EU-chefer vil sende Unionen på skrump

EP2014: EU skal anstrenge sig mindre for at finde nye områder at lovgive på, lyder budskabet efter topmøde i Bruxelles, hvor EU’s chefer tog bestik af skeptikernes fremgang ved valget til Europa-Parlamentet.
Formand for Det Europæiske Råd Herman Van Rompuy (th) fik ved et EU-topmøde tirsdag mandat til at lede jagten på José Manuel Barrosos (tv) efterfølger til jobbet som formand for EU-Kommissionen.
Formand for Det Europæiske Råd Herman Van Rompuy (th) fik ved et EU-topmøde tirsdag mandat til at lede jagten på José Manuel Barrosos (tv) efterfølger til jobbet som formand for EU-Kommissionen.Foto: Rådet for Den Europæiske Union
Rikke AlbrechtsenMichael Hjøllund

BRUXELLES: Den massive fremgang til EU-kritiske røster ved det nyligt overståede valg til Europa-Parlamentet får EU's chefer til at efterlyse mindre lovgivnings-iver fra den næste EU-Kommission.

Det står klart, efter statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) og hendes stats- og regeringschefkolleger mødtes tirsdag aften for at diskutere deres prioriteter for den nye regeringsperiode, som Unionen er på vej ind i.

Europæerne har talt
Efter historiske sejre til EU-skeptiske partier i blandt andet Danmark, Storbritannien og Frankrig efterlyste flere EU-ledere et mere fokuseret og slankere EU.

"Jeg tror, at der på visse områder har været en tendens til, at hvis man kunne, så skulle man. Det er ikke kun EU-Kommissionen, der driver den udvikling, men i lige så høj grad medlemslandene og Europa-Parlamentet," sagde Helle Thorning-Schmidt (S) og gjorde klart, at det skal der gøres op med:

Vi har brug for en tilgang, som anerkender, at EU er blevet for stort, for bestemmende og blander sig i for meget.

David Cameron
Premierminister i Storbritannien

"Der er stor tilslutning til, at EU ikke behøver søge i alle afkroge af traktaten for at finde på nye initiativer."

Det er EU's skyld 
Også den franske præsident har siden søndagens vælgerlussing efterlyst et EU, der er mere effektivt, hvor det er nødvendigt, men holder igen, hvor det ikke er.

"Jeg vil have, at EU ændrer sig. EU skal lytte til, hvad der er sket i Frankrig," sagde den franske præsident François Hollande med henvisning til, at det højreradikale Front National satte sig på hver fjerde franske stemme ved EU-valget.

"Det er også et problem for Europa. Hvis EU ikke inden for de næste par år får svaret på folks forventninger og frygt, kommer der til at være andre valg, både i Frankrig og andre steder, hvor vælgerne vil gå mod Europa," sagde han.

Hvad skal skæres? 
Samme toner lød fra den britiske premierminister David Cameron, der så det EU-skeptiske UK Independence Party løbe med 27 procent af stemmerne ved søndagens valg.

"Vi har brug for en tilgang, som anerkender, at EU er blevet for stort, for bestemmende og blander sig i for meget," sagde Cameron.

Nu skal formanden for Det Europæiske Råd, Herman Van Rompuy, forsøge at sammensætte en liste over fremtidige prioriteter for den næste EU-Kommission, som skal formuleres, inden EU-cheferne mødes igen i juni.

Sikre enighed 
Blandt stikordene findes ting som vækst og beskæftigelse, udbygningen af det økonomiske samarbejde, klimaforandring og energiforsyningssikkerhed.

Van Rompuy skal nu bruge den næste måned på at konsultere de respektive hovedstæder for at sikre sig, at EU-cheferne også er enige om, præcis hvad det er, EU skal holde sig væk fra.

"Det kræver en fælles forståelse af, hvad der klares bedst på EU-niveau, og hvad der ligger bedst på nationalt niveau," sagde Herman Van Rompuy.

Fingrene væk fra velfærden 
For den danske statsminister er det magtpåliggende, at det indskærpes, at EU ikke skal blande sig for meget i for eksempel medlemslandenes fordeling af sociale ydelser.

"Det har aldrig været ideen, at EU skulle være en stor velfærdsstat. Det har altid været medlemsstaternes kompetencer, hvordan vi vil have vores velfærd. Det er et godt eksempel på et område, hvor vi skal bruge nærhedsprincippet," understregede Helle Thorning-Schmidt med henvisning til det EU-princip, der tilsiger, at beslutninger skal træffes på det niveau, der ligger tættest muligt på borgeren.

Ny chef 
Ud over prioriteterne for en kommende EU-Kommission diskuterede EU-lederne også, hvem der skal være dens kommende chef.

I EU's regelbog, Lissabon­traktaten, står der, at udnævnelse skal træffes under hensyntagen til udfaldet af valget til Europa-­Parlamentet.

Det har fået kræfter i de politiske partier på EU­-plan til at stable en slags præsidentvalgkamp på benene, hvis vinder er den politiske gruppe i Parlamentet, der fik størst opbakning fra de europæiske vælgere.

Det blev EU's konservative EPP-­gruppe, og derfor var det også deres spidskandidat, Luxembourgs tidligere premierminister Jean­-Claude Juncker, hvis navn regeringscheferne blev foreholdt ved mødet.

Ikke så hurtigt 
Her gjorde Tysklands konservative kansler Angela Merkel dog klart, at puslespillet er mere kompliceret end som så.

"Selvom EPP er den stærkeste politiske kraft, og Jean-­Claude Juncker er vores top­kandidat, har ingen af partierne i Europa­-Parlamentet flertal alene. Derfor er vi nødt til at se på et bredere udvalg af passende personer for at opnå en aftale," sagde hun.

Ifølge Angela Merkel er det for tidligt at kræve definitive svar på, hvem der skal og ikke skal stå i spidsen for EU-Kommissionens arbejde de næste fem år.

"Det er to dage siden valget, og at forvente alting løst nu er måske at gå en smule for langt. Vi bliver nødt til at tale indhold først," sagde hun.

Det er første gang, at EU's topposter skal fordeles efter reglerne i Lissabon­traktaten, og derfor er det vigtigt, at alle parter tænker sig grundigt om, lyder det fra den danske statsminister Helle Thorning-­Schmidt.

"Den proces vi vælger denne gang, vil være den proces, man kommer til at anvende mange år fremadrettet," sagde hun.

Dokumentation

Jagten på en ny EU-Kommissionsformand 

Forud for europaparlamentsvalget har de europæiske partier på eget initiativ fremsat såkaldte "spidskandidater" til posten som den nye formand for EU-Kommissionen, der skal udnævnes efter valget.

Baggrunden er den seneste EU-traktat, der foreskriver, at formandskandidaten fremsættes af stats- og regeringslederne "under hensyntagen" til EU-valget.

EU-lederne selv mener dog, at konceptet med spidskandidater er en overfortolkning af traktatens bestemmelser. Derfor har de nu udnævnt formand for Det Europæiske Råd, Herman Van Rompuy, til at indlede konsultationer med de politiske grupper i Europa-Parlamentet for at finde en kandidat, som både EU-chefer og folkevalgte kan støtte op om.


Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Helle Thorning-Schmidt

Fhv. statsminister (S), partiformand & MF, fhv. MEP, bestyrelsesmedlem, fhv. adm. direktør, Save the Children International, medformand, Facebooks Tilsynsråd
MA i europæiske studier (College of Europe, Brügge, Belgien 1993), cand.scient.pol. (Københavns Uni. 1994)

David Cameron

Udenrigsminister, Storbritannien, president, AlzheimerResearch UK
master i filosofi, politik og økonomi (PPE) (Oxford 1988)

Herman Van Rompuy

Fhv. formand for Det Europæiske Råd (Christen-Democratisch en Vlaams, Belgien)
master i anvendt økonomi (K.U. Leuven 1971)









0:000:00