efter flere timers tavshed udtalte sig om angrebet, sagde han direkte henvendt til oprørerne:

”Gå hjem. Vi elsker jer. I er noget helt særligt."

Man skulle tro, at det mislykkede kupforsøg mod verdens ældste fungerende demokrati ville betyde, at Donald J. Trumps rolle i amerikansk politik var udspillet. Og man skulle tro, at forløbet endegyldigt ville have stoppet løgnen om, at der foregik systematisk valgsvindel, og at Trump blev frarøvet sin valgsejr.

Men sådan er det ikke gået. Tværtimod sidder Trump nu uantastet i spidsen for Det Republikanske Parti, og hvis han vælger at stille op, er han nærmest sikker på at blive partiets præsidentkandidat igen i 2024.

Derfor har republikanske politikere i stor stil valgt at bakke op om – eller i hvert fald undlade at modsige – Trumps løgn om valgsvindel. Og resultatet er, at omtrent 70 af de republikanske vælgere i dag mener, at Joe Biden snød sig til valgsejren og ikke er USA’s retmæssige præsident.

Delstater ændrer valglove på stribe

Imens har republikanerne blikket rettet mod præsidentvalget i 2024, og over hele landet er de i fuld gang med at sikre, at Trump ikke taber næste gang. Som magasinet The Atlantic skrev i en overskrift for nylig: ”Trumps næste kupforsøg er allerede i gang”.

Denne gang er metoden ikke at bryde loven, men derimod at ændre den, så den ikke står i vejen.

I mindst 41 delstater har republikanske politikere fremsat lovforslag, der på den ene eller anden måde gør det nemmere for politikerne at omgøre et valgresultat eller forhindre minoritetsgrupper i at stemme.

Indsatsen har været særlig stærk i nogle af de stater, som Trump overraskende tabte i 2020 – og hvor han forgæves rejste tvivl om valgets resultat.

Trumps popularitet er fortsat enorm. Hans greb om det republikanske parti er sikkert. Og Joe Biden ser ikke ud til at have styrken til at slå ring om det amerikanske valgsystem

Tag for eksempel sydstaten Georgia, som demokraterne ikke havde vundet siden 1992, men som Biden vandt i 2020.

Her forsøgte Donald Trump at overtale den lokale indenrigsminister, Brad Raffensperger, til at ”finde 11.780 stemmer”, som ville være nok til at sikre Trump sejren i delstaten.

Raffensperger, der er republikaner og selv havde stemt på Trump, afviste at ændre valgresultatet. Men næste gang, der er præsidentvalg i Georgia, vil Raffensperger eller hans efterfølger være sat ud af spillet. En lov, der blev vedtaget i marts, betyder, at det ikke længere er indenrigsministeren, der styrer valget, men derimod en embedsmand direkte udpeget af flertallet i Georgias parlament.

Loven gør det også på en række måder sværere at brevstemme, lige som det nu er strafbart at uddele mad eller vand til folk, der står i kø for at stemme.

Washington kan ikke handle

Indtil for få år siden skulle alle sydstater have godkendt den slags ændringer i Washington, før de kunne træde i kraft. Den regel blev indført for at forhindre de tidligere slavestater i at genindføre regler, der i praksis hindrede sorte amerikanere i at deltage på lige fod i demokratiske valg. Men den regel blev underkendt af USA’s Højesteret i 2013.

I Kongressen i Washington forsøger Det Demokratiske Parti at standse de mange forsøg på at underminere frie valg i delstaterne, men partiet har ikke det fornødne flertal i Senatet til at gennemføre nye regler.

I de seneste dage har ledende demokrater foreslået at ændre stemmereglerne i Senatet, så nye valglove kan gennemføres med almindeligt flertal, men selv det kan blive svært, fordi den demokratiske senator fra West Virginia, Joe Manchin, bebuder, at han vil stemme imod sådan et forslag.

På den måde er Trump-tilhængernes kupforsøg forvandlet fra at være et nationalt traume til at blive endnu et eksempel på den polarisering, der fortsat lammer det politiske liv i USA.

Ingen ny 9-11-Kommission

Det afspejler sig også tydeligt i Kongressens arbejde med at opklare, hvad der egentlig skete 6. januar. Det er, nøjagtig lige som alt andet der vedrører Donald Trump, blevet til en polariseret kamp om sandheden.

Det står i skarp kontrast til den tværpolitiske kommission, der blev nedsat efter terrorangrebet 11. september 2001, og som med sin omfattende og meget kritiske rapport hjalp med at hele såret efter det historiske terrorangreb.

Republikanerne i Kongressen afviste at nedsætte en tilsvarende uafhængig komité for at undersøge angrebet 6. januar. I stedet måtte Repræsentanternes Hus nøjes med et internt udvalg, som arbejder på at optrevle hele forløbet. Helt forudsigeligt deltager republikanerne ikke i arbejdet, som de beskylder for at være en partipolitisk manøvre.

Kritiske republikanere er fortid

De to eneste republikanere i udvalget er Liz Cheney fra Wyoming og Adam Kinzinger fra Illinois, som også begge stemte for den anden rigsretssag mod Donald Trump i januar 2021.

Men dermed ser de også begge ud til at være fortid i Det Republikanske Parti. Kinzinger har allerede meddelt, at han ikke genopstiller ved valget i november, og Liz Cheney står til at tabe primærvalget mod en mere Trump-loyal republikaner senere på året.

Udvalgets arbejde er også blevet mere besværligt af, at en række centrale personer i kredsen omkring Donald Trump nægter at udlevere dokumenter eller at vidne. Ikke desto mindre er der allerede nu fundet indicier på, at Trump og hans inderkreds var meget aktivt involveret i et forsøg på at genudnævne Trump i januar 2021. Det skulle ske ved at erklære stemmerne fra en række stater, hvor Biden havde vundet, for ugyldige.

Trump tager ingen chancer

Uanset hvad der kommer til at stå i rapporten, som ventes inden midtvejsvalget i november, vil det næppe ændre meget.

Trumps popularitet er fortsat enorm. Hans greb om Det Republikanske Parti er sikkert. Og Joe Biden ser ikke ud til at have styrken til at slå ring om det amerikanske valgsystem.

På den måde er kuppet i 2024 faktisk allerede i gang. Som Barton Gellman skriver i The Atlantic:

”Donald Trump kan meget vel være i stand til at besejre Joe Biden eller en anden demokratiske kandidat i et valg uden snyd. Men han har ikke tænkt sig at tage nogen chancer”.