EU-chef i hård konfrontation: Rusland vil svække Europa

TOPMØDE: Ruslands strategi er at svække EU, siger Donald Tusk under et topmøde i Bruxelles. Her var forholdet til den russiske nabo på dagsordenen. Vallonske frihandels-rebeller stjal dog det meste af opmærksomheden.

Formand for Det Europæiske Råd, Donald Tusk, lagde ikke fingre imellem, da han skulle karakterisere forholdet mellem EU og Rusland på et topmøde i Bruxelles torsdag.
Formand for Det Europæiske Råd, Donald Tusk, lagde ikke fingre imellem, da han skulle karakterisere forholdet mellem EU og Rusland på et topmøde i Bruxelles torsdag.Foto: European Council
Emma Qvirin HolstMichael Hjøllund

BRUXELLES: Cyberangreb, krænkelser af EU-landenes luftrum, propaganda og forsøg på at påvirke de politiske processer både i og uden for Europa.

Listen over beskyldninger mod Rusland var lang, da formanden for Det Europæiske Råd, Donald Tusk, opsummerede EU-ledernes diskussion om forholdet til russerne på et EU-topmøde torsdag.

“Det står klart, at Ruslands strategi er at svække EU,” sagde Donald Tusk på et pressemøde sent torsdag aften og fortsatte:

“At skabe spændinger mellem EU og Rusland er ikke vores mål. Vi reagerer blot på de skridt, som Rusland har taget. Vi er selvfølgelig altid klar til dialog, men vi vil aldrig gå på kompromis med vores værdier. Derfor har EU-lederne aftalt at holde kursen og stå sammen.”

Signalet til Assad og til russerne er fuldstændig entydigt. Nu skal der tages hensyn til de mennesker, der holdes som gidsler i Aleppo.

Lars Løkke Rasmussen (V)
Statsminister

Stop grusomheder i Aleppo
Forholdet til Rusland er ikke kun aktuelt af alle de grunde, som Donald Tusk nævnte, men også fordi Rusland står centralt i den eskalerende borgerkrig i Syrien. Her kæmper Rusland side om side med det syriske regime i angrebene på den syriske millionby Aleppo. Angreb, som udenrigsminister Kristian Jensen (V) har kaldt "svære at betegne som andet end krigsforbrydelser".

Efter torsdagens topmøde appellerer EU's stats- og regeringsledere til et omgående stop for de massive angreb på Aleppo.

Ifølge flere medier var der på topmødet diskussioner om sanktioner direkte rettet mod Rusland på grund af Syrien. Men i den endelige erklæring fra mødet nøjes EU-lederne med at konkludere, at de "overvejer alle tilgængelige muligheder, skulle de nuværende grusomheder fortsætte".

"Signalet til Assad og til russerne er fuldstændig entydigt: Nu skal der tages hensyn til de mennesker, der holdes som gidsler i Aleppo. Og så vælger vi altså at bevare troen på, at nogen lytter til det signal," siger statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) efter mødet og fortsætter:

"Vi siger også, at hvis det ikke sker, er EU parat til at overveje at bruge de redskaber, vi har i vores værktøjskasse. Det kunne for eksempel være sanktioner mod mennesker, der gør sig skyldige i de her overgreb, hvad end de nu er syrere eller har en anden nationalitet."

CETA-oprørere vil forhandle med Canada
Mens EU-lederne debatterede det betændte forhold til Rusland, fortsatte dramaet om den belgiske delstat Valloniens manglende tilslutning til frihandelsaftalen med Canada (CETA) uden for mødelokalet.

Vallonien – en fransktalende region i Belgien – blokerer lige nu for Belgiens tilslutning til aftalen. Og har dermed sået tvivl om CETA-aftalens levedygtighed.

Læs også: Løkke: Stor skuffelse, hvis frihandelsaftale fejler

Ved et møde torsdag tilbød EU-Kommissionen en række indrømmelser til Valloniens premierminister, Paul Magnette, på blandt andet landbrugsområdet. Indrømmelserne skulle skrives ind i en separat erklæring, der er adskilt fra selve CETA-aftaleteksten.

Men ifølge Reuters står den belgiske delstatsregering fast på sit "non".

"For os er dokumentet ikke tilstrækkelig på nuværende tidspunkt," sagde Paul Magnette torsdag aften ved et pressemøde i regionshovedstaden Namur.

Han tilføjede, at han håber at mødes med Canadas handelsminister, Chrystia Freeland, der befinder sig i Bruxelles, fredag for at se på, hvordan teksten kan ændres.

Fredag morgen skal det vallonske parlament også mødes for at diskutere CETA.

Samtidig fortsætter EU-topmødet hen over middag, og her er netop EU's handelspolitik på dagsorden.

EU-Kommissionens formand, Jean-Claude Juncker, fortalte på et pressemøde sent torsdag aften, at han selv har vandret ind og ud af topmødelokalet hele torsdagen for at forhandle med både Vallonien og Canada om en løsning.

"Jeg håber stadig, at vi vil opnå et godt resultat i løbet af i nat og i morgen formiddag," sagde Juncker og slog fast:

"Hvis vi ikke kan konkludere en handelsaftale med Canada, kan jeg ikke se, hvordan det vil være muligt for os at indgå handelsaftaler med andre dele af verden."

Læs også: Frihandels-fiasko truer EU-topmøde

Udviklingshjælp skal bremse migranter
På dag ét af det to dage lange EU-topmøde gjorde stats- og regeringscheferne også status på unionens samarbejde på migrations- og flygtningeområdet.

Og selvom man i Bruxelles i disse dage ofte påpeger, hvordan antallet af flygtninge og migranter, der krydser Middelhavet ved Grækenland, er faldet dramatisk i år, understregede EU-cheferne, at "flere indsatser er nødvendige".

Færre illegale migranter skal nå Europas kyster ved eksempelvis Italien, og af dem, der når frem, skal flere sendes hjem igen.

Løsningen er ifølge stats- og regeringscheferne de såkaldte “partnerskaber” med EU's nabolande – særlig dem i Afrika.

Aftalerne skal give "specifikke og målbare resultater", og for at nå dertil, skal EU "anvende den nødvendige indflydelse ved hjælp af alle relevante EU-politikker”, herunder udviklings- og handelspolitik, fremgår det af en erklæring fra topmødet.

Kommissionen skal ved næste EU-topmøde i december redegøre for fremskridt ved fem lande, som man siden sommer har udvalgt som prøveballoner på strategien: Etiopien, Niger, Nigeria, Mali og Senegal.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Donald Tusk

Premiereminister, Polen
historiker (Gdansk Uni. 1980)

0:000:00