Topmøde: EU-chefer udskyder svære beslutninger for at undgå at puste til coronakonflikt

PENGE: EU-landenes ledere forventes at give grønt lys til planer om en ny corona-genopretningsfond på et videotopmøde torsdag, men udskyder de svære slagsmål om, hvordan en sådan fond skal fungere.

Charles Michel, lederen af EU-chefernes klub, Det Europæiske Råd, gør i sin topmødeinvitation klart, at der er stadig er lang vej ud af coronakrisen for EU-landene.
Charles Michel, lederen af EU-chefernes klub, Det Europæiske Råd, gør i sin topmødeinvitation klart, at der er stadig er lang vej ud af coronakrisen for EU-landene.Foto: Pool/Reuters/Ritzau Scanpix
Rikke Albrechtsen

BRUXELLES: ”I disse tider, hvor vi har så stor brug for enhed blandt os og blandt nationer, lad os da bede for Europa i dag,” sagde pave Frans onsdag i sin daglige morgenbøn lige inden et EU-topmøde torsdag, som længe så ud til at have potentiale til at blive et sammenstød af rang mellem Nord- og Sydeuropa over det mere langsigtede økonomiske svar på coronakrisen.

Men måske skulle pave Frans have gemt sine bønner. Ikke fordi uenighederne er blevet løst, men fordi der nok bliver større behov for dem senere.

Forventningen til den fjerde videokonference mellem de europæiske stats- og regeringschefer, siden covid-19-epidemien for alvor fik tag i Europa, er i hvert fald, at slagsmålet om finansieringen af den europæiske genrejsning efter corona er udskudt.

I stedet vil de 27 EU-ledere give EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, mandat til at strikke en såkaldt genopretningsfond sammen på baggrund af de ønsker, som hun hører fra landene på torsdagens topmøde – selv om de stikker i tusind retninger på nuværende tidspunkt.

Svær balance
Der er uenighed i kredsen om alt fra, hvor mange penge der skal være i fonden, til hvem der skal kunne få adgang til den, om det skal være lån eller gaver, og hvor længe den skal være tilgængelig.

De input skal von der Leyen tage bestik af, inden hun allerede onsdag i næste uge vil fremlægge et forslag, som hun vil binde op på EU’s næste syvårsbudget, der løber fra 2021 til 2027.

Ifølge EU-kilder er det mest sandsynlige scenarie, at der bliver tale om en fælles låneordning, der skal sikre, at alle medlemslande har adgang til lån på lempelige vilkår, uanset hvad markedernes tillid til det land ellers er.

Det er dog også sandsynligt, at der kan blive brug for i tillæg at give en håndsrækning til de værst ramte økonomier i form af tilskud for at få dem med på vognen.

Nemmere at være rig
Selv om det ikke er noget, som huer lande som Danmark og andre budgetstrammerlande i nord, så håber EU-kilder på, at der vil være forståelse for, at hårdt coronaramte lande som for eksempel Italien og Spanien, som i forvejen er gældsplagede, har brug for en større håndsrækning end rigere lande, som nemmere kan åbne for pengekasserne.

”Det kan godt være, at det er en symmetrisk krise, fordi den har ramt os alle sammen, men den har asymmetriske konsekvenser. Og det er vi nødt til at kompensere for, for ellers slår vi vores indre marked i stykker, og det er der ingen af os, der har råd til,” siger en EU-kilde.

Fra dansk side minder man dog om, at EU-cheferne på mødet også vil nikke til den 540 milliarder euro store redningspakke, som de europæiske finansministre blev enige om lige inden påske, og som består af lån fra Den Europæiske Investeringsbank primært til virksomheder, lån til at betale lønninger til hjemsendte medarbejdere og mulighed for eurolandene til at låne fra deres fælles pengetank, Den Europæiske Stabilitetsmekanisme.

”Der ligger allerede ting, som vi ville have forsvoret, at vi var gået med til for fire måneder siden. Der vil statsministeren gå ud og sige 'spis lige brød til',” lyder det fra en dansk kilde.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00