EU-chefer støtter ny coronafond, men de er fortsat uenige om finansieringen

TOPMØDE: Der er enighed om, at medlemslande skal have økonomisk hjælp til genopretningen efter coronakrisen. Men stats- og regeringscheferne strides stadig om, hvordan regningen skal betales.

Statsminister Mette Frederiksen (S) blev under torsdagens videomøde enig med sine europæiske kollegaer om behovet for en genopretningsfond.
Statsminister Mette Frederiksen (S) blev under torsdagens videomøde enig med sine europæiske kollegaer om behovet for en genopretningsfond.Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Emma Qvirin Holst

Der skal laves en genopretningsfond, der skal hjælpe coronaramte EU-lande tilbage på fode på den anden side af krisen.

Det er EU’s stats- og regeringschefer blevet enige om efter fire timers videomøde.

Enigheden rakte dog ikke længere end det. Forude venter stadig et slagsmål om, hvordan sådan en fond skal skrues sammen.

For nu er bolden sparket over til EU-Kommissionen og kommissionsformand Ursula von der Leyen, der får til opgave at præsentere et forslag til genopretningsfondens opbygning.

”Vi har bedt EU-Kommissionen om at analysere de nøjagtige behov og hurtigst muligt komme med et forslag, der står mål med den udfordring, som vi står overfor,” sagde medlemslandenes mødeleder og formand for Det Europæiske Råd, Charles Michel, efter det virtuelle topmøde.

Frederiksen: Vi vil ikke betale andres gæld
Striden om den økonomiske håndsrækning til de værst ramte medlemslande har delt EU-samarbejdet op i nord og syd. De sydeuropæiske lande ledt an af Italien ser gerne, at fonden består af tilskud, som medlemslandene i fællesskab hæfter for.

Samtidig fastholder EU’s famøse sparebande bestående af Holland, Østrig, Danmark og Sverige stædigt, at hjælpen primært skal være lånebaseret. Ifølge de fire lande har coronakrisen givet blandt andet Italien en hårdere økonomisk nedtur, fordi landet i forvejen havde en dårlig økonomi.

”For mig er der stor forskel på, om det er et lån, man kan tage, som man efterfølgende skal betale tilbage, eller om det er direkte overførsler fra nogle lande til andre. Det er noget af det, som skal forhandles videre,” sagde statsminister Mette Frederiksen (S) uden for Marienborg efter videotopmødet.

”Vi vil fra dansk side gerne være solidariske, men vi vil ikke betale for andres gæld,” tilføjede hun.

Læs også

Nyt forslag om to uger
Ursula von der Leyen vil nu forsøge at finde en balance mellem de to stridende synspunkter, og efter planen vil hun allerede om to uger – 6. maj – præsentere Kommissionens kompromisforslag.

”Som I nok kan forestille jer, er der forskellige meninger om tilskud og lån, og hvilket forhold der skal være mellem dem. Så der vil helt sikkert være en sund balance mellem tilskud og lån,” sagde kommissionsformanden efter videotopmødet med henvisning til det kommende forslag.

EU-lederne har pålagt Kommissionen, at forslaget om genopretningsfonden skal bindes sammen med et justeret udspil til EU’s syvårige budget, som medlemslandene stadig mangler at forhandle på plads.

Danmark fastholder budgetlinje
Stats- og regeringscheferne er enige om, at der er behov for at se på en anderledes prioritering af EU’s midler i det langsigtede budget i lyset af coronavirussens indtog i Europa. Men det ændrer imidlertid ikke på den danske kurs, når det kommer til budgettets samlede størrelse.

”Europa står i en helt anden situation, men det betyder også, at vores nationale budgetter kommer til at se anderledes ud. Og derfor er den danske position uændret. Det bør være muligt at lave et europæisk budget inden for én procent af BNI,” sagde Mette Frederiksen og tilføjede:

”Og så er der selvfølgelig behov for – ved siden af det syvårige budget – at diskutere, hvordan vi bedst får Europa gennem denne krise. Den diskussion går jeg gerne ind i.”

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Charles Michel

Formand, Det Europæiske Råd
cand.jur. (Université Libre de Bruxelles, University of Amsterdam 1998)

Mette Frederiksen

Statsminister, MF, partiformand (S)
master i afrikastudier (Københavns Uni. 2009), ba.scient.adm. i samfundsfag (Aalborg Uni. 2007)

Ursula von der Leyen

Formand, EU-Kommissionen, fhv. forsvarsminister, Tyskland (CDU)
KA i folkesundhedsvidenskab (2001), cand.med. (Mediziniche Hochschule, Hannover, 1991)









0:000:00